Artiklens emner:

Skat forskelsbehandler ved import af brugte biler

Det kan virke som en god idé selv at importere bilen fra Tyskland. Men man risikerer at betale det samme i afgift for en brugt bil, som leasingfirmaer betaler for en ny.

De står i hundredvis på rad og række i alle tænkelige farve- og udstyrskombinationer hos de store tyske bilforhandlere.

Det store udvalg af attraktive brugte biler til små priser frister hvert år mange danskere til at hente bilen syd for grænsen, selvom regningen ofte løber op i flere hundrede tusinde kroner til Skat, der fastsætter registreringsafgiften på det nye vidunder.

Bilkøbere forfordeles

De færreste ved, at de ville slippe langt billigere, hvis de kunne benytte samme afgiftssatser, som leasingfirmaerne har fået Skats godkendelse til at operere med.

Morgenavisen Jyllands-Posten har sammenlignet leasingselskabernes beskatningspriser for nye biler med de afgiftsniveauer, som private får lov til at betale for samme bil som brugt.

En dyr Alfa

I nogle tilfælde risikerer en intetanende privat køber at betale næsten det samme i afgift for en tre år gammel bil med omkring 80.000 kilometer på tælleren, som et leasingfirma får en ny bil til.

Det er i hvert fald tilfældet med familiebilen Ford S-Max 2,0 Trend, som det Danske Bank-ejede leasingselskab Nordania for tiden har tilbud på.

Men også når det gælder den lille Alfa Romeo Mito, risikerer private, der selv henter bilen, at betale mere for deres brugte bil, end leasingfirmaerne betaler for en ny.

Således hentede en dansker i august i år en to år gammel Alfa Romeo Mito diesel med et kilometertal på 20.000, hvor der blev betalt registreringsafgift af en handelspris på 211.200 kr., mens leasingfirmaet Spar Nord tilbyder en identisk, ny model med et beskatningsgrundlag på 182.771 kr.

Afgiften er den samme

Regnestykkerne bekræftes af direktør for Bilpriser.dk Niels Grøftehauge.

Han mener, at der er tale om en forskelsbehandling af private og leasingfirmaer.

»Det er præcis, hvad der sker, hvis man f.eks. henter en tre år gammel bil i Tyskland. Afgiften er ofte den samme, som når leasingselskaberne henter en ny bil. Skat kan ikke ændre sin praksis, for gør man det, øges importen af brugte biler kraftigt,« siger Grøftehauge.

Også FDM's adm. direktør, Thomas Møller Thomsen, påpeger, at forskelsbehandlingen er uacceptabel. Han mener, at den rigtige løsning er en radikal omlægning af hele afgiftssystemet.

»Du kan ikke blive ved med at lappe på et skævt system. Så man kan ligeså godt få lave en omlægning en gang for alle. For staten mister provenu uanset hvad, fordi det for mange bilejere er mest fordelagtigt at lease en bil. Så man kan ligeså godt lave det om nu og få lagt afgifterne over på brugen af bilerne,« siger Thomas Møller Thomsen.

En konkret vurdering

Hos Skat oplyser kontorchef Bjarne Larsen, at brugte importbiler afgiftsfastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte bil og dens stand. Han kan dog godt se, at det kan virke besynderligt, at leasingfirmaer kan få nye biler til lavere afgifter.

»Det, kan jeg godt se, er mærkeligt, men jeg har ingen kommentarer til det. Vi har et system og en lovgivning. Det følger vi, indtil det bliver ændret,« siger Bjarne Larsen.

Nyhed: Ny mikrobil eller en lettere brugt?

17-02-2012: Mange har købt ny mikrobil til 100.000 kr. frem for en brugt. Nu kan der gøres gode handler. Læs artikel

Nyhed: Skærpet slagsmål om bilkunderne

28-07-2010: Nu vil bankerne også ind på leasing-markedet og lover samtidig besparelser til kunderne. Læs artikel

Nyhed: Cabrioleten byttes ud med en stationcar

28-06-2010: Fornuften råder på det danske bilmarked. Mange har byttet deres åbne vogn ud med en praktisk stationcar. Det har sendt prisen på brugte cabrioleter i frit fald. Læs artikel

Nyhed: Endnu billigere at lease en brugt bil

27-04-2010: Familier kan over tre år spare 55.000 kr. ved at lease en typisk tre år gammel bil i stedet for en ny. Læs artikel

Nyhed: FDM: Pas på demobilerne

31-03-2010: Demobiler er populære som aldrig før. Mange fristes af tilbuddet på en demobil, men FDM råder køberne til at se sig for, for der er mange faldgruber. Læs artikel
Læs også
Loading...
Bilmarked

Søg flere biler på bilmarket

Mest læste på bil.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...