Find mere om:
Fords bud på en bybil | bil.guide.dk

Fords bud på en bybil

Ford Start Concept er Fords bud på hvordan en fremtidig, lille bybil kunne komme til at se ud.

»Keep it simple, and we’ll love it,« siger briterne. Og det er tilsyneladende også den tanke, der har været grundlaget for Fords nyeste konceptbil, Ford Start Concept, der netop er fremvist på den internationale biludstilling i Beijing.

Ford Start Concept er et billede på enkelhed og Fords bud på hvordan en fremtidig, lille bybil kunne komme til at se ud. Et af de spørgsmål designerne stillede sig under udviklingen af konceptet, var hvor langt man kan tage den grundliggende ide om transport og enkelhed – og alligevel ende op med en anstændig og tryg bil til bykørsel.

Fords globale Strategic Concept Group begyndte udviklingen af konceptet med at tage et skridt tilbage for at reflektere over kompleksiteten og støjen, der til daglig omgiver os.

Visuel renhed

»I en tid med konstant visuel støj har vi skabt en bil, som kommunikerer en visuel renhed og harmoni,« siger J. Mays, president for Design og chief creative officer hos Ford.

Ford Start Concept får en trecylindret 1,0-liters EcoBoost benzinmotor. Motoren, som sættes i produktion inden længe, vil få samme effekt som en 1,6-liters rækkemotor, samtidig med at CO2-emissionen sænkes til under 100 g/km.

Den overodnede designfilosofi for Ford Start Concept var at ”skabe musik og ikke støj”. Designerne begyndte med at studere de nøgleelementer, som bidrager til at bilen føles venlig og imødekommende.

I processen tog designerne inspirationsmodeller med i studioet. Blandt inspirationsmodellerne var bl.a. en original Porsche 356 Speedster og en Alfa Romeo Zagato SZ. Ved netop de tidligere sportsvogne var enkelhed ofte et af nøgleordene.

En eventuel produktion er ikke besluttet.

Test af Ford B-Max

01-09-2012: Små biler er bilbranchens nye sort. Derfor er der nu et marked ikke bare for små hatchbacks, men også for andre biltyper – bare de er små. Den lille MPV er på vej til sit store gennembrud allerede dette efterår. Nyeste er Ford B-Max, som vi her kører de første km i. Læs artikel

Test: Bilprøve: Tre sjældne gæster på tanken

08-07-2012: Vi har fundet tre superøkonomiske sparebiler i miniklassen.. Læs artikel

Nyhed: Nu giver Ford ved dørene

09-02-2012: Ford er klar med B-Max. For at øge ind- og udstigningskomforten har man fjernet B-stolpen. Læs artikel

Nyhed: Ford Max bliver til mini

02-03-2011: På Geneve-udstillingen viser Ford store MPV-kvaliteter og nytænkning i ny minibil, Ford B-Max. Læs artikel

Test af Ford Ka 1,2 Titanium

06-11-2009: Den nye Ford Ka er blevet en voksen og snusfornuftig bybil, der ikke kører helt så godt som sin forgænger. Til gengæld kan den gøres personlig med smarte farver. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...