Find mere om:
Rummelige bud i firemeter-klassen | bil.guide.dk

Rummelige bud i firemeter-klassen

Toyota Verso-S og Hyundai ix20 byder på rummelighed, selvom de er kompakte.

Mini-klassen vokser på alle leder. På få år er der kommet en helt gruppe af mini-MPV’er, og nu udvides flokken. Toyota udfylder nemlig hullet efter den gamle Yaris Verso med den nye Verso S, mens Hyundai kører den aldrende Matrix på pension og afløser den med ix20.

Begge ligger lige omkring de fire meter i længden, og begge er ganske kantede og rummelige med højt til loftet. Med sine kantede næsten insektagtige forlygter lægger Verso-S sig op ad den lille avancerede IQ’s designlinje. Indenfor er formerne dog mere organiske og buttede og virker mere harmoniske end den store Verso, og den højt placerede gearstang ligger rigtigt for hånden.

Umiddelbart virker pladsen godkendt for klassen i bilen, der har hjulene helt ude i hjørnerne, og er udviklet på grundlag af den nye generation af Rectis, som er en Yarisbaseret model, der kun sælges i Japan.

Kendte motorer

Bagsæderne kan dog ikke rykkes i længderetningen, men de kan hurtigt ligges fladt ned. Samtidig kan bagagerumsbunden justeres i højden, hvilket giver op til 430 liter.

Toyota byder på de kendte motorer, hvilket vil sige en 1,3 liters benziner på 99 hk og en 1,4 liters diesel på 90 hk. De klarer henholdsvis 18,2 km/l og 23,2 km/l.

Importøren har endnu ikke et bud på, hvad prisen bliver, når den lander herhjemme til april. Men Verso- S bør ligge i nabolaget af 200.000 kroner, hvis den skal være konkurrencedygtig. Hyundai ix20, som er søstermodel til Kia Venga, minder på mange måder om koncernfætteren.

Det vil sige regulær plads og store vinduesarealer, og nogle af grebene kan vi da også genkende. Modellen, der byder på 440 liters bagagerum, introduceres herhjemme allerede i starten af november, og var også med i feltet til kåringen af Årets Bil 2011 i denne uge.

Motorprogrammet i ix20 spænder fra en 1,4 liters benziner med 90 hk, en 1,6’er ditto med 125 hk, samt to 1,4 liters dieseler på 78 og 90 hk. Motorprogrammet er således ikke helt identisk med Kia.

Priserne starter fra 184.000 kroner for 1,4 benzinmotor.

Nyhed: Skarpe mikro-tilbud til under 100.000 kr.

11-04-2015: Opel Karl starter fra 80.000 kr. Mange mikrobiler med aircondition til 100.000 kr. Læs artikel

Nyhed: Lille Toyota overrasker i Paris

04-10-2010: Ingen havde ventet nyheden nu - en kompakt MPV baseret på Yaris og med navnet Toyota Verso-S. Læs artikel

Test: Lidt for dyre familieflyttere

17-06-2011: Hyundai IX20 vinder over Toyota Verso-S. Men de er for dyre i forhold til en stationcar. Læs artikel

Test af Toyota Verso-S Multidrive

25-03-2011: Toyota lancerer nu den nye mini-MPV Verso-S, som er baseret på samme teknik som Yaris. Læs artikel

Nyhed: 10 biler under 100.000 kr.

17-05-2010: Da Chevrolet lancerede den nye Spark til 85.900 kr. for et par måneder siden, satte de samtidig gang i en lavine af prisnedsættelser. Og relativt set har det nok aldrig været billigere at købe ny bil i Danmark. Her får du fordele og ulemper ved de 10 billigste biler lige nu. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...