Find mere om:
Nyhed: Her er den flyvefærdige Tesla X | bil.guide.dk

Nyhed: Her er den flyvefærdige Tesla X

Nu er den endelige Tesla X klar. Den har mulighed for anhængertræk, værn mod biologiske våben og en rækkevidde på op mod 470 km.

Opvarmningen har været i gang længe. Derfor var der også blændet ekstra op for spotlyset da den endelige version af Teslas store X blev vist på motorshowet i Geneve.

Mest markant er de store og avancerede mågevingedøre, som har været vigtige at få for Tesla-grundlæggeren, Elon Musk, og som også har givet anledning til forsinkelser undervejs.

Men den endelige model ser med sine mange avancerede features ud til at leve op til det lovede. Med priser fra cirka 900.000 kr. og 1.000.000 kr. for henholdsvis 70D- og 90D-modellerne bliver den noget dyrere end S-modellen, der starter fra 812.000 kr for en 70D, og som jo fik en stigning med de nye afgifter fra nytår. Den vildere P90D med Ludicrous-mode bliver noget mere bekostelig.

De kunder, som nåede at bestille deres X, før afgiftsstigningen blev vedtaget af Folketinget i oktober, får den dog typisk 170.000 kr. billigere. Alle X-modeller har som S’erne firehjulstræk. Men der er væsentlig forskel på ydelserne. De to mindste har elmotorer med 259 hk på for- og baghjul, mens P90D har en større agterude på 503 hk. Det giver systemydelser fra omkring 300 hk til cirka 500 hk.

Holder selv øje

De, som hopper om bord i X’eren, kan blandt andet glæde sig over komfort som indbyggede sensorer, der selv åbner mågevingedørene, når man nærmer sig, eller for eksempel stopper døren, så den ikke slår op i et lavt garagetag.

Bilen, som har plads til syv, er dog udviklet, så man kan knibe sig om bord, bare der er 30 centimeters plads til dørene. Andre funktioner er et friskluftssystem, der endda kan sikre bilen mod biologiske angreb, hvis man skulle befinde sig tæt på terrorister. Det sker ved at skabe et tryk i kabinen, som holder eventuelle gasser og lignende ude.

Anhænger er muligt

Som et kuriosum er Tesla X den første elbil med anhængertræk. Det kan klare hele 2.200 kg på krogen. Af de mere basale – og bestemt ikke ligegyldige værdier – har Tesla X en teoretisk rækkevidde på 400-470 km alt efter model, mens motoren på den største 90D i Performance-versionen og den hidsige Ludicrous-mode kan klare en acceleration 0-100 km/t. på 3,4 sekunder, mens topfarten er 250 km/t.

B972244973Z.1_20160321095528_000+GDJRQCGK.2-0.png

Undervejs holdes den store SUV på vejen af en aktiv spoiler, der ligesom i en Audi TT regulerer sig efter farten og holder kursen støt.

Tesla med Autopilot: Nu kan du køre uden hænder

Indendørs kan de ombordværende skue ud gennem en enorm akvarielignende forrude med UV-behandlet glas, som ifølge Tesla sikrer mod overophedning om sommeren og for meget nedkøling om vinteren. I midterkonsollen finder du den samme 17 tommers berøringsskærm, der også troner i Tesla S.

Lander til sommer

De første sendinger af de Tesla X, som blev bestilt i efteråret, forventes at blive leveret i juni-juli, mens biler, som bestilles nu, kan være klar til efteråret.

Tesla er også snart klar med endnu en nyhed, nemlig 3-modellen, som matcher en BMW 3-serie, og den vises senere på måneden. Her ventes prisen at blive godt det halve af en S-model. Interessen for Tesla og de fleste andre elbiler er dog stilnet noget af, efter at afgiftsfritagelsen forsvandt fra nytår.

Tesla - Model X

70D

  • Anslået systemydelse: Omkring 300 hk
  • Rækkevidde: 400 km
  • 0-100 km/t.: 6,0 sek.
  • Topfart: 210 km/t.

90D

  • Anslået systemydelse: Omkring 400 hk
  • Rækkevidde: 470 km
  • 0-100 km/t.: 5,0 sek.
  • Topfart: 250 km/t.

P90D

  • Anslået systemydelse: Omkring 450-500 hk (med Ludicrous-Speed)
  • Rækkevidde: 450 km
  • 0-100 km/t.: 3,4-4,0 sek.
  • Topfart: 250 km/t.

Test af Tesla Roadster 2,5 Sport

18-08-2011: Som åben bil er Tesla Roadster Sport 2,5 ekstrem hurtig og med masser af image-effekt. Læs artikel

Test af Tesla P85D

11-03-2015: Premiere: Den nye Tesla P85D med firehjulstræk og en vanvittig acceleration fra 0-100 km/t. på 3,4 sekunder matcher en Ferrari 458 Italia og sætter nye standarder for elbiler. Læs artikel

Test af Tesla Roadster

23-11-2014: Brugttest: Den lille Tesla Roadster er en raket på hjul, og den er tilgængelig som brugt. Indtil videre er der ikke meldt om de store tekniske problemer med den lynhurtige elbil, men den passer ikke til Teslas superladere. Læs artikel

Test af Tesla S P 85

12-10-2013: Test: Vi tager turen nonstop fra København til det jyske i en Tesla S, som er en imponerende blanding af bil og gadget. Den absolut sjoveste og mest anvendelige elbil på markedet med en rækkevidde på 400 km i praksis. Læs artikel

Test af Tesla Roadster

20-10-2009: Strømførende: Den har 6831 lithium-ion batterier og kører fra 0-100 km/t på kun fi re sekunder. Mød Tesla Roadster, der gør det sjovt at føre elbil. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...