Find mere om:
Guide: Små biler kræver små campingvogne | bil.guide.dk

Guide: Små biler kræver små campingvogne

Danskernes små biler giver udfordringer, når der skal købes ny campingvogn

Masser af danskere køber i disse år helt små biler. Det sker først og fremmest, fordi bilerne er billige idet, der stort set ingen afgift er på dem.

Men man skal tænke sig om, inden man køber en helt lille bil, for ingen af dem kan trække en campingvogn.

I 2013 blev der sat rekord i bilsalg med i alt 182.198 solgte nye biler. Godt 60 pct. af alle solgte biler i 2013 var mikro- og minibiler, og det samme var tilfældet året inden i 2012.

Det, der populært hedder Golfklassen, steg dog også fra 15,4 pct. i 2012 til 17,6 pct. i fjor. På den anden side faldt antallet af biler i den store mellemklasse (Toyota Avensis-størrelsen) fra 11,2 til 8,9 pct.

Kig på din attest

Inden du begiver dig ud og leder efter din drømmevogn, skal du derfor finde ud af, hvad din bil overhovedet må trække, da du ellers risikerer at kaste din kærlighed på en campingvogn, der er for tung til din bil. På bilens registreringsattest står, hvad bilen må trække. Kigger man på en brugt campingvogn, skal man være ekstra opmærksom på vægten.

B97815480Z.1_20140528215144_000+G43D32RJ.1-0.jpg

Den faktiske vægt stemmer nemlig ikke altid overens med det, der står i vognens papirer, fordi vognen kan have suget fugt eller have fået installeret ekstra udstyr.

Derfor bør du, som et led i handlen, bede om at få vognen vejet og få en vejeseddel, der dokumenterer vognens vægt.

Helt små må slet ikke

Hverken trillingerne VW Up/Skoda Citigo eller Seat Mii kan leveres fra producentens side med anhængertræk. Har man mod på det, kan alle tre dog leveres med træk fra andre producenter, men man skal være opmærksom på, at typegodkendelsen ikke omfatter træk.

Når de små biler ikke er beregnet til at trække, skyldes det konstruktionen, hvor hverken kobling eller kølesystem er dimensioneret til at trække noget som helst.

Bilerne er med andre ord ikke bygget til at trække. Hvis man kigger på Kia Picanto og Fiat Panda, kan de begge leveres med fabriksmonteret træk, og Panda må trække en campingvogn op til 800 kg. Oplev Hamborg og bo i campingvognen

Blandt de små nye biler er også Hyundai i10, og her har importøren, ved lanceringen, lovet, at der kom en løsning med trækkrog til bilen. Produktet er dog endnu ikke i handlen, og importøren tør ikke love, hvornår det sker.

De letteste vejer 700 kg

Mens mikrobilerne således kun kan benyttes til lette teltvogne, er der flere muligheder, hvis man opgraderer til en bil i Polo-klassen, såsom Ford Fiesta, Renault Clio eller Suzuki Swift. De letteste campingvogne begynder ved omkring 700 kg. I denne klasse finder man blandt andet letteste Eriba Touring, der vejer lige under 700 kg i den mest skrabede model. Allerede fra 800 kg er der lidt flere modeller, såsom T@B og Adria Action.

B97815480Z.1_20140528215144_000+G43D32S5.1-0.jpg

Når man rammer en tilladt totalvægt på 900 kg, begynder udvalget af vogne at blive noget mere spændende. Her finder du både rummelige vogne i fuld størrelse og højde.

Et godt eksempel er Caravelair Antares Luxe 340, der har både dobbeltseng på op til 140 cm, køkken og klædeskab på 3,3 meters totallængde. Højden er også i orden med 2,58 meter.

Mange muligheder

Klassikeren i klassen er Hymer Eriba Touring 310/320. Modellen kan også, uden problemer, købes brugt, da der er solgt rigtigt mange gennem tiderne. Sådan forsikrer du campingvognen

Har bilen en grænse på 1.000 kg, kan det også være værd at overveje Eriba Feeling 230, mens de større modeller 380 og 425 kræver en bil, der napper 1.300 kg. Hos det populære mærke Hobby har man også set skriften på væggen og kan derfor levere en De Luxe Easy 400 TB med en tilladt totalvægt på 1.100 kg, med mulighed for opvejning til 1.350 kg og en dermed følgende lastevne på 382 kg. Som 1.100 kg-model er lastevnen blot 132 kg, så her skal man passe på ikke at få fyldt vognen. Kigger man på hele markedet for lette campingvogne, er der ganske mange op til 1.000-1.110 kg, men det er langt fra alle versioner, der lagerføres i Danmark.

Små kan trække uorginalt

Har man mod på det, så kan biler som Toyota Aygo, Peugeot 107 og Citroën C1 godt monteres med træk. Sidste år godkendte Trafikstyrelsen nemlig et træk, der betyder, at trillingerne må trække 350 kg på krogen ved trailere uden påløbsbremse eller 500 kg med. Det rækker til en teltvogn, men man skal være opmærksom på, at der kan blive problemer med bilens garanti på udvalgte dele, hvis man monterer træk.

Oversigt over de 15 mest solgte modeller i 2013. I parentes antal solgte i 2012.

  • 1. VW Up: 12.909 (10.637)
  • 2. Toyota Aygo: 6.272 (7.136)
  • 3. Skoda Citigo: 6.015 (3.869)
  • 4. Peugeot 208: 5.597 (2.642)
  • 5. Ny Renault Clio: 5.550 (328)
  • 6. Ford Fiesta: 5.451 (3.311)
  • 7. Peugeot 107: 4.961 (4.930)
  • 8. Kia Picanto: 4.681 (5.191)
  • 9. Citroën C1: 4.521 (4.789)
  • 10. VW Golf: 4.190 (2.142)
  • 11. Ford Ka: 3.874 (1.849)
  • 12. Kia Rio: 3.544 (3.496)
  • 13. Skoda Octavia: 3.537 (1.457)
  • 14. Toyota Yaris: 3.229 (3.715)
  • 15. VW Polo: 3.206 (2.747)

Kilde: DBI

Guide: Sådan finder du vej i trækkrogs-junglen

20-09-2014: Oversigt: Stor forskel på, hvilke mikro- og minibiler der kan have anhængertræk, og hvor meget de kan trække. Her er oversigten over alle de små biler på det danske marked. Læs artikel

Test af Kabe Classic 470 XV2 KS

14-04-2012: Campingvogne fra Kabe er kostbare som lystbåde. En ny version skal lokke yngre kunder til. Læs artikel

Guide: Test af Hobby Premium

24-03-2012: Forholdet mellem pris og udstyr gør tyske Hobby til en bestseller på det europæiske marked. Læs artikel

Test af Hymer Feeling 230

01-01-2012: Hymer Feeling 230 er på en og samme tid det hele og ingenting på krogen. Læs artikel

Test af Caravelair Antares

18-12-2011: Caravelair har 50 års erfaringer, men er ikke et alment kendt mærke på det danske marked. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...