Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Jaguar XF 3,0 AWD Portfolio | bil.guide.dk

Test af Jaguar XF 3,0 AWD Portfolio

Jaguar XF 3,0 V6 AWD med 340 hk ældes med ynde og byder på ægte britiske dyder.

Jaguar XF 3,0 AWD Portfolio
Jaguar

Hvorfor nøjes med baghjulstræk, når du kan få firehjulstræk og hele 340 hk at dele ud af? Det spørgsmål er yderst relevant i den dyrere ende af firmabilsklassen, hvor Jaguar har et udspil mod de firehjulstrukne tyske premium-konkurrenter.

XF 3,0 V6 Supercharged AWD Portfolio er den rette betegnelse for modellen, der starter fra 1.125.000 kr., mens beskatningsværdien ved erhvervsleasing begynder ved 912.000 kr.

B971971147Z.1_20150506124148_000+G3HK527H.2-0.jpg

B971971147Z.1_20150506124148_000+G3HK527G.2-0.jpg

Til den pris får du en veludstyret limousine, der klarer 0-100 km/t. på 5,8 sekunder og har en topfart på 250 km/t.

Det er sidste udkald for den otte år gamle model, der får en afløser senere på året. Men i det lys er det imponerende, hvor godt XF’eren holder sig.

Leasingeksperter: Det bliver et stort firmabilår

På overfladen er der ikke den store forskel i forhold til de andre XF’ere. Vi bliver budt velkommen i en klassisk britisk kabine med sæder i glat læder, mens instrumentbordet, hvor dækslerne til luftdyserne elektrisk ruller til side og det runde rørgreb af et gearskifte, der glider op som et ubådsperiskop, imponerer.

Stramt styret

På vejen mærker du forskellen. Den potente motor med et moment på 450 Nm og som også findes i den vævre supersportsvogn, F-Type, reagerer med en virilitet, som matcher de spændstige katteagtige linjer. Men det sker med britisk stiff upperlip og en smule underspillet. Og så er den med et forbrug på 10,6 km/l tørstig.

B971971147Z.1_20150506124148_000+G3HK527I.2-0.jpg

B971971147Z.1_20150506124148_000+G3HK527E.2-0.jpg

B971971147Z.1_20150506124148_000+G3HK527F.2-0.png

XF med kompressor bliver hverken en racer eller bulderbasse; Selv om soundtracket fra motoren er mere potent end i mindre motoriseringer, er det alligevel så stramt styret og dæmpet, at du skal lytte godt efter.

Det ekstra sæt trækaksler gør bilen knusende sikker i enhver situation, hvor momentet overføres overlegent, og du følger sving og kurver som efter en snor.

Følingen og sikkerheden med underlaget gør, at du har en klar fornemmelse af, at bilen kan klare det meste, hvis der pludselig skulle stå en blændet hjort på vejen.

Testbilen er først og fremmest tænkt som en sportslig limousine, der kan spille op mod for eksempel Audi A6 i en quattro-version. Hvis du skal have hardcore-præstationer, hedder modellerne XFR og XR-S med 510 hk og 550 hk. Og så er vi i et prislag på et par millioner kr.

Undervognen opleves en tand mere fast end i de mindre motoriseringer, mens den otte trins automatgearkasse skifter gelinde. Konstruktionen er dog ikke genial, hvis du skal parallelparkere. Så skal der bøvles og drejes mange gange på periskopet.

Pænt udstyr

Berøringsskærmen med radio, navigation og kontrolpanelet er også noget langsom og bedaget. Her venter vi på det nye InControl-system i den nye generation.

BMW udfordrer Audi og Mercedes

På den køremæssige front er der få fingre at sætte på XF 3,0 AWD, der i Portofolio-versionen har pænt standardudstyr som xenonlys, nøglefri betjening og en businesspakke med bl.a navigationsanlæg og p-sensorer. Men både Audi A6 og BMW 5-serie er mere gennemførte og helstøbte. De har også flere muligheder for avanceret sikkerhedsudstyr og en mere raffineret affjedring, men ikke XF’erens charme.

Jaguar XF 3,0 AWD Portfolio

  • Pris:1.125.000 kr. plus levering
  • Beskatningsværdi: 911.097 kr.
  • Denne bil: 973.003 kr.
  • Forbrug: 10,6 km/l (EU-norm)
  • CO2 per km: 224 gram
  • Halvårlig grøn ejerafgift: 2.930 kr.
  • Motor: V6-benzinmotor på 3,0 liter
  • Effekt: 340 hk
  • Moment: 450 Nm/3.500-5.000 omdr.
  • Topfart: 250 km/t.
  • 0-100 km/t: 5,8 sek.

Test af Jaguar XE S

30-05-2015: Premiere: XE S er den foreløbige topmodel i Jaguars nye modelserie. Vi lader den strække ud på en nordspansk racerbane og noterer, at lige så sporty den er i snævre sving, lige så komfortabel er den på motorvejen. Læs artikel

Test af Jaguar XE 20 d

12-05-2015: Premiere: Well done, Jaguar. Den nye XE er en fremragende bil, der ikke behøver at frygte mødet med Audi, BMW og Mercedes. Jyllands-Posten har, som et af få udvalgte medier, kørt bilen. Læs artikel

Test af Jaguar F-type R

07-06-2014: Premiere: Jaguar F-type coupe er et match til Porsche og måske markedets sjoveste sportsvogn. Læs artikel

Nyhed: Jaguar fejrer XK-modellerne

23-07-2008: Jaguar XK60 med V8-motor på 4,2 liter markerer 60-årsdagen for XK-modellerne, der begynde med XK 120. Læs artikel

Nyhed: Jaguar XE på hemmelig mission

09-02-2015: Briterne kaster nu den helt nye XE ind i kamp mod BMW 3 og Mercedes C. Egentlig er bilen ikke officiel endnu – men vi mødte den helt tilfældigt for nylig. Så her er vores ”spion-billeder” af XE, der er klar på dansk asfalt til juni. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...