Find mere om:
Alle miniers moder | bil.guide.dk

Alle miniers moder

Austin/Morris Mini er stamfader til nutidens hatchbacks - og måden at bygge bil på. I år fylder den 50.

Hvis ikke hun skulle have en, hvem skulle så? Pernille Vestergaard er vokset op med britiske klassikere ude på gårdspladsen, da hendes far driver virksomheden Vintage Car Service i Vester Alling på Djursland, hvor han primært restaurerer og servicerer Jaguarer.

Så da Pernille skulle have sin første bil, blev det naturligvis en englænder - en Morris Mini 1000 fra 1978, behørigt sat i stand af faderen, Søren Vestergaard.

Som Pernilles første bil er den vigtig for hende. Men netop Austin/Morris Mini er måske også verdens vigtigste bil. Som Ford T og VW Type 1 er netop Mini'en en hjørnesten i bilverdenen og en del af vores fælles historie. Men Mini'en har opnået den triumf, at dens opbygning er blevet grundtanke i de fleste moderne biler. Det vil sige frontmotor på tværs og forhjulstræk, så mest mulig bil kan bruges til mennesker og bagage.

Pernille Vestergaard, 21 år, passer selv godt på bilen, kører mest sommerkørsel og er tilpas øm over sin Mini, der står ret original bortset fra enkelte interiør-ændringer, skivebremser foran, 12” hjul og et tidstypisk foldetag i det meste af tagets længde.

Berømte skitser
Det var oliekrisen i Suez, som i 1957 med et slag gjorde minibiler eftertragtede, og hos Austin/Morris var det den græsk-britiske bilkonstruktør, Alexander Arnold Konstantin Issigonis, der blev sat på opgaven. Hans skitser til bilen, som ifølge overleveringerne blev tegnet på en serviet, er siden gået verden rundt.

De første prototyper var klar allerede i efteråret 1957. Året efter fik pressen bilen at se, mens fabrikken i Longbridge blev gjort klar til masseproduktion, som blev sat i sving i 1959.

Sammen med Jaguar Type E blev Mini'en et symbol på de sorgløse 1960'ere. Den havde det hele. Den var sjov, charmerende, økonomisk, praktisk, havde pæne præstationer, gode køreegenskaber - og den kunne rumme fire voksne.

Og så havde den motorsportsligt potentiale og enorme muligheder for tuning. Den gjorde sig både i baneløb og i rally - den vandt bl.a. Rallye Monte-Carlo flere gange.

Mini'en blev bygget i mere end 5,3 mio. eksemplarer, den sidste i oktober 2000.

Læs også: Triumph-klassiker som image-skaber

Test af Mini John Cooper Works

28-07-2015: Premiere: Den nye Mini Cooper John Works er den hurtigste Mini nogensinde, stiv som et bræt og med et tordenskrald fra udstødningen. Læs artikel

Nyhed: Op ad bakke

11-08-2009: Reglerne i hill climb er dejligt nemme at forstå. Hurtigste mand op ad bjerget vinder. Der er kun én bil på strækningen ad gangen, og hver chauffør kører sin egen ensomme kamp mod uret. Læs artikel

Nyhed: Det grå guld blander sig

10-07-2009: Fire af de ældre rallybiler nåede op i Top 10 sammen med moderne biler i Schackenborg Grusrally. Læs artikel

Test af Mini Clubman

23-11-2015: Den nye Mini er fuld af forbløffende detaljer, retrodøre og sportslige køreegenskaber. Læs artikel

Test af Mini John Cooper Works

06-06-2015: Mini skruer op for turbotrykket og køreglæden i den nye version med navnet John Cooper Works. En vaskeægte bølle-GTI med en glubsk appetit på snoede veje og hurtige gearskift. Med 231 hk fra en ny 2-liters turbomotor er Mini JCW den kraftigste Mini nogensinde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...