Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Test af Renault Twizy Technic | bil.guide.dk

Test af Renault Twizy Technic

Test: Renault Twizy er Danmarks mindste bil, men minder mere om en scooter med tag. Elbilen er skæg i byen, men skræmmende på motorvejen, og så er den alt for dyr.

»En lille og vågen er bedre end en stor og doven«, lyder et af danskernes yndlingsordsprog. Desværre er sandheden ikke helt så enkel, afslørede en ganske underholdende uge med den underfundige elbil, Renault Twizy.

Den kører lige så stærkt i byen som de største ude i trafikken, men de tror ikke deres øjne. Så gang på gang kom den i clinch med frembusende BMW’er og tungeScania-lastbiler.

Læsere med jævnlige ærinder sydpå har garanteret lagt mærke til den mikromalistiske bybil. For eksempel dinglende på en kanalkant i Amsterdam, hvor ingen andre har vovet at mase et køretøj ind. Eller ved sydlandske biludlejningsfirmaer.

Nu er Twizy parat til at forbløffe og forvirre i danske gyder og stræder. Og den skal være velkommen. For langt hen ad vejen er der noget befriende uhøjtideligt - ja nærmest pæredansk over det topersoners køretøj, som vi vælger at kalde det. En rigtig bil er det jo ikke, for ud over fire hjul, et tag og rat, minder den mere om en forvokset gokart end en almindelig bil. Her er hverken karrosseri, sideruder eller bagagerum.

Twizy er ikke meget andet end to stole placeret i en skal af plastik. Bilen – eller rettere buret – skubbes frem af en elmotor med sølle 13 hk. Og præcist, som det er tilfældet med Renaults anden nye elbil, Zoe, er det svært at finde et sted at lade den op, og glem at lade den op hos vennerne, for Twizy har ikke et almindeligt stik.

Komfortudstyr som servostyring og aircondition er der heller ikke noget af. Ikke engang en solskærm er der blevet plads til.B97314548Z.1_20130903112125_000+G5A6EMV2.2-0.jpg

Og aktiv sikkerhed? Glem det. ABS-bremser og antiskridsystem er fremmedord.

Til gengæld kan føreren trøste sig med en airbag i rattet, mens der ikke er nogen sikkerhed for staklen, som sidder bagved.

Billig er den heller ikke. Priserne starter ved 58.400 kr. plus levering, mens testbilen med Technic-udstyr står til 64.800 kr. Dertil kommer installation af ladestander derhjemme til cirka 10.000 kr. og skam også leje af batteriet, som hver måned koster mellem 529 og 679 kr., alt efter kørselsbehov.

Til gengæld byder Twizy på frisk luft. Masser af frisk luft. Hestekræfterne rækker til en topfart på 80 km/t. Uden sideruder får det kinderne på passageren bagi til at blafre, mens man sidder nogenlunde i læ foran.

Trods sin lille motor har Twizy dog kræfter nok til at følge med de fleste biler op til omkring 60 km/t, hvilket medtrafikanterne ikke tror. De betragter den tilsyneladende som en knallert 45 eller lignende, som bør passeres hurtigst muligt, og lægger sig derfor pr. refleks i overhalingsbanen, hvilket snart bringer den lille Renault i beklemte situationer.

Dødsangst

På landevejen er det værste, når man møder de store lastbiler, som farer forbi i modsatte kørebane.

Vindtrykket alene er voldsomt, og man skal i hvert fald ikke tænke på, hvad der sker ved et sammenstød.B97314548Z.1_20130903112125_000+G5A6EMUR.2-0.jpg

En anden uhyggelig tanke er at løbe tør for strøm væk fra alfarvej, og det kan man meget vel risikere, for rækkevidden på 100 km holder ikke i virkeligheden.

Vi nåede dog 85 km på en opladning, men kører du lidt kvikt, forsvinder strømmen på batteriet hurtigt, så man snarere er nede på 55 km.

Er lande- og motorvej ikke Twizys domæne, går det meget bedre i byen. Her er hastigheden ikke så frygtindgydende, og elektromotoren følger fint med bilerne på de første meter.

Byen er også det rette sted at køre, hvis man elsker opmærksomhed, og Twizy er ikke ligefrem for de generte: Fingre peger og hoveder drejer, overalt. Ikke alle har dog lige stor forståelse for en Twizy-chaufførs udsatte position. Igen er det en lastbil, der får os til at stikke af. Den drejer ud foran den lille Renault i et skarpt venstresving. Uha.

Ubehagelig affjedring

Fik vi nævnt den frygtelige affjedring? Uha, uha, der er ikke meget fransk komfort over undervognen, som får Twizy og de ombordværende til at frygte mødet med enhver ujævnhed og ikke mindst huller i asfalten, som får hele køretøjet til at ryste.B97314548Z.1_20130903112125_000+G5A6EMUC.2-0.jpg

Udsigten fra kabinen er til gengæld strålende, og den bliver ikke ringere af, at der ingen sideruder er, så det er bare at stikke hovedet ud af køretøjet. Ellers er det så som så med de praktiske værdier. Vi savner i den grad et lille bagagerum, i stedet er man nødt til at slæbe sine tasker med ind ved indkøb, børneafhentning etc.

Der er dog to handskerum, hvor det ene kan låses, men det rækker kun til mindre genstande.

Man kan til gengæld tilkøbe nogle plastikruder, som skal gøre det ud for en slags vinduer - men de er mest til beskyttelse mod vejr og vind og ikke tyveri af bagage. Prisen er 4.400 kr. Det kunne også være dejligt med en simpel radio, men Twizy kan kun leveres med bluetooth, hvor man så kan høre musik via sin smartphone.

Servostyring har vognen ikke, men den er alligevel både sjov og let at køre. Og bare rolig. Selv om den ligner et insekt, behøver man altså ikke frygte, at den lægger sig hjælpeløst om på taget uden varsel. Twizy ligner derfor en Guds gave til p-plads-søgende byboer, for der er altid plads til én til. Og så pyt med de mange ulemper, hvis en Twizy så kostede det halve af en rigtig bil.

I forhold til den praktiske værdi og hvor svært det er at finde en ladestander, bliver den kun en parentes herhjemme.

»Twizy er bare en cool bybil«

RENAULT TWIZY TECHNIC

  • Pris: 64.800 kr. plus lev.
  • Fås fra 58.800 kr.
  • Plus batterileje: 529-679 kr. per måned
  • Installation af ladestander: 10.000 kr.
  • Grøn ejerafgift: 0 kr.
  • Motor: Elmotor
  • Samlet maksimalydelse: 13 hk
  • Moment: 57 Nm
  • Topfart: 80 km/t
  • Rækkevidde: 115 km, i praksis mellem 55-85 km

Guide: »Twizy er bare en cool bybil«

03-09-2013: Sanne Opstrup Wedel er faldet pladask for Renault Twizy efter at have kørt den rundt i byen nogle dage. Læs artikel

Test af Renault Clio Tce GT-line

12-08-2015: Minitest: Renault Clio virker fortsat ung og er ekstra sporty i GT-line trim. Læs artikel

Test af Mini John Cooper Works

06-06-2015: Mini skruer op for turbotrykket og køreglæden i den nye version med navnet John Cooper Works. En vaskeægte bølle-GTI med en glubsk appetit på snoede veje og hurtige gearskift. Med 231 hk fra en ny 2-liters turbomotor er Mini JCW den kraftigste Mini nogensinde. Læs artikel

Test af Renault Clio dCi 75 Formula Edition

02-01-2015: Renault Clio Formula Edition med 75 hk er en fin, lille dieselbil. Læs artikel

Test af Tesla Roadster

23-11-2014: Brugttest: Den lille Tesla Roadster er en raket på hjul, og den er tilgængelig som brugt. Indtil videre er der ikke meldt om de store tekniske problemer med den lynhurtige elbil, men den passer ikke til Teslas superladere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...