Find mere om:
Test af VW Polo Bluemotion, Opel Corsa Ecoflex,.. | bil.guide.dk

Gruppetest: Når benzintanken tæller

Gruppetest: VW hævder, at den nye Polo Bluemotion kan køre op mod 30,3 km/l. I virkeligheden kører den dog ikke væsentligt længere end sparegrise fra Citroën, Opel og Peugeot. Testen viser dog, at den kan være et godt køb alligevel.

Benzinen har passeret 11 kroner for en liter. Og diesel følger med opad. Heldigvis for forbrugerne er bilfabrikkerne godt i gang med at fremstille markedets mest brændstoføkonomiske biler, der oven i købet er til at betale sig fra.

Hvis man ikke bryder sig om at stå med en tankpistol i hånden, mens hundredekronesedlerne flakser forbi på tælleren, er deltagerne i ugens gruppetest oplagte valg, og med dieselforbrug, så man næppe kommer på fornavn med den lokale tankpasser.

Det gælder ikke mindst den helt nye VW Polo Bluemotion, som på papiret kører op til 30,3 km/l, og som vi her bringer den første danske test af. Den er en slags arvtager til den legendariske Lupo 3L, som nåede op til 33,3 km/l.

Hvor Poloen er forsynet med en beskeden 1,2 liter dieselmotor og 75 hk, stiller konkurrenterne op med mere magtfulde maskiner. Både Citroën C3 og Peugeot 207 møder med aktuelle øko-modeller med tilnavnet 99 gram, som hentyder til CO2-udslippet, og som kører 26,3 km/l. Dieselmaskinerne er på hele 1,6 liter med 90 hk. Den faceliftede Opel Corsa er ligeså ny, og med 1,3 liters dieselmotor og 95 hk når den ud på 27 km/l.

Tallene viser sig dog at være mere teori end praksis. Selv om alle bilerne er forsynet med mere eller mindre finurlige anordninger, der minimerer dieselforbruget, var ingen af dem i nærheden af det officielle forbrug.

Alligevel er der tale om overvejende fine biler. Vi lod duellanterne strække ud en uges tid i den spæde forårssol. Generelt kom der nogle muntre stunder ud af testkørslen, og vi kørte omkring 21 km/l ved blandet kørsel. Det skulle nemlig vise sig, at der skal mere eller mindre ekstrem kørsel til for at vride det sidste ud af sparemodellerne. Kun under rigtig økokørsel, ser det ud til, at Polo Bluemotion har en fordel.

Selv om vi har valgt at lade alle testbilerne forsyne med aircondition, hvilket koster ekstra i Corsa og Polo, er priserne alligevel rimelige, og alle modeller koster under 200.000 kroner i femdørs versioner, selv om vi har prøvet Poloen i tredørs udgave, som er den eneste modelvariant, der er opgivet til 30,3 km/l.

Efter flere dages intensiv kørsel stod resultatet klart: Er du pendler og hver dag kører mange kilometer ad samme rute, og målrettet går efter at vride mest ud af dråberne, er VW Polo Bluemotion det bedste køb. Hvis du derimod går efter den mest allround og hverdags økonomiske bil i miniklassen løber Citroën C3 med sejren.

Kør med, når vi uddyber hvorfor, og fortæller, hvor langt vi var fra fabrikkernes løfte om guld og grønne skove. Og om du skal indgå betydelige kompromisser for at køre økonomisk.

LÆS OM TESTENS BILER:

Ekstrem kørsel giver besparelser

Fransk sparebil uden finurligheder

Fornuftig bilsparegris med forbehold

Mådeholden løveunge

SYV GODE SPARERÅD

- Kør i højest mulige gear – undgå sejtræk

- Vær forudseende og få en glidende kørsel

- Tilpas og overvej hastigheden

- Kør med korrekt dæktryk

- Spar på energien under kørsel (aircondition mv.)

- Undgå tomgang mens du venter.

Nyhed: Skarpe mikro-tilbud til under 100.000 kr.

11-04-2015: Opel Karl starter fra 80.000 kr. Mange mikrobiler med aircondition til 100.000 kr. Læs artikel

Nyhed: Se her, om du skal lease drømmebilen

13-10-2009: Det er billigst at lease bilen. Nej, det er ej. Begge udsagn er faktisk rigtige. Det kommer an på, hvilken bil, vi snakker om. Se listerne her. Læs artikel

Nyhed: De små biler nærmer sig 30 på literen

10-11-2014: Hvilke af de små biler under 100.000 kr. er bedst til at strække benzinen? Lige nu er det trillingerne med Citroën C1, Peugeot 108 og Toyota Aygo – men en ny sparemester er på vej. Læs artikel

Test: Stor test: 13 firmabiler til lyst og last

08-05-2014: Nye firmabiler er rullende kontorer og alt, hvad en moderne forretningsmand m/k kan forlange. Benhård konkurrence giver lav beskatning og ekstra højt udstyrsniveau i de nye modeller. Christian Schacht, redaktør på JP Aarhus Motor, har testet biler siden 1997 og gennemgår her 13 aktuelle businessmodeller i den klassiske størrelse. Læs artikel

Test af VW Polo Bluemotion

25-06-2010: VW Polo Bluemotion skal køres ret ekstremt for at den ruller længere på literen end konkurrenterne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...