Find mere om:
Ny Ferrari er klar til at lette | bil.guide.dk

Ny Ferrari er klar til at lette

Ferrari 458 Italia afløser F430-modellen. V8-motoren leverer 570 hk. Tophastigheden er over 325 km/t.

Bilen skulle egentlig have sin første officielle optræden på biludstillingen i Frankfurt i september. Men den italienske sportsvogns-producent Ferrari har allerede nu frigivet billeder af Ferrari 458 Italia, der skal afløse F430-modellen. Der har ellers været gættet på, at bilen ville få navnet F450.

Tallet 458 henviser til motoren - en V8 på 4,5 liter, og effekten er på 570 hk uden brug af turbo. De mange hestekræfter leveres ved 9.000 omdrejninger. Dermed er der lagt op til voldsom accelleration. Ferrari opgiver selv accellerationstiden 0-100 km/t til 3,4 sekunder. Tophastigheden er over 325 km/t. 458 Italia leveres med en syv trins gearkasse med dobbeltkobling.

Den centerplacerede motor har et maksimalt drejningsmoment på 540 newtonmeter, men da 80 pct. af momentet er tilrådighed allerede fra 3.250 omdrejninger skulle der være tale om den mest smidige Ferrari-motor til dato. Bilen vejer 1.380 kilo.

Endnu ikke prissat

Ferrari 458 Italia er designet af Pininfarina og er bygget op i aluminium. Den endelige udformning af bilen, der kun er 1,21 meter høj, er sket efter test i Ferraris Formel 1-vindtunnel. Bilen er 4,52 meter lang og 1,93 meter bred. Bilen bygges side om side med California-modellen i en ny fabrik i Maranello.

Ferrari har endnu ikke oplyst prisen på 458 Italia-modellen, men forgængeren koster cirka 4,0 mio. kr. i Danmark. Så regn med noget mere.

Hvis du har råd til at betale det, interesserer benzinøkonomien dig næppe. Men Ferrari 458 Italia skulle kunne komme op på godt syv kilometer per liter i gennemsnit.

Som det har været tilfældet med flere Ferrari-modeller, har den tidligere Formel 1-verdensmester Michael Schumacher også denne gang været taget med på råd, der det gælder tilpasning af kabinen.

Læs også: Vild med dans - i Ferrari

Nyhed: Den hurtigste Ferrari nogensinde

12-04-2010: 599 GTO er bygget med udgangspunkt i en baneracer, og kræfter har den til overflod. Læs artikel

Nyhed: Ferrari FF får flere kræfter og nyt navn

01-03-2016: Den store firepersoners Ferrari FF får et løft og skifter navn til GT4 Lusso. Læs artikel

Test af Ferrari California T

13-09-2014: Første Ferrari med turbo siden legenden F40. Går det godt? Lyder den ordentligt? Vi lader de første kilometer løbe ind under fronten på vejene nær Ferrari-byen Maranello i Norditalien. Det blev overraskelsernes dag. Læs artikel

Nyhed: Stærke sager fra Le Mans

02-09-2011: To bøger går tæt på legenderne. En om Porsche og en om duellen mellem Ford og Ferrari. Læs artikel

Nyhed: Få en tur i en supersportsvogn

19-05-2011: Det bedste fra Porsche, Lamborghini og Ferrari er klar til at give ture ved Sportscar Event. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...