Nyhed: Så hurtigt ruster fransk kærlighed

Her er en ny, stor opgørelse over bilers gennemsnitlige levealder. Franske biler holder som ventet ikke så længe som de japanske, men Toyota tegner sig for en overraskelse.

De norske myndigheder har netop analyseret data på de 87.137 personbiler, som i 2009 blev skrottet. Det er interessant læsning for alle bilejere, som her får et fingerpeg om, hvor længe deres bil kan forventes at holde.

Gennemsnitslevealderen for samtlige skrottede biler var 18.5 år, men kører man f.eks. Mercedes-Benz og Volvo kan man roligt køre videre. De to mærker er klart de mest holdbare af de store, almindelige bilmærker med en gennemsnitslevealder på 22,1 og 21,8 år, skriver Bilnorge.no.

Alle de tre franske bilmærker havde i 2009 en levealder på skrotningstidspunktet, som lå under gennemsnittet. Renault var 14,8 år, Citroën 15,7 år og Peugeot 16,6 år.

Seat holder skidt

Japanske biler holder bedre, og Toyota er tilsyneladende den mest holdbare japaner med 20,1 år efterfulgt af Mazda med 19,8 år. Toyota er dermed lige så holdbar som en Saab, men den slår både Audi, BMW og Volkswagen.

Ifølge den norske undersøgelse er Kia og Daewoo de mindst holdbare biler med en gennemsnitslevealder på 12,2 år, men da de to mærker, med flere, kun har været solgt på det norske marked i relativt få år, er resultatet behæftet med stor usikkerhed.

Dodge og Chevrolet topper undersøgelsen, men det skyldes formentlig, at begge mærker er populære i amerikanerbil-miljøet, og mange af dem er veteranbiler.

Så gamle blev bilerne i gennemsnit:

  • Dodge 22,8
  • Chevrolet 22,7
  • Mercedes-Benz 22,1
  • Volvo 21,8
  • Saab 20,1
  • Toyota 20,1
  • Mazda 19,8
  • Subaru 19,3
  • Audi 19,1
  • BMW 19,0
  • VW 19,0
  • Honda 18,5
  • Opel 18,4
  • Daihatsu 18,0
  • Nissan 18,0
  • Mitsubishi 17,8
  • Ford 17,3
  • Peugeot, 16,6
  • Fiat 15,7
  • Citroën 15,7
  • Suzuki 14,9
  • Renault 14.8
  • Chrysler 14,5
  • Rover 13,5
  • Seat 13,3
  • Hyundai 13,1
  • Skoda 12,8
  • Daewoo 12,2 år
  • Kia 12,2 år

Kilde: Bilnorge.no

LÆS OGSÅ: FDM: Nye biler har også rustproblemer

Nyhed: 10 biler under 100.000 kr.

17-05-2010: Da Chevrolet lancerede den nye Spark til 85.900 kr. for et par måneder siden, satte de samtidig gang i en lavine af prisnedsættelser. Og relativt set har det nok aldrig været billigere at købe ny bil i Danmark. Her får du fordele og ulemper ved de 10 billigste biler lige nu. Læs artikel

Nyhed: Elbiler på vej

20-03-2009: Hvordan realiteterne bliver, er stadig usikkert for nogle - mens andre fabrikanter har helt konkrete elbilplaner. Læs artikel

Nyhed: Fiat-chef: Kun seks bilmærker om få år

09-12-2008: Det vil kræve en årsproduktion på 5,5 mio. biler at overleve, mener Sergio Marchionne. Disse mærker kan overleve - se om dit bilmærke er iblandt. Læs artikel

Nyhed: 40 års biludvikling på parade

20-10-2009: Jubilæum: Årets Bil i Danmark er nu blevet kåret i 40 år. Hædringen viser bilernes teknologiske udvikling og er et spejl af samfundet. Læs artikel

Test: Grøn messe i en krisetid

20-10-2009: 82 verdenspremierer og mange elbiler på næste uges motorshow i Frankfurt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Bilmarked

Søg flere biler på bilmarket

Mest læste på bil.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...