Find mere om:
Sikkerhedsudstyr redder liv | bil.guide.dk

Sikkerhedsudstyr redder liv

Nye bilers konstruktion og udstyr er afgørende faktor for fald i antallet af trafikdræbte.

Antallet af trafikdræbte kan halveres. Så skarp er konklusionen af en ny rapport udarbejdet af DTU.

DTU har analyseret i alt 80.000 trafikulykker og har på basis heraf vurderet alle de trafikulykker, der skete i Danmark i 2010. Hvis alle havde kørt i nye biler i stedet for det brede udvalg af biler, som ulykkerne rent faktisk skete i, ville antallet af trafikdræbte førere have været halveret, konkluderer rapporten.

Det må endda betragtes som et konservativt skøn, idet rapporten udelukkende tager højde for føreren og dermed ikke tæller de øvrige i bilen med. Her hjælper moderne sikkerhedsudstyr jo lige så meget. Endvidere vurderer rapporten udelukkende effekten af passivt sikkerhedsudstyr, mens alt det udstyr, der forhindrer, at ulykken sker - f.eks. ESP - ikke er regnet med.

Rapporten ”Udvikling i bilers passive sikkerhed” er udarbejdet af Tove Hels og andre og er publiceret af DTU 2012. Den lægger sig i direkte forlængelse af nye tal fra International Transport Forum under OECO, der påviser et stort fald i antallet af trafikdræbte, bl.a. som følge af mindre trafik. Ifølge trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er bedre sikkerhedsudstyr i bilerne en anden, væsentlig del af forklaringen.

Men hvad gemmer der sig bag betegnelser som antiudskridningsudstyr, airbags og crashzoner? Det gennemgår vi her.

Aktiv sikkerhed ABS-bremse - antiblokeringssystem

Hvad hedder det: Elektronisk AntiBlokeringsSystem.

Hvad er det: Et system, der forhindrer, at hjulene blokerer under hård nedbremsning. En sensor registrerer, om hjulet fortsat kører rundt, eller om det blokerer under en nedbremsning. Hvis hjulet blokerer, løsner bremsecaliprene grebet om bremseskiven et splitskund, så hjulet drejer igen. Og sådan bliver det ved. Moderne systemer gentager så mange gange i sekundet, at hjulet lige præcis rummer med maksimal bremseeffekt - og altså uden at blokere.

Hvad bevirker det: To ting. At man kan bremse optimalt - så effektivt som overhovedet muligt - og at man kan styre og bremse samtidigt. Hvilket mange rent reflektorisk gør, når panikopbremsningen pludselig er nødvendig. Selv om man i tiden inden ABS lærte, at netop dette at bremse og styre samtidig er forbudt, er det i dag den rigtige teknik, der tilmed følger førerens reflekser. Virker, når føreren bremser tilstrækkeligt hårdt.

Ulemper: Stort set ingen. Dog kan ABS under helt særlige sneforhold være skyld i lidt længere bremselængde. Ellers ingen ulemper.

Hvilke biler har det: Nu til dags alle.

Hvad koster det: Da alle biler har ABS - fremstillingspris på godt 100 kr.

ESP

Hvad hedder det: Elektronisk Stabilitets Program - eller bare ESP. Nogle vælger at kalde systemet Elektronisk Stabilitets Control, forkortet til ESC.

Hvad er det: En overbygning på ABS-bremserne. Et elektronisk/mekanisk system, der stabiliserer bilen, hvis den skrider ud. Sensorer på de fire hjul måler hjulenes omdrejningshastighed, sammenholder dem med bilens hastighed, g-påvirkningen og rattets stilling. Hvis alt dette ikke passer sammen, bremser systemet et af hjulene for at mindske udskridning (de mest avancerede systemer kan bremse flere hjul uafhængig af hinanden). Systemet virker helt af sig selv, hvis bilen kommer i tilstrækkelig stor udskridning.

Hvad bevirker det: Stabiliserer udskridningen, kan i nogle tilfælde helt rette bilen op igen.

Ulemper: Afhængig af, hvordan systemet er ”kalibreret” - altså hvor stor udskridning, det tillader, eller det samme sagt omvendt: hvor tidligt, det griber ind - kan det forhindre sporty kørsel. Derfor har en række biler, f.eks. Porsche og Ferrari, ESP-systemer med flere forskellige grader.

Hvilke biler har det: Samtlige biler på det danske marked har ESP - inkl. markedets billigste som f.eks. Hyundai i10 og Chevrolet Spark.

Hvad koster det: Varierer fra bil til bil, men i nutidens bilproduktion er ESP nede på få tusinde kroner.

Antispin

Hvad er det: Et elektronisk system, der forhindrer at de trækkende hjul spinner. Kan fungere på to måder: Ved at det spindende hjul bremses af bremsesystemet. Eller at styresystemet slækker motorkraften.

Hvad bevirker det: Forhindrer, at de trækkende hjul spinner. Det nedsætter risikoen for, at bilen skrider ud - især på baghjulstrukne biler.

Ulemper: Kan gøre det vanskeligt at komme ud af f.eks. en snedrive eller at køre op ad en sneklædt bakke.

Hvilke biler har det: I næsten alle tilfælde er antispin en del af ESP, derfor har alle biler det.

Hvad koster det: Når antispin indgår som en del af ESP, er merudgiften til antispin minimal.

Betydning for trafiksikkerheden: Da antispin er en del af ESP, er betydningen enorm.

Dæk

Hvad hedder det: Dækkene skaber jo den eneste kontakt mellem bil og vej. Derfor er dækkenes egenskaber altafgørende for bilens sikkerhed.

Hvad er det: Dækfabrikanterne tilstræber at gøre dæk så sikre som muligt - samtidig med, at de skal være holdbare og billige samt have lav rullemodstand af hensyn til forbruget. Det vanskelige er at finde den korrekte balance mellem de forskellige egenskaber. Dækkenes størrelse og opbygning er afgørende for, hvor sikre de er. Tommelfingerreglen er, at jo bredere og lavere dæk er, desto bedre bremser og undviger de.

Hvad bevirker det: Dæk med stærke bremse- og undvigeegenskaber øger sikkerheden. Desuden vil bilens stabilitet øges.

Ulemper: Alt andet lige resulterer større stabilitet i lavere komfort.

Hvilke biler har det: Ofte følges sikrere dæk og dyrere biler ad, men alle biler kan få sikrere dæk.

Hvad koster det: Sikrere dæk følger oftest med et højere udstyrsniveau i nye biler. Nye kvalitetsdæk koster fra 1.500 kr.

Passiv sikkerhed Assistenter

Avanceret elektronisk udstyr, der hjælper føreren til at undgå at komme i kritiske situationer. Det danske sprog har endnu ikke fundet den endelige fællesbetegnelse, men en foreløbig fællesbetegnelse er ”elektroniske assistenter”.

Elektroniske assistenter er bl.a.: Advarsel mod biler i den blinde vinkel. Et system, der advarer mod at køre uden for vognbanen - aktivt eller med signal. Et system, der kan hjælpe med at holde afstand til forankørende - aktiv eller med signal. Et system, der kan bremse for fodgænger.

Hvad koster det: Forskellige former for assistenter indgår som en del af bilen, men komplette sikkerhedspakker kan koste op mod 50.000 kr. på f.eks. visse Volvo-modeller, mens en lille assistent med ”by-bremse” er en del af standardudstyret på en Volkswagen up!

Hvem har det: De tyske bilmærker BMW, Mercedes og modeller fra VW markerer sig stærkt på denne type udstyr. Volvo har et bredt udvalg, ligesom Ford tilbyder forskellige assistenter til den nye Focus - præcis derfor vandt den sidste år en ærespris ved kåringen af Årets Bil i Danmark.

Hvad koster det: Som al andet sikkerhedsudstyr, der er baseret på elektronik falder prisen. Men i dag ganske høj pris. Således koster sikkerhedspakken til Volvo S60 og V60 44.999 kr. og indeholder bl.a. Adaptive Cruise Control med Pedestrian Detection, Driver Aler System med Lane Depature Warning og Blindspot Information System.

Betydning for trafiksikkerheden: Afgørende betydning for den enkelte kører, men da systemerne endnu ikke er udbredte, har de ikke den afgørende effekt på statistikkerne. Det kommer.

Crashzoner

Hvad hedder det: Crashzoner

Hvad er det: Crashzoner er en del af karrosseriet - indbygget i karrosseriet som en del af dets egenskaber. Særlig raffineret front, der er konstrueret, så den ved kollision krølles sammen og optager så megen energi som muligt. Derved kan energien forsvinde i den sammenkrøllede front, hvilket øger mulighederne for, at kabinen forbliver uskadt. Desuden er karrosseriet konstrueret, så det deformeres mindre, hvis bilen f.eks. ruller om på taget.

Hvad bevirker det: Målet er, at kabinen forbliver mest mulig uskadt, hvorfor fører og passagerer har større chance for at slippe uskadt fra en ulykke.

Ulemper: Større egenvægt, hvilket er til ulempe for bilens aktive køresikkerhed, dynamik og forbrug.

Hvilke biler har det: Langt de fleste moderne konstruktioner har indbyggede crashzoner. Generelt: Jo større og dyrere bil, jo mere effektive crashzoner.

Hvad koster det: Crashzoner udvikles sammen med modellen. Volvo som eksempel har ikke en prislap på crashzoner. Crashzoner er en løbende udvikling som selvfølgelig har en omkostning, der dækkes via den sædvanlige prisudvikling og prissætning. Men der er ingen tvivl om - som Volvo formulerer det - at crashzonerne samt metallets kvalitet og styrke er noget af det dyreste, om ikke det dyreste på Volvo-modellerne.

Airbags

Hvad hedder det: Airbags - kun nordmændene siger luftpuder.

Hvad er det: Pose, der lynhurtigt blæses op og fyldes med luft i tilfælde af en ulykke. Posen lægger sig beskyttende mellem fører eller passager og den hårde bil, typisk rattet og instrumetpanelet. En sensor, der måler g-påvirkningen, udløser airbagen.

Hvad bevirker det: Beskytter fører og passagerer mod fysiske skader, når de ved kollision slynges frem (eller rundt) i kabinen og mod kabinen, der kan ødelægges og blive mast ind i kabinen.

Ulemper: Ingen væsentlige.

Hvilke biler har det: I dag har alle biler på det danske marked airbags. Selv de billigste har seks airbags. En række dyrere biler har flere.

Hvad koster det: Alle biler har airbags, og de indgår som en del af bilens pris.?

LÆS OGSÅ: Ford klar med teenage-sikker bil

Nyhed: Forfinet kemi giver dette superdæk endnu bedre vejgreb

15-10-2015: Dækproducenten Continental er klar med afløseren til sit succesfulde SportContact 5, der bruger ny compound, tråd-teknologi og struktur. Biler prøvede det nye sportsdæk på baneanlægget Bilsterberg i Tyskland. Læs artikel

Guide: Hackere kan gøre fremtidens bil livsfarlig

25-05-2015: Bilen er på vej til at blive en rullende computer. Det betyder, at den kan hackes og potentielt blive livsfarlig at køre i. Det bliver en krig mellem hackerne og bilproducenterne, der allerede nu arbejder på modtræk Læs artikel

Nyhed: Første tur på fremtidens vinterdæk

18-02-2012: De bremser mere effektivt, de styrer skarpere. Men først og fremmest er de lettere at køre. Læs artikel

Nyhed: Her får nye biler seriøse tæsk

03-05-2010: Før moderne biler slippes løs på offentlig vej, tager mange af dem turen forbi Nürburgring i Tyskland - en legendarisk bane, som er så hård ved bilerne, at kan de klare sig her, kan de klare sig alle steder. Tour tog sydpå for at finde ud af, hvorfor netop disse godt 20 km er så afgørende for en bils køreegenskaber og sikkerhed. Læs artikel

Nyhed: Hver femte bil har bremsefejl

25-11-2008: De fleste dæk fik et flueben, men det var langt værre med de danske bilisters bremser, da FDM forleden gennemførte sin store dæk- og bremsekontrol. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...