Find mere om:
Guide: Undgå de billigste brugte storfamiliebiler | bil.guide.dk

Guide: Undgå de billigste brugte storfamiliebiler

Familieflyttere med plads til syv personer er superpopulære som brugte, men de ældste og billigste er dårlige køb og farlige at fragte familien rundt i. For få penge ekstra, får man mere sikkerhed.

Rummelige syvpersoners mpv’ere med albuerum for dine, mine og vores børn er blandt de mest efterspurgte som brugt. Men pas på. De allerbilligste er ikke alene et dårligt køb, mange er også direkte trafikfarlige at køre i.

Det gælder især Kia Carnival, Hyundai Trajet, den første generation Chrysler Voyager og VW Sharan/Ford Galaxy/Seat Alhambra. Det er biler, som allerede ved debuten for 15 år siden var usikre, og i forhold til de biler, som dukkede op i midten af sidste årti, er langt bagud.

Stor efterspørgsel

På søgemaskinen Bilbasen er de syv personers mpv-typer blandt de absolut mest populære.

Mest søgte er VW Touran, Renault Grand Scenic, Ford S-Max og Opel Zafira. Det er samtidig nogle af de bilmodeller, der omsættes hurtigst.

"De ligger helt i toppen. Der er lille udbud og stor efterspørgsel. Folk efterspørger fleksibilitet," siger Jan Lang, der er analytiker på Bilbasen.

Stort spring

Der er stor forskel på, hvad du får til din familie ved at ofre 25.000 kr. mere, end du havde tænkt dig. Udbuddet omkring 100.000 kr. er ikke stort og præget af 10-15 år gamle biler med et højt kilometertal. Her er også mange af de mindre syvpersoners biler som Peugeot 307 SW. En model- størrelse, vi fraråder. Pladsen er trang, og sikkerheden på de bagerste sæder ringe.

Bare ved at gå 25.000 kr. op får du nyere biler med lavere kilometertal. Det store spring sker dog omkring 150.000 kr. hvor biler som Opel Zafira og Renault Grand Scenic fås i nye generationer.

Derfor koncentrerer vi os om de lidt mere rummelige biler. Du får biler, der typisk er tre år yngre og har kørt 70.000 km mindre ved at spendere 125.000 kr. Men hvis både sikkerhed og driftsøkonomi skal være bedst, så brug mindst 150.000 kr. lyder rådet fra Jan Lang fra Bilbasen.

Et tip

"Man må skrabe de 150.000 kr. sammen og så se på modelgeneration frem for km. Når det er biler, der har kostet en halv million kroner som nye, så har de kørt nogle kilometer, når de er nede i 150.000 kr. Men det er den virkelighed, man må leve med. Det koster at have en stor familie," lyder det fra analytikeren, der har et klart tip.

"Hvis du ikke har et stort kørselsbehov, så vælg benzin, og se stort på brændstoføkonomien. Benzinmodellerne har kørt færre km og er billigere at servicere," siger han.

Skillelinjen mellem benzin og diesel går typisk ved 20.000 km om året. Man må så være indstillet på biler, der måske har kørt 150.000 km. En moderne dieselmotor burde dog kunne klare mindst 350.000 km.

Et godt bud i den prisklasse lyder på Ford S-Max, der er både rummelig og sikker.

Det får du for pengene

For cirka 100.000 kr.:

  • Fiat Dobló 1,3 JTD Familiy 7 pers, 2009, 100.000 km, 99.800 kr.
  • Renault Grand Scenic II 2,0 Beat Up 7 pers., 2005, 93.000 km. 104.900 kr.
  • Peugeot 807 2,0 SR, 2005, 143.000 km, 99.800 kr.

For cirka 125.000 kr.:

  • VW Touran 1,9 TDI Trendline, 2004, 137.000 km, 135.000 kr.
  • Renault Grand Espace 3,0 dCi Privilége aut, 2004, 236.000 km, 134.900 kr.
  • Opel Zafira 1,9 CDTi 150 Enjoy aut, 2006, 156.000 km, 134.900 kr.

For cirka 150.000 kr.:

  • Mazda 5, 2,0 Sport, 2007, 121.000 km., 149.900 km
  • Ford S-Max 1,8 TDCi 125 Trend 7 pers., 2007, 219.000 km, 149.900 kr.
  • VW Multivan 2,5 TDi 102, 2002, 238.000 km. 149.900 kr.

Kilde: Bilbasen

Vær kritisk

- omkring mpv-købet

  • En større bil er mere sikker end en mindre. Der skal være god plads til bagage og barnestole.
  • En stor syv personers bil kan derfor i nogle tilfælde være det bedste til fem personer.
  • Se efter ESC-antiskrid og gardinairbags. Bilen skal derfor typisk være maks. otte-ni år. Biler under cirka fem år er de bedste. Find modellen på www.euroncap.com, hvor 5 stjerner er bedste. Frontaltesten skal være mindst til 10 point.

Nyhed: Se her, om du skal lease drømmebilen

13-10-2009: Det er billigst at lease bilen. Nej, det er ej. Begge udsagn er faktisk rigtige. Det kommer an på, hvilken bil, vi snakker om. Se listerne her. Læs artikel

Test: Stor test: 13 firmabiler til lyst og last

08-05-2014: Nye firmabiler er rullende kontorer og alt, hvad en moderne forretningsmand m/k kan forlange. Benhård konkurrence giver lav beskatning og ekstra højt udstyrsniveau i de nye modeller. Christian Schacht, redaktør på JP Aarhus Motor, har testet biler siden 1997 og gennemgår her 13 aktuelle businessmodeller i den klassiske størrelse. Læs artikel

Test: Sekskamp i Golfklassen

14-10-2012: Den helt nye Kia Ceed, udfordrer sammen med den næsten lige så friske Hyundai i30, de klassiske konkurrenter som Citroën C4, Ford Focus, Opel Astra og Volkswagen Golf. Læs artikel

Nyhed: Euro NCAP svinger pisken

27-11-2008: 80 pct. af bilsæderne bør forbedres for at modvirke piskesmældsulykker, vurderer crashtest-organisationen Euro NCAP Læs artikel

Guide: Seks leasing-hittere i 2015

08-12-2014: Hvilke biler bliver populære at lease til næste år? Vi sammenholder leasing-tallene dette år med rækken af nye biler og finder vores bud. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...