Find mere om:
Nyhed: Porsche starter ”Mission T” | bil.guide.dk

Nyhed: Porsche starter ”Mission T”

Konceptbilen Mission E sættes i produktion – og springer lige i haserne på Tesla. Porschen er en 4-dørs coupé med elmotor og 600 hk. Og har en rækkevidde på 500 km.

Den hedder Mission E – E for ”electric”. Egentlig kunne den lige så godt hedde Mission T – T for Tesla. For konceptbilen Porsche Mission E, der nu går i produktion, har først og fremmest til opgave at gøre det slemme ved amerikanske Tesla. Det er en realitet, efter at bestyrelsen for Porsche netop har givet grønt lys til projektet Mission E. Dermed indleder Porsche ifølge den administrerende direktør, Dr. Oliver Blume, »et nyt kapitel i sportsvognshistorien.«

B972159899Z.1_20151211095124_000+GKRPPQT4.1-0.jpg

Mission E er udviklet på erfaringerne fra sportsvognen 918 Spyder og Le Mans-vinderen 919 Hybrid, hvilket giver bilen fantastiske præstationer. Under stikordet "E-Performance" har den 4-dørs bil med fire enkeltsæder en systemydelse på over 600 hk. Dermed kan bilen både levere en acceleration fra 0 til 100 km/t. på under 3,5 sek. og en rækkevidde på mere end 500 km.

Med en 800-volts-ladeenhed udviklet i eget regi og dobbelt så kraftig som de nuværende lynopladere har man allerede efter en opladningstid på 15 minutter igen 80 % af rækkevidden til rådighed i litium-ion-batterierne, der er integreret i bilens bund. Som tilvalgsmulighed kan bilen "tankes" trådløst via induktion gennem en spole, som er integreret i gulvet i garagen.

Tesla X med flyvedøre klarer 0-100 km/t på 3,2 sekunder

Konceptbilen Mission E havde premiere på IAA-biludstillingen i Frankfurt i år. Det er planen, at bilen skal komme på markedet i slutningen af dette årti.

Nyhed: VW-koncernen går hårdt efter Tesla

15-09-2015: Elektrisk Porsche Mission E skal sammen med Audi e-tron quattro concept crossover give Tesla modstand. VW-koncernen lover sofistikeret teknologi, som sætter nye standarder, men modellerne vil først begge være på banen inden for tre-fire år. Læs artikel

Nyhed: Super-Porsche

22-09-2013: Ny Porsche 918 Spyder med Le Mans teknologi har 887 hk, men klarer 33 km/l. Læs artikel

Nyhed: BMW's elbil på gaden om et år

22-03-2012: BMW planlægger lancering af sin eldrevne konceptbil i3 til næste år. i8 lanceres senere. Læs artikel

Nyhed: Her er Audis elektriske bybil

07-09-2011: Konceptbilen Audi A2, der vises frem på udstillingen i Frankfurt, har kun ét gear og elmotor. Læs artikel

Nyhed: Super sedan fra Taiwan klar mod Tesla

02-10-2015: Taiwanesisk Tesla-konkurrent klarer angiveligt 650 km på en opladning. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...