Find mere om:
»Twizy er bare en cool bybil« | bil.guide.dk

»Twizy er bare en cool bybil«

Sanne Opstrup Wedel er faldet pladask for Renault Twizy efter at have kørt den rundt i byen nogle dage.

Kunst eller køretøj? Renault Twizy deler i den grad vandene, for den er lille, primitiv og stort set kun velegnet i byen.

Men for andre har den en helt anden tiltrækningskraft. En af dem er Sanne Opstrup Wedel, som lånte vores Twizy i tre dage, og hun er begejstret for den.

http://dev016.jp-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/jp/resource/binary/253580»Jeg er aldrig kommet så let rundt i midtbyen. Men det er selvfølgelig en ego-bil, men køber man denne her, gør man det jo, fordi man vil have den type køretøj,« siger Sanne Opstrup Wedel, der synes, at kørestilen er cool, når bilen bare trækker uden, at man skal skifte gear, men »bare kan banke til den«.

»Jeg har bestemt fornemmelsen af at komme fremad, der sker noget, når man trykker på speederen, og man er hurtigt af sted. På minussiden er den hård i affjedringen og tung i rattet. Og flyvedørene er måske lidt dallervorne… som om de ikke altid lukker ordentligt,« mener Sanne Opstrup Wedel.

På trods af Twizys begrænsede størrelse føler hun sig sikker nok ombord.

» Men når der ikke er vinduer i, føler man virkelig, man sidder ude i blæsevejret - det er det vanvittigt charmerende ved bilen, men også det, der gør, at man kan føle sig ubeskyttet over for vejr og vind.«

Hun har dog ikke stor lyst til en tur på motorvejen.

»Jeg vidste faktisk ikke, man godt måtte, når tophastigheden er 80 km/t – det kunne være skægt at prøve, men jeg ville hurtigt dreje fra igen. Den er bedst til bykørsel, virkelig sjov og skæg at køre i,« siger Sanne Opstrup Wedel.

Meget opmærksomhed

Hun synes, at der er meget gaderespekt over den, og oplevede, at man kan høre, hvad folk siger, når der ingen ruder er i.

»Det skal man så også selv huske, når man råber efter de talentløse medtrafikanter«.

Sanne Opstrup Wedel kunne dog ikke forestille sig at køre i den om vinteren – så man skal se den som alternativ til en motorcykel på de lunere tider af året.

»Nogle ville måske også hellere købe en mikrobil til 70.000 kr. men jeg mener ikke, man skal sammenligne den med en bil. Så jeg synes egentligt, at prisen er ok,« siger hun, men har til gengæld ikke meget til overs for de få lademuligheder, der endnu kun er.

Ny Renault er mest legetøj

Test af Renault Twizy Technic

04-09-2013: Test: Renault Twizy er Danmarks mindste bil, men minder mere om en scooter med tag. Elbilen er skæg i byen, men skræmmende på motorvejen, og så er den alt for dyr. Læs artikel

Nyhed: Elektrisk Mehari fra Citroën

07-07-2015: PSA og Bolloré i samarbejde, så den franske bilfabrik nu skal bygge den elektriske cabriolet Bluesummer. Læs artikel

Test af Renault Clio Tce GT-line

12-08-2015: Minitest: Renault Clio virker fortsat ung og er ekstra sporty i GT-line trim. Læs artikel

Test af Renault Clio dCi 75 Formula Edition

02-01-2015: Renault Clio Formula Edition med 75 hk er en fin, lille dieselbil. Læs artikel

Test: Ny Twingo – fræk og flabet

20-10-2014: Lidt frækkere set udefra. Ikke så lidt mere funky indvendig. Men det, der for alvor adskiller den nye Renault Twingo fra de andre bittesmå, kan man slet ikke se – nemlig, at motoren ligger i bagagerummet. Men er design som Porsche 911 overhovedet nogen fordel? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...