Find mere om:
Nyhed: Her er VW’s mini-Tiguan | bil.guide.dk

Nyhed: Her er VW’s mini-Tiguan

Konceptbilen T-Cross viser, hvordan en kommende højbenet Polo-konkurrent til Renault Captur kan tage sig ud.

Bilfabrikkerne byder ind i den hastigt voksende klasse af højbenede biler med lynets hast. Seneste skud kommer fra VW, som med konceptbilen T-cross Breeze viser et udkast til det, der kan ende som en Polo-konkurrent til modeller som Renault Captur.

T-Cross Breeze, som troner på den internationale biludstilling i Genève, er oven i købet en cabriolet med blødt foldetag, og ifølge VW er det ikke bare for sjov. Stofkluden kan meget vel blive en del af en fremtidig model. Det er interessant i en tid, hvor mange af de klassiske cabriolet-modeller forsvinder fra markedet. På den anden side byder en model som den genfødte Citroën Mehari netop på udsigt til de åbne vidder. Så man skal ikke underkende potentialet i at gøre en ny model mere fleksibel.

Kommer i 2018

T- Cross Breeze, som er 4,13 meter lang og udstyret med en 1,0-liters trecylindret motor på 110 hk og syv trins DSG-automatgear, forventes at kunne være færdig som en endelig produktionsklar model i 2018. Den klarer 20,0 km/l, men den endelige motorisering kommer formentlig til at se anderledes ud.

Frisklufts-Smart på vej

Indvendig byder T-Cross Breeze på interiør med Human Machine-interface, som også er set i den elektriske Budd-E, og hvor alt kontrol af instrumenter foregår på store berøringsskærme eller med gestikuleren.

Navigationssystem og kørecomputer omfatter et system, der også medtager topografiske forhold, så bakker og stigninger regnes ind i ruteplanlægning og brændstofberegninger.

Inden døre er der tænkt på det praktiske med en række nye lette og slidstærke materialer, som er skabt med inspiration fra avancerede løbesko. Det betyder også, at der er indbygget praktiske og meget holdbare lommer i sæderne.

I det mere behagelige hjørne har VW lavet et samarbejde med den amerikanske audio-specialist Beat Electronics, som har skabt et lydsystem med en 300 watts og otte kanals forstærker, der kan omdanne bilen til et mindre diskotek med lyd hentet direkte fra telefonen.

Stor guide: Her er de bedste og værste biler i den attraktive poloklasse

Instrumenteringen i konceptbilen sker gennem storskærme og med gestikuleren uden brug af kontakter.

Konceptbilen er åben og med stoftag. Det er et forsøg, men kan godt gå hen og blive en udstyrsmulighed i den endelige version.

Nyhed: Kinesisk smugkig på ny kæmpe-VW

08-05-2016: Volkswagen satser i Kina og viser en næsten færdig Touareg på bilshow i Beijing. Læs artikel

Nyhed: Her er VW’s nye design

20-01-2015: Konceptbilen VW Cross Coupé viser glimt af den næste Touareg – og mærkets kommende designlinje. Læs artikel

Nyhed: JP i Beijing: Kinesisk smugkig på ny kæmpe-VW

25-04-2016: Volkswagen satser massivt i Kina og viser en næsten færdig Touareg på det enorme bilshow i Beijing. Læs artikel

Nyhed: VW vil knuse krisesnak med elektrisk minibus

06-01-2016: Den klarer over 500 km på en opladning og som skal genstarte VW efter omfattende krise. Betjeningen sker ved tale og fagter. Læs artikel

Nyhed: Audi viser Tesla-dræber

29-08-2015: I løbet af tre år er Audi klar med den elektriske Q6 e-tron, som skal gå efter Tesla S og Tesla X. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...