Find mere om:
Nyhed: Ny Ford til storfamilien | bil.guide.dk

Nyhed: Ny Ford til storfamilien

Ford Galaxy kommer i helt ny version til efteråret, bl.a. med 210 hk-dieselmotor og samme teknik som S-Max og Mondeo.

Det var fremragende timing, da Renault i 1983 lancerede MPV’en i form af Renault Espace.

Det var ikke blot en helt ny biltype. Det var starten på en helt ny måde at tænke biler på. Mens konkurrenterne kæmpede mod hinanden med næsten ens biler, undgik Renault konkurrenterne ved at lave sin helt egen nye bilklasse.

Derefter var det konkurrenterne, der måtte halse efter Renault, blandt andet Ford, der først var klar med en storfamilieflytter i 1995, hvor man præsenterede Galaxy. En bil, som man havde udviklet i samarbejde med Volkswagen, der resulterede i modeller som VW Sharan og Seat Alhambra. I 2006 kom den nuværende Galaxy, der fik et facelift i 2010, og nu er turen så kommet til en helt ny model. Ikke, at designet er nogen revolution, snarere det modsatte, for bortset fra den nye front ligner bilen nærmest sig selv. Men ok, nu har Galaxy aldrig været en velfriseret sag som S-Max, der også er på vej i ny udgave og allerede vist. Begge er de udviklet side om side og teknisk baserede på den nye Mondeo.

B971952122Z.1_20150415092417_000+GNJKDJBR.2-0.jpg

Mens Galaxy er den rummelige og komfortable bil med højt til loftet, henvender S-Max sig til mere sportsligt orienterede kørere, der lægger vægt på dynamikken, men alligevel ikke vil give afkald på de syv siddepladser, som begge biler kan tilbyde.

Højere

Først og fremmest er der højere til loftet i Galaxy end i S-Max. Så højt, at der er blevet plads til adskillige opbevaringsrum i loftet, ligesom bowleren kan blive på, hvis rejsen går til England.

På anden og tredje række er der blevet én cm mere loftshøjde end i den tidligere generation, og bagsædepassagererne får dedikeret klimaanlæg med separate kontrolpaneler.

Hvilken familiebil skal du vælge?

For første gang i klassen er det ikke blot muligt at folde alle de fem bageste sæder via en knap på kontrolpanelet i bagagerummet, men det er også muligt at hæve sæderne på tredje sæderække via panelet.

Som den nye Mondeo kan den nye Galaxy fås med blændfri, adaptive LED-forlygter, som holder øje med modkørende og forankørende. Systemet kører altid med det lange lys slået til, men andre trafikanter blændes ikke.

Den nye Ford Galaxy lanceres i Danmark til efteråret, og priserne starter fra 482.700 kr. for en Trend version med 1,5 liter-Ecoboost-motor med 160 hk. De mere relevante beskatningsmæssige værdier ved erhvervsleasing foreligger endnu ikke.

Ny topmodel

Øverst på dieselsiden introducerer Ford den nye 2-liters TDCi Bi-turbo, der yder 210 hk og samtidig gedigne 450 Nm fra 2.000 o/min. De andre 2-liters motorer i Galaxy bruger enkeltturbo med variabel geometri og leverer 120, 150 og 180 hk. På benzinsiden kan man vælge den 2,0-liters benzinmotor med 240 hk, ud over 1,5 med 160 hk.

Nu lander Renaults rumfærge

Ellers kan Galaxy fås med en hærskare af ny elektronik, bl.a. en nyhed, som kan hjælpe føreren med at overholde fartgrænserne. Den intelligente fartbegrænser scanner trafikskiltene og justerer speederresponsen for at forhindre for høje hastigheder. For første gang nogensinde kan Galaxy også leveres med varme i rattet, elektrisk justerbar ratstamme og et stort panoramaglastag, der kan åbnes.

Teknikken

Ford Galaxy

  • Undervogn og motorer deles med Mondeo og S-Max
  • Fire dieselmotorer med: 120, 150, 180 eller 210 hk
  • Dansk introduktion til efteråret

Test af Ford C-Max 1,5

10-05-2015: Ford har stor succes med sine store familievenlige MPV-modeller, C-Max og S-Max, der vedvarende befinder sig i toppen af salgsstatistikkerne. Lige nu venter en revideret version af C-Max, mens den store S-Max kommer i en helt ny generation. Vi har prøvet nyhederne. Læs artikel

Test af Ford C-Max Titanium 150 Ecoboost

01-05-2015: Premiere: Ford C-Max har fået et gennemgribende facelift, der gør MPV-modellen mere agil og ungdommelig at se på – og bedre kørende. Læs artikel

Nyhed: Her er den nye Ford S-Max

17-09-2014: Premiere: Helt ny teknik og design i Fords familieflytter, som fortsat vil have køreglæde i højsædet. Dansk premiere til næste sommer. Læs artikel

Nyhed: Her er den nye Ford S-Max

06-09-2013: Konceptbil giver forsmag på lækkert design og avanceret teknologi i næste generation Ford S-Max. Læs artikel

Test af Ford Galaxy 2,0 TDCi 180 hk Powershift Titanium

01-03-2016: Ford Galaxy er den storladne familiebus, som kan fragte et halvt fodboldhold. Den er mere end nogensinde et alternativ til en stor stationcar. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...