Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af Citroën Grand Picasso e-Hdi 115 hk.. | bil.guide.dk

Test af Citroën Grand Picasso e-Hdi 115 hk Intense, Kia Carens 1,7 CRDI 115 Attraction

Præsentation: Både Citroën C4 Grand Picasso og Kia Carens har plads til syv om bord, ellers er de så forskellige som nat og dag. Picasso er klart den mest spændende bil.

Ekstra plads er rart, og hvis der oven i købet er sæder nok til et miniputhold, vennerne efter en bytur eller dine, mine og vores børn, åbner der sig nye muligheder.

Det ved bilfabrikkerne, hvor mange har syvsæders mpv’ere i programmet.

Kia Carens og Citroën Grand Picasso er to af de seneste på markedet, og de er så forskellige som nat og dag.

Citroënen er med sit futuristiske design og instrumentpanel, hvor de fleste funktioner styres med to storskærme, den mest sofistikerede på markedet, og modellen har sin helt egen personlighed. På den anden side står Kia Carens, der designmæssigt ligner en mellemting mellem en forvokset Kia Ceed, en Toyota Verso og en Ford C-Max.

Indretningen i Kia er klassisk i den noget dystre kabine. I det hele taget virker det som om, Kias hofdesigner, tyske Peter Schreyer, som ellers har haft held med at give mærket kant, her mere er forfaldet til koreansk klinisk korrekthed.

Fra godt 250.000 kr.

Priserne starter fra 259.599 kr. plus levering for Kia Carens og fra 279.990 kr for Citroën C4 Grand Picasso. Vi sammenligner dog her Carens 1,7 CRDI 115 hk i mellemudstyret Style til 289.999 kr., og Citroën, der stiller op med en e-Hdi 115 hk i topudstyret Intense til 356.990 kr.

Men lad dig ikke afskrække af prisen, da mellemudstyret, Attraction, som bedre kan sammenlignes med Carens Style, koster 294.990 kr.

Masser af plads i Picasso

Vi har allerede rost den mindre C4 Picasso, og den store Grand Picasso kører lige så komfortabelt og flydende som sin lillebror, og der er masser af plads på bagsædet, hvor anden sæderække kan længdeforskydes.B97416960Z.1_20131112113544_000+GRN80UNL.2-0.jpgB97416960Z.1_20131112113544_000+GRN80UM7.2-0.jpg

Adgangen til tredje sæderække klares med et genialt klapsystem, for det højre enkeltsæde kan både vippes ned og køre frem på samme tid.

På den tredje sæderække kan to voksne lige knibe sig ind med håret mod loftet. Knæene må dog pege noget op ad, for at benene kan være der.

Bag rattet vænner man sig hurtigt til betjeningen med de to touch skærme, en anke er dog, at det kan tage noget tid at skrue op og ned for bl.a. blæseren, fordi skærmen ikke reagerer så hurtigt som en rigtig drejekontakt.

Hos Kia har du udsigt til et sort og dystert instrumentbord, hvor der kun i topversionen er mulighed for touch skærm, som de fleste nye bilmodeller ellers lanceres med i dag.

På vejen opleves Carens nærmest tysk med sin faste og alligevel afbalancerede affjedring.

Bag det standardmonterede læderrat sidder du fornuftigt i store fast sæder, og Carens opleves mere som en let forhøjet stationcar, end en mellemstor mpv. Her føler man sig som buschauffør i den store børnebil fra Citroën. Til gengæld er udsynet bedst i franskmanden, mens man skal orientere sig ekstra godt i Kia skråt frem til venstre, hvor synsfeltet blokeres af en brutal A-stolpe

Mindst plads i Kia

Pladsen er for så vidt fin på anden sæderække i Kia som også kan justeres i længden, men adgangen til den tredje række klares med et sæde, som vippes med en mere simpel klik-funktion.

Her omme er der mærkbart mindre plads for ben og hoved end i Picasso. Det er mest børn under 10 år, som vil kunne finde sig godt til rette her – men sådan er det også hos konkurrenterne i samme størrelse.B97416960Z.1_20131112113544_000+GRN80UME.2-0.jpgB97416960Z.1_20131112113544_000+GRN80UMB.2-0.jpg

På motorsiden er begge pakket lydmæssigt godt ind med Citroënen som den mest sublime, og klart den mest komfortable og støjsvage af de to.

Momentet er her 270 Nm mod Kias 260 af slagsen. Men i praksis er der ikke den store forskel.

Til gengæld klarer Picassoen 25,0 km/l mod Carens´s 21,3 km/l, hvilket udstiller den teknologiske forskel på den front.

Udstyrsmæssigt byder Kia bl.a. på specialiteter som varme i bagsæderne, klimaanlæg, og et styretøj, kan indstilles til både Normal, Sport og Komfort som standard.

Franskmanden disker op med de to skærme, en 12 tommer LCD skærm, som er i HD i højere udstyrsversioner, og syv tommers touch screen, mange aflæggerum og sågar en genopladelig lommelygte i bagagerummet.

På bundlinjen står to meget forskellige biler, hvor Citroën C4 Picasso peger soleklart fremad, mens Kia Carens mere er et signal fra Kia om, at nu har mærket også en mpv.

Her er den billigste familieflytter

LÆS OM familieflyttere PÅ GUIDE.DK

Citroën Grand Picasso e-Hdi 115 hk Intense

  • Pris: 356.990 kr.
  • Forbrug: 25,0 km/l EU-snit
  • Motor: Dieselmotor på 1,6 liter
  • Ydelse:115 hk
  • Moment: 270 Nm
  • Topfart: 189 km/t
  • 0-100 km/t: 12,1 sek.

Kia Carens 1,7 CRDI 115 Attraction

  • Pris: 289.999 kr.
  • Forbrug: 21,3 km/l EU-snit
  • Motor: Dieselmotor på 1,7 liter
  • Ydelse: 115 hk
  • Moment: 260 Nm
  • Topfart: 181 km/t
  • 0-100 km/t:13,0 sek.

Nyhed: Familiebus går den rustikke vej

20-02-2016: Citroën viser rå udgave af den kommende SpaceTourer-bus. Læs artikel

Nyhed: Kia pønser på storfamiliebil

27-01-2016: Konceptbilen Telluride viser, hvilken vej det koreanske mærke vil gå. Læs artikel

Test af Citroën Grand C4 Picasso BlueHDi

26-10-2013: Mere stil. Mere design. Mere køredynamik. Mindre forbrug. Mere Picasso! Der er en ny konge blandt de populære MPV’er – kongen er fra Paris og hedder Grand C4 Picasso. Læs artikel

Test af Citroën C4, Ford C-Max

29-09-2013: Test: Den nye Citroën C4 Picasso vinder over Ford C-Max, takket være bedre design, kvalitet og pladsforhold. Læs artikel

Nyhed: Mere maskulin Picasso

29-07-2013: Den nye Citroën Grand Picasso med plads til syv har mere kant end den fempersoners. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...