Find mere om:
Peugeot satser eksklusivt | bil.guide.dk

Peugeot satser eksklusivt

Konceptbilen Peugeot Exalt viser nye eksklusive takter fra det franske mærke.

Hvorfor skal kun premium-mærkerne have lov til at være eksklusive?

Sådan lyder det mellem linjerne fra Peugeot, som nu lancerer konceptbilen Exalt, der nærmest har udstråling som en BMW 4-serie og byder på et interiør med en række utraditionelle løsninger, som også pirrer til sanserne.

Peugeots chefdesigner, Gilles Vidal, er ligesom Thomas Ingenlath, der skal genrejse Volvo designmæssigt, fascineret af enkle linjer.

Han er fan af klassiske, elegante Peugeot-modeller som 504 og 604 coupé, som det er tanken at nyfortolke med den 4,7 meter lange femdørs sedancoupé, som vises på det kommende motorshow i Beijing. Ingeniørerne har virkelig leget med overfladerne. Således er der på den første del af bilen udsigt til stål med inspiration fra den potente franske bilindustri i 1920’erne og 1930’erne, mens den røde bagdel er beklædt med en slags ”hajskindslignende” materiale, som bl.a. skulle give en lavere luftmodstand.

Noget, som måske er mindre realistisk i en evt. produktionsmodel, men langt mere inspirerende end mere tørre tekniske raffinementer.

Renser luften

Det gælder også indendørs. Her klares betjeningen over to store berøringsskærme, men med betjeningsknapper. Undersøgelser viser, at den menneskelige hjerne bedst kan huske op til syv elementers placeringer og funktioner. Derfor er de i alt ni betjeningsknapper opdelt på hver side af føreren med to på den ene og syv på den anden.

Renseanlæg

Kabinen, som er fuld af naturmaterialer og udført af det kinesiske designbureau Pinwu, har også en særlig miljøfunktion. Det er Pure Blue, som renser luften i kabinen for bakterier, når bilen ikke er i brug. Når den startes, aktiveres et filter, som renser luften for flygtige organiske forbindelser og små partikler, før den kommer ind i kabinen.

Det er noget, som er ekstra praktisk i et land som Kina, hvor smog i millionbyerne er et problem.

Exalt er en hybridbil, der drives af fabrikkens plug-in Hybrid4-drivline. Her spiller en 1,6-liters-benzinmotor med turbo sammen med en elmotor på 50 kW, så systemet tilsammen yder 340 hk og kan køre på ren el, benzin eller som benzin-el-hybrid.

Nyhed: Kinesiske hybrid-tanker fra Peugeot

26-05-2011: Den store Peugeot SXC er foreløbigt en hybriddrevet konceptbil på 313 hk med nyt design. Læs artikel

Nyhed: Hemmelige bilnyheder på vej

25-06-2016: Bilfabrikkerne kører det helt store hemmelighedskræmmeri med kommende nyheder; hvis nyheden slipper ud for tidligt, kan det forstyrre salget af de eksisterende biler. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – den kommer fra Kia. Læs artikel

Nyhed: Kan Hyundai bygge en Porsche?

08-04-2016: Her er Hyundai’en, der tror, den er en Porsche Panamera. Koreanerne har netop holdt verdenspremiere på konceptbilen i New York. Læs artikel

Nyhed: Peugoet 308 R Hybrid er et fartbæst

28-04-2015: Peugeot viser den køreklare 308 R Hybrid, der yder hele 500 hk. Læs artikel

Nyhed: BMW's elbil på gaden om et år

22-03-2012: BMW planlægger lancering af sin eldrevne konceptbil i3 til næste år. i8 lanceres senere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...