Find mere om:
Ny C3 går Cactus i bedene | bil.guide.dk

Ny C3 går Cactus i bedene

Den nye Citroën C3, der kommer til Danmark i 2017, får crossover-look.

Bløde former, en todelt front med forlygter i flere lag, en loungeagtig kabine og mulighed for de luftfyldte ”airbumps”- puder til at tage parkeringsskader. Beskrivelsen af den nye Citroën C3 matcher et langt stykke hen ad vejen den succesfulde C4 Cactus, og det er også meningen med den næste generation af miniklassebilen, der skal styrke det franske mærke som et kreativt brand, som skiller sig ud, og hvor nøgleordene er ”optimistisk, menneskelig og smart”.

Det er ifølge Citroën en bil, der skal ”udstråle energi og livsglæde, som gør den venlig at se på”, altså helt i samme ånd som de foregåendes afvæbnende design.

B972336178Z.1_20160711114148_000+GERUCRR4.1-0.jpg

Den femdørs bil måler 3,99 meter i længden, 1,75 meter i bredden og 1,47 meter i højden, og så er den 2,54 meter mellem hjulene.

Vokseværk

Det er på alle leder en bil, som er en smule større end den nuværende, faktisk er akselafstanden vokset med syv cm, mens der er to cm mere indvendig albuebredde.

Inden døre har føreren udsigt til et stringent indrettet instrumentbord med en stor syvtommers trykfølsom skærm i midten, mens pladsen indtages med bagen i sæder af komfortabelt formskum. I kabinen kan overflader i stof, læder eller kromkanter skabe en hjemlig atmosfære. Og der er helt i tiden ånd masser af muligheder for at style bilen personligt. Designerne lader også små gimmicks skinne igennem. Bl.a. er dørgrebene udformet som læderstropper, som giver hints til rejselivet.

Mesterskabskamp i mikrovægt

På den praktiske front byder bilen på gode aflæggemuligheder med et handskerum på hele 6,25 liter, mens bagagerummet er pæne 300 liter. Listen over ekstraudstyr er opgraderet og omfatter bl.a. integreret vidvinkel kamera, vejstribealarm og blindvinkelalarm.

Motorprogrammet spænder over de trecylindrede Puretec-benzinmotorer på 68 hk, 82 hk og 110 hk samt Blue HDI-dieselmotorer på 75 hk og 100 hk. Citroën har ikke fortalt om forbruget. Modellen vil også kunne fås med EAT6-automatgearet.

Den nye Citroën C3 lander herhjemme i starten af 2017. Danske priser og udstyr kendes endnu ikke.

Test: Fem charmetrolde

11-05-2013: Vi tester den nye Opel Adam mod konkurrenterne. Det kom der generelt nogle muntre stunder ud af. Læs artikel

Test af Citroën DS 3 THP 165 Sport

15-05-2015: Nænsomt facelift og ny topmotor på 165 hk holder Citroën DS 3 frisk. Læs artikel

Nyhed: Lidt mere Mini giver god mening

09-11-2014: Premiere: Mini er vokset i den nye generation. Nu kommer bilen med fem døre og lidt mere plads. Det virker, for bilen har bevaret sjælen trods to ekstra døre og et sæde mere. Læs artikel

Nyhed: Livsstilsbil lokker med lækker motor

26-10-2014: Premiere: Ny 3-cylindret motor og seks gear i Opel Adam løfter oplevelsen af den lille, lækre Opel. Men den åbne fornemmelse udebliver i Adam Rocks. Læs artikel

Nyhed: Nyt kuld af Kylle, Pylle og Rylle

05-07-2014: De oprindelige trillinger fra Citroën, Peugeot og Toyota holder nu i helt ny udgaver hos de danske forhandlere. Vi har kørt de første par hundrede kilometer i den ene, nemlig Peugeot 108 – en overraskende god oplevelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...