Find mere om:
Test af Mercedes V-klasse | bil.guide.dk

Test af Mercedes V-klasse

Premiere: Masser af plads, ingen støj og en affjedring som i en Mercedes personbil. Sådan vil Mercedes-Benz gerne have os til at opleve deres nye V-klasse, der afløser Viano.

SILD

Avanceret teknik, nøjsomme motorer og stribevis af muligheder for at udstyre bilen med luksus. Det er egenskaberne i den bil, som fremover er den største målt på plads i Mercedes-Benz’ personbilsprogram.

V-Klasse er en kæmpe mpv med direkte adresse til storfamilier, der skal på ferie, eller blot folk, der har brug for at kunne have en windsurfer med. Desuden tæller kundegruppen lufthavne og hoteller, der har et shuttle-køretøj.

Med tre længder, når V-klassen er komplet, er Mercedes klar til at imødekomme alle kunder, der bare ikke kan få plads og sæder nok.

En meget finere oplevelse

V-Klassen bygger i det store hele på den nuværende Viano, men er udbygget med ny undervogn, er noget lavere, og desuden er alle pladedele nye. Akselafstanden er den samme som forgængeren, men bilen opleves i alle henseende som et mere forfinet produkt, også i designet, der har fået pondus og slægtskab med de øvrige personbiler.

B97768060Z.1_20140512105633_000+GFUCB7IM.2-0.jpg

Målet har været at skabe klassens bedst kørende bil og samtidig tilbyde et komfort-niveau, som ingen andre kan matche. Det gælder ikke mindst støj og vibrationer, som ligger Mercedes meget på sinde.

Fornuftig familieflytter

Vi begynder testkørslen med et godt langt stykke tom motorvej uden ret meget trafik, og her får V-klassen mulighed for at vise, om den kan holde støjen fra det store frontareal nede og tilbyde en god affjedring, der skal dokumentere, at den ikke blot er en van med lidt ekstra støjdæmpning.

Som V-klasse 220 CDI består den store mpv fuldstændig testen. Den cruiser retningsstabilt med 160 ægte kilometer i timen, og der kan samtales, uden at man behøver at hæve stemmen. Heldigvis blæser der en hård vind i det åbne marsklandskab, og her afslører Mercedes Crosswind Assist sig som et stykke elektronik, der burde sidde i alle biler. V-klassen bliver i sporet, og du mærker ikke kraftig sidevind som andet end små sideværtsbevægelser i bilen og endnu vigtigere: Du behøver ikke at korrigere kursen med rattet for, at bilen holder sporet.

Opels familielokomotiv

Fin komfort

Selv opgiver Mercedes bilen som værende verdens mest støjsvage mpv, og det skal nok passe, selv om testbilerne alle var udstyret med laminerede sideruder, der notorisk dæmper meget støj. Denne lille detalje er dog ikke standard.

Standard er derimod en mekanisk form for adaptiv dæmpning af undervognen i alt andet en basisversionen.

B97768060Z.1_20140512105633_000+GFUCB7IS.2-0.jpg

B97768060Z.1_20140512105633_000+GMRCJSHS.2-0.jpg

Mercedes elsker at bruge smarte ord om alt muligt, så bag navnet Agility Control gemmer sig et mekanisk system, der giver komfort i undervognen, når det går ligeud, men som strammer op, når der køres igennem en kurve. Læser man nøje i det 100 sider store pressekit, finder man dog ud af, at det skåret ind til benet er støddæmpere med variabel dæmpning takket være en såkaldt bypass-ventil.

Bilen kan leveres med utallige former for luksus, og i kabinen er der også lukket op for personbilsfornemmelsen. Det kommer til udtryk i svungne former med klar adresse til den nye C-klasse, som den deler instrumentering med for 95 pct. af vedkommende.

Man skal dog ikke lade fingrene pille for meget under sæder og der, hvor man får fat i grebet til højdereguleringen af rattet, før fingrene mærker skarpe kanter og lidt uindpakket ledning, så selv om V-klassen i det store hele formidler Mercedes-Benz’ personbil, så er der stadig lidt varevognsfinish i de yderste hjørner. Det er små detaljer, som ikke har nogen som helst betydning, men den viser, at dybt under den fine indpakning, så er V-Klassen også en varebil, og som sådan præsenteres den senere i form af modellen Vito.

Du skal ikke vælge V-Klasse, hvis du gerne vil sidde som i en E-Klasse, for siddepositionen oser af van med en buslignende kørestilling og forsæder, der var lidt korte i siddefladen.

V-Klassen fås kun med dieselmotor i Danmark, og mindste udgave er CDI 200 med 136 hestekræfter. Den har vi ikke prøvet, men vores vurdering er, at man godt vil kunne nøjes med den. Vi fik foruden modellen med 163 hk også prøvet CDI 250, der har 190 hestekræfter, og den tilføjer pondus til bilen.

Citroën og Opel bedst i mpv-test

Billigste variant koster 850.000 kr. i runde tal, men skal bilen være fornuftigt udstyret, ja så løber der let 250.000 kr. på toppen af denne pris.

Mercedes V-Klasse

Priserne

  • V200 CDI lang/136 hk: fra 847.803 kr.
  • V220 CDI/lang/163 hk: 900.701 kr.
  • V250 CDI/lang/190 hk: 1.010.802 kr.
  • Avantgarde koster plus 175.000 kr. og inkluderer lædersæder, LED-lys, og skydedør i begge sider samt 17 tommer alufælge.

Test: En ganske overdådig familieflytter

07-09-2014: Test: Mercedes V-klasse er en overdådig oplevelse til børnerige familier med god økonomi. Eller som kørende konferencecenter til virksomhedens direktion. Læs artikel

Test af Hyundai i40, Focus 1,6 150 Titanium, Mercedes B-klasse

15-01-2012: Vi tester hatchbacken Ford Focus, stationcaren Hyundai i40 og MPV'en Mercedes B-klasse. Læs artikel

Test af Mercedes A-klasse

22-11-2008: Mercedes A-klasse er en forfinet mini-MPV for de få, selv om basismotoren gør vognen umanerlig sløv. Læs artikel

Nyhed: Familiebus går den rustikke vej

20-02-2016: Citroën viser rå udgave af den kommende SpaceTourer-bus. Læs artikel

Nyhed: Forfinet bamse-Mercedes

19-11-2015: Stjernemærket skruer op for glamouren på den nye Mercedes GLS, som bliver mere eksklusiv. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...