Find mere om:
Nyhed: 40 og fortsat fuld fart | bil.guide.dk

Nyhed: 40 og fortsat fuld fart

I GTI-verdenen er 40 ingen alder – Volkswagen mener faktisk, at netop 40 år er afsættet til mere fart end nogensinde. 310 hk og kun to sæder er, hvad der skal til for at hamre en ny GTI-milepæl i asfalten.

Hvad er en GTI?

Yngre læsere ser måske en Peugeot 308 GTI for sig; lav – meget lav – og på store, hvide fælge. Lidt ældre læsere fremkalder sig måske billedet af en Renault Clio Williams, der på trods af navnet i høj grad var en hardcore GTI; mørkeblå og med guldlakerede fælge. Og seniorerne sætter formentlig et hurtigt lighedstegn mellem GTI og den første, den rigtige, den ægte, den, der betyder noget, fordi det var bilen, som satte det hele i gang: Volkswagen Golf GTI Mk I. Dén fra 1976. Dén med grill med rød kant. Og indsprøjtning. Og 110 hk. Peugoet 308 R Hybrid er et fartbæst

Den sidste pointe vil tyskerne gerne holde fast i, og da GTI’en i år fylder 40 år, er der en glimrende anledning til at spille op. Så tyskerne har netop sendt Golf GTI Clubsport med 265 hestekræfter på markedet.

Men det stopper ikke her. For at markere jubilæet to gange kommer der også en Clubsport S. Så nu er der 310 hk, strippet kabine med kun to sæder og 19 tommer fælge med semi-slicks.

Med 310 Golf-hk under frontklappen skulle Peugeot 308 med 270 hk være sat på plads. Men hov – stop, stands! – der er vel et japansk problem: Honda Civic Type-R har også 310 heste og vejer endda marginalt mindre.

Mr. Golf GTI fra Nyborg

Det kunne være oplagt, at Clubsport S skulle have haft 10-15 hestekræfter mere end den japanske ærkefjende, og det kunne de tyske ingeniører snildt have valgt – 400 heste skulle let være inden for rækkevidde for den 2-liters, 16-ventilede turbomotor (som f.eks. i en konceptbil med navnet Golf 400R). Men Volkswagen valgte en anden vej til at sætte tingene på plads: Man gik efter at sætte hurtigste omgang på en legendarisk bane – Nürburgrings Nordsløjfe.

Japanerne sad på rekorden for biler af denne type. 7:50 minutter var tiden, der skulle slås. Og det lykkedes lige præcis. Volkswagen har nu omgangsrekorden med tiden 7:49 – eller helt præcist 7:49,21.

Så er den på plads. Golf GTI sidder atter øverst på GTI-tronen.

Den skarpeste af alle GTI’er

Men hvornår kommer den så til Danmark, champagne-GTI’en? Volkswagen Danmark har endnu ikke den endelige pris – »for vi ved jo endnu ikke, om vi overhovedet kan få nogle Clubsport S til Danmark«, som PR-ansvarlig Thomas Hjortshøj forklarer. Vi tør dog godt gætte: Cirka 630.000 kr. Der bygges i øvrigt kun i alt 400 eksemplarer af Golf GTI Clubsport S.

Volkswagen GTI Clubsport S og de andre

  • Golf S: 2,0 – 310 hk – 5,8 sek. – 1.360 kg – 630.000 kr.*
  • Civic Type-R: 2,0 – 310 hk – 5,7 sek. – 1.397 kg – 547.300 kr.
  • 308 GTI: 1,6 – 270 hk – 6,0 sek. – 1.280 kg – 520.990 kr.
  • Mégane R.S.: 2,0 – 270 hk – 5,8 sek. – 1.297 kr. – Over 500.000 kr.**

*) Vi sammenligner Volkswagen Golf Clubsport S med Honda Civic Type-R, Peugeot 308 GTI Performance og Renault Mégane Trophy 275.

**) Renault-Danmarks estimat på bilen, der ikke importeres.

Guide: Syv GTI-generationer spiller ud

22-06-2016: Historisk test: Vi tager på køretur gennem de sidste 40 års bilhistorie med syv generationer af VW Golf GTI. Læs artikel

Test af VW Golf 1,4 TSI DSG R-line

17-01-2015: VW Golf 1,4 TSI R-line med DSG-automatgear giver snert af GTI-magi til rimelige penge. Læs artikel

Test af Golf GTI

05-10-2014: Der er længe mellem de store skridt i bilevolutionen – men her er et af dem; den nye Volkswagen Golf GTE. Avanceret hybridteknik sikrer længere på literen end diesel og lige så meget fart som i en rigtig GTI og tilmed – og her er den store pointe – til overraskende lav pris. Læs artikel

Nyhed: Den moderne GTI kører også på strøm

27-09-2014: Premiere: Dette måtte jo komme: Volkswagen klar med grøn Golf GTI. VW’s første plug-in-hybrid er i princippet en helt ny biltype. Den forener grøn fornuft med klassiske GTI-egenskaber, og prisen ser fornuftig ud. Læs artikel

Nyhed: Ny trend: Voksen-GTI’en

09-04-2014: Kørerne af 80’ernes GTI’er er blevet seniorer, der nok så meget drømmer om lædersæder og automatgear – og power under højre fod er stadig et must. Derfor lokker tyskerne nu de gamle kunder med det nyeste: voksen-GTI’en. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...