Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Test af Opel Adam Slam 1,0T | bil.guide.dk

Test af Opel Adam Slam 1,0T

Gadget-modellen Adam får vitalitet med Opels nye trecylindrede turbobenzinmotor.

Opel Adam Slam 1,0T

Pris: 236.970 kr. plus lev.

Slam 1,0T fra: 194.990 kr. plus lev.

Forbrug: 20,4 km/l (eu-norm).

Gram Co2 per km: 114.

Grøn ejerafgift: 310 kr. halvårligt.

Motor: trecylindret motor på 1,0 liter.

Ydelse: 115 hk.

Moment: 170 Nm/1800 omdr.

Topfart: 196 km/t.

0-100 km/t.: 9,9 sekunder.



Klæder skaber folk. Men det er ikke altid nok.

Tag bare Adam, der er Opels designer-spydspids mod ”caffe latte-korrekte” småbiler som Fiat 500 og Mini, og som under modelnavne som Jam, Glam, Slam og Rocks kan gøres helt personlige. Den let aggressive mikrobil har nemlig lidt under Opels forældede benzinmotor på 1,4 liter, der kræver omdrejninger.

Men nu sker der ting og sager. Det tyske mærke er ved at forny programmet med en stribe nye benzin- og dieselmotorer, hvor en 1,0-liters trecylindret turbo-indsprøjtningsmotor på 115 hk nu kan fås til Adam. Den gør en verden til forskel og giver fornyet vitalitet til det design, vi tidligere har beskrevet som ”en venlig tysk kamphund”.

B972057741Z.1_20150817142334_000+G79MDO9O.2-0.jpg

B972057741Z.1_20150817142334_000+G79MDO9P.2-0.jpg

Den nye motorvariant koster med det sportslige Slam-niveau godt 195.000 kr. Men Adam næsten skriger på lidt styling-lækkerier fra den lange liste af ekstraudstyr, så bilen lander på 237.000 kr. med ekstraudstyr og styling, der bl.a. omfatter vinterpakke, tagfarvepakke, 18-tommers alufælge, indvendig sportshimmel, DAB-radio, parkeringsautomatik og sportsdekoration.

Motor i balance

Det er mange penge for en bil med et minimalt bagsæde, hvor børn finder sig bedre til rette end voksne, og et bagagerum på kun 170 liter. Adam er da også tænkt som førerens lille lommeluksus-gadget. Og det er bag rattet, den skal bestå sin prøve. Her er udsigt til et instrumentbord i en gennemført finish, som matcher merprisen.

Hvis vi ikke vidste, motoren var trebenet, ville tanken ikke strejfe. Her er ingen vibrationer overhovedet. Maskineriet er pakket godt ind og udstyret med en modsat roterende balanceaksel, som giver stabilitet. Det gælder også på vejen, hvor momentet på 170 Nm, der nærmer sig en lille diesel, leveres sugende og elastisk. Det er en helt anden bil med den motor, som klarer 20,4 km/l.

B972057741Z.1_20150817142334_000+G79MDOA0.1-0.jpg

B972057741Z.1_20150817142334_000+G79MDO8L.2-0.png

Styretøjet er pænt fast og præcist, mens sportsundervognen, som er standard på Slam-modellerne, sikrer et godt vejgreb. Men lad dig ikke vildlede af Opel Motorsportsmærkerne. Det er ingen sportsvogn og bliver det heller aldrig.

Der er fint med plads bag rattet, men den lidt kuppelagtige kabine giver fornemmelsen af at køre i et drivhus, og så er der meget rumlestøj. Noget, som ikke burde forekomme i en så dyr model. Mesterskabskamp i mikrovægt

Mange Adam-kunder vil dog nok kunne nøjes med 90 hk-versionen af den nye motor – og spare 15.000 kr. Den er kun en halv snes tusinde kroner dyrere end Opels bedagede 1,4 Ecotec med 87 hk.

B972057741Z.1_20150817142334_000+G79MDO8M.2-0.jpg

Alternativer

En del afgiftsplagede danskere vil dog nok have blikket rettet på den fine nye Corsa, som Opels hofdesigner, Mark Adams, har kreeret i samme stil. Den har fem døre, mere reel plads, koster med den nye 90 hk-motor fra 160.000 kr. og hopper en halv snes tusinde kr. for hvert udstyrsniveau. Med lidt udstyr kan den styles til samme pris som Adam.

Hvis du er i markedet for en gadget-lækker bybil, er Adam bestemt en tanke værd. Den har personlighed, er solid og giver et hav af muligheder for at sætte sit personlige præg på bilen.

Test: Drengebilen er sprællevende endnu

21-08-2012: Vi indkalder et felt på fire GTI’ere årgang 2012 for at opklare, om tidens krav om ESP og lavt CO2 har kvalt den virkelige GTI-feeling. Så her er fire efter den oprindelige opskrift: Små, hurtige, praktiske og billige. Vi gik opløftede derfra. Læs artikel

Test af Opel Corsa OPC

23-05-2015: Premiere: Opels nye Corsa er en fornuftspræget bil med plads og moderne motorer. Undtagelsen hedder OPC med 207 hestekræfter og rendyrket fokus på sport. Læs artikel

Nyhed: Opel har bygget en hidsig Corsa

21-02-2015: Den nye Corsa OPC byder på en heftig1,6-liters turbobenzinmotor med 207 hk. Læs artikel

Test af Opel Adam S

08-02-2015: Rendyrket køreglæde – altså som i de gode gamle GTI-dage. Kan man stadig få det? Det troede vi faktisk ikke. Men en testdag på bjergveje for nylig blev et flashback til 1984 – til de første kilometer i den bil, der kom til at definere køreglæde i mange år. Læs artikel

Nyhed: Livsstilsbil lokker med lækker motor

26-10-2014: Premiere: Ny 3-cylindret motor og seks gear i Opel Adam løfter oplevelsen af den lille, lækre Opel. Men den åbne fornemmelse udebliver i Adam Rocks. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...