Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Opel Karl Enjoy | bil.guide.dk

Test af Opel Karl Enjoy

Kun få steder virker den billig. Motoren er bedre end forventet og bilen er støjsvag og letkørt med et godt gearskifte.

Mikrobil
Opel Karl Enjoy
Opel

Kan du leve med en mikrobil, men er du på jagt efter mest muligt plads, så prøv en Opel Karl, inden du kigger på resten af feltet bestående af VW Up, Hyundai I10 og Toyota Aygo & Co.

B972150007Z.1_20151201101959_000+GE0PDRMN.1-0.jpg

Sådan lyder dommen efter en god uge med Opels Karl, der fremstår som et meget homogent produkt, hvilket vil sige, at den ikke svinger ret meget op og ned i de valgte løsninger.

Bilen er altid med 5 døre, men for at holde prisen nede, har den danske importør valgt, at Karl er med 4 pladser. Vil man have 5 sikkerhedsseler skal der bestilles en pakke til 7.000 kr. Denne friske mikrobil er lidt mere forfinet end konkurrenterne

Sammenligner med Karls priser med konkurrenterne, så er bilen skarp på prisen og begynder ved 80.000 kr.

Vi tester Karl som Enjoy-udstyret til en pris af 100.000 kr., og den er grundlæggende meget højt udstyret, idet der både er håndfri mobiltelefon-løsning og aircondition samt elruder i de forreste døre. Desuden har testbilen en vinterpakke, der for 3.500 kr. giver sædevarme og varme i rattet.

B972150007Z.1_20151201101959_000+GE0PDRMK.1-0.jpg

Da finish og materialer samtidig er af overraskende høj fornemmet kvalitet, ja så sidder man ikke ligefrem og tænker discount-bil bag rattet i Karl. Tværtimod sidder man fornuftigt i pænt støttende sæder med normale hovedstøtter, frem for de bucketsæder, der ofte er standard i mikroklassen. Årsagen er ganske enkelt, at sæder udgør en meget stor del af en bils pris, og at sæder med sammenbygget ryg/hovedstøtte er billigere end sæder med separat indstillelig hovedstøtte. Ulempen ved bucketsæderne er blandt andet, at bagsædet bliver mere isoleret fra forsædet, og at udsynet for chaufføren bliver lidt ringere.

B972150007Z.1_20151201101959_000+GE0PDRML.1-0.jpg

B972150007Z.1_20151201101959_000+GE0PDRMM.1-0.jpg

Motor uden rystelser

Karl har 3-cylindret maskine, men ingen turbolader, og det kan nok få advarselslamperne til at blinke i en verden, hvor vi er vænnet til små turboer, der gavner evnen til at trække fra bunden i biler med helt små motorer.

B972150007Z.1_20151201101959_000+GE0PDRMO.1-0.jpg

Igen overrasker Karl, for motoren trækker tyst og ganske fornuftigt, godt hjulpet af et gearskift, der er præcist og det samlede indtryk af støj fra maskinen er meget lavt, så længe man ikke forsøger at piske motoren med omdrejninger. Den grundlæggende opsætning af Karls undervogn er skabt for at skabe bedst mulig komfort, og det går fint an, så længe vejen ikke bliver for ujævn, for det hænder, at et skarpt hul slår helt igennem.

Blandt de gode udstyrsdetaljer er den medfølgende radio-løsning, der trods et lille simpelt sort/hvid display fungerer fint som håndfri løsning til mobilen med mulighed for at se seneste opkald osv., og alle menuer er på dansk.

Stor guide: Her finder du den perfekte mikrobil

På bagsædet er der fornuftigt med plads, bilens størrelse taget i betragtning, og adgangen sker med rigtige børhåndtag og sideruderne kan rulles ned, hvilket ikke er normalt i mikroklassen, der sparer her og sætter klap-rude i bagdørene.

Konklusion

Opel Karl er rummelig og fyldt med gode detaljer og meget udstyr som standard. Motoren er bedre end forventet og bilen er støjsvag og letkørt med et godt gearskifte.

Opel Karl Enjoy

  • Pris: 100.000 kr. plus lev.
  • Motor: 1,0-liter/3-cylindre/75 hk
  • Moment: 95 Nm v. 4.500 o/m
  • Forbrug: 23,3 km/l
  • Topfart: 170 km/t.
  • 0-100 km/t: 13,9 sek.

Testbilen havde følgende ekstraudstyr:

  • Vinterpakke: 3.500 kr.
  • Lakering: 1.500 kr.

Test af Opel Karl Enjoy

19-10-2015: Opel Karl har en fin motor og mange kvaliteter i mikroklassen, men tilfører ikke nyt. Læs artikel

Nyhed: Opels mikro er en rigtig bil

16-06-2015: Premiere: Opel er klar med model i mikroklassen. Den har været værd at vente på, for selv om den er lille og billig, opleves den som en rigtig bil takket være gode detaljer. Læs artikel

Nyhed: Lille Opel vil true danskernes yndlingsbil

03-12-2014: Ny Opel Karl kommer til at koste under 100.000 kr., når den er klar til salg herhjemme til foråret. Læs artikel

Test af Opel Corsa

22-11-2014: Premiere: Opel er klar med en ny Corsa efter jul. Den er rummelig, virker meget helstøbt, og det indre henter inspiration fra den lille Adam. Læs artikel

Nyhed: Opel Corsa på vej med ny mekanik

27-07-2014: Opel Corsa er nået til sin femte generation – og aldrig har den set bedre ud eller haft mere udstyr. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...