Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Volvo V60 Plug-in Hybrid | bil.guide.dk

Test af Volvo V60 Plug-in Hybrid

Volvo V60 plug-in hybrid er en meget gennemført, velkørende og kostbar hybridbil.

Filosofien er enkel: dieselmotor på forhjulene, elmotor på bagakslen og et batteri, som kan lades i en stikkontakt, så man kan køre 50 km på ren el med en hastighed på op til 120 km/t.

Alternativt kan elmotoren hjælpe dieselmotoren eller spare brændstof, og på lange stræk kan du køre på diesel som i en almindelig bil.

Vi har en plug-in-hybrid i almindelighed, og i særdeleshed den nye Volvo V60 plug-in hybrid med en vifte af muligheder.

Du kan køre udelukkende på el, blandet, Hybrid, eller bestemme, om den skal have maksimal kraft ved acceleration, altså Power. Endelig kan du med AWD-knappen køre med permanent firehjulstræk, hvor elmotoren på baghjulene skubber på.

Testbilen koster 999.999 kr., og selv om den dyre teknologi er afgiftsfritaget, er den stadig i så voldsomt et prisleje, at vi taler om liebhaveri. 2,4 liters dieselen på 215 hk kan ellers lægge fra land, mens elmotoren på 50 kW, der svarer til 70 hk, hjælper til. Og netop det kraftige antrit gør, at du i modsætning til nogle af de mere fodslæbende hybrider glemmer, at det er... en hybrid.

Koblingen mellem el-og dieseldrift sker ukompliceret og brugervenligt. Og du kan også vælge at gemme noget af strømmen - for eksempel til 20 kilometers kørsel, til du kommer til en by og gerne vil køre lydløst.

I en almindelig stikkontakt tager det tre og en halv time for en opladning. Stikket i venstre forskærm er let at slutte til, men ledningen er lige lovlig kort.

Volvo lover et brændstofforbrug på hele 55,6 km/l efter de specielle målemetoder for hybridbiler. Det nåede vi langtfra. På den anden side kørte vi på ren strøm meget af tiden, så regnestykket er ikke helt enkelt.

Du har en bil, som er letkørt, komfortabel og i balance. Desværre gør prisen modellen overflødig herhjemme.

Især når du kan få en velkørende V60 diesel til 720.000 -755.000 kr.

Volvo V60 Plug-in hybrid

  • Pris: 999.999 kr.
  • Forbrug: 55,6 km/l
  • CO2 per km: 48 gram
  • Grøn ejerafgift halvårlig: 120 kr.
  • Motor: Femcylindret dieselmotor på 2,4 liter samt en elmotor på 50 kW
  • Ydelse: 215 hk (plus 70 hk fra elmotorer)
  • Moment: 440 Nm (plus 200 fra elmotorer)
  • Topfart: 230 km/t
  • 0-100 km/t: 6,1 sek.

Test af Volvo V60 Plug-in Hybrid

26-05-2012: Sport, miljø og praktiske egenskaber kendetegner genopladningshybrid med diesel-drift. Læs artikel

Test af Mercedes S500 plug in hybrid

07-10-2014: Premiere: Den nye Mercedes S-klasse plug-in hybrid byder på en mere avanceret brug af batteriteknologien. Læs artikel

Nyhed: Volvo V60 hybrid kører godt 50 km/l

22-02-2011: Den svenske bilproducent viser en næsten produktionsklar hybridbil frem i Geneve. Læs artikel

Test af Volvo V50 DRIVe, Toyota hybrid Prius III

08-01-2010: Tour sammenligner to af de mest fremadstræbende, Volvos V50 DRIVe med udslip 99 g/km og Toyotas hybrid Prius III med udslip 89. Læs artikel

Test: Volvo og Vattenfall vil lave opladningshybrider

20-10-2009: Miljø: De to svenske fi rmaer vil samarbejde om opladelige hybridmodeller, der skal introduceres om tre år. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...