Find mere om:
Stærke sager fra Le Mans | bil.guide.dk

Stærke sager fra Le Mans

To bøger går tæt på legenderne. En om Porsche og en om duellen mellem Ford og Ferrari.

Hele hærskarer af danske motorsportsentusiaster har sammen med langdistancekøreren Tom Kristensen gjort Le Mans til en dansk hjemmebane, og det har naturligt nok givet ny interesse for bøger om den store sportsvognsklasses historie. To nye, stærke bøger om legendernes tid på Le Mans er netop kommet i handlen.

Den ene bog, ”Porsche at Le Mans” med undertitlen ”Sixty years of Porsche participation in the world’s greatest motor race”, viser hvor ekstremt meget det sydtyske sportsvognsmærke har fyldt på Le Mans igennem seks årtier.

Porsche har vundet oftest

Porsche er med tiden blevet næsten synonymt med Le Mans, da mærket har deltaget i hver eneste udgave af den franske løbsklassiker siden 1951 og i øvrigt er det mærke, der har vundet løbet flest gange. Det begyndte i det små med en 20. plads i 1951 til den strømlinede Porsche 356, som samtidig tog rekorden for den korteste tid tilbragt i pitten. Siden da har Porsche vundet Le Mans 16 gange – heraf syv gange i træk i årene 1981 til 1987. Alligevel er det årene i de tidlige 1970’ere med den uhyggeligt hurtige Porsche 917, der i bogen og blandt motorsportsentusiaster omtales med den største ærefrygt.

Forfatteren Glen Smale beskriver Porsches deltagelse i Le Mans kronologisk år for år med forholdsvis kort tekster, masser af billeder, hvoraf mange offentliggøres for første gang samt resultat-tavler, ligesom han beskriver både Porsches egne fabriksteams og de mange private teams, herunder i nyere tid danske Porsche-kørere som Lars Erik Nielsen, Thorkild Thyrring, John Nielsen og Casper Elgaard.

Duel mellem Ford og Ferrari

Den anden bog, ”Ford versus Ferrari” med undertitlen ”The battle for Le Mans” fortæller beretningen om den indædte historiske duel mellem Ford og Ferrari, som den udspillede sig i midten og slutningen af 1960’erne. Bogen er en ny udgave af originalen, der blev udgivet allerede i 1968, mens Ford-Ferrari kampen stadig var på sit højeste, men nu omskrevet og med masser af nye informationer og billeder.

Forfatteren Anthony Pritchard, en kendt motorsportshistoriker, var selv til stede under dysterne på Le Mans i årene 1964 til 1969. For motorsportsnostalgikere er alene billederne det hele værd, både de kendte og de hidtil usete, ligesom man får tekniske specifikationer på de kæmpende Ford’er og Ferrari’er.

Om bøgerne

Porsche at Le Mans. Sixty years of Porsche participation in the world’s greatest motor race.

Af Glen Smale.

Indbundet. 200 farve- og 200 sort-hvid-billeder. 400 sider.

Forlaget Haynes, www.haynes.co.uk. Pris 45 pund.

Ford versus Ferrari. The battle for Le Mans.

Af Anthony Pritchard.

Indbundet. 200 farve- og 300 sort-hvid billeder. 400 sider.

Forlaget Haynes, www.haynes.co.uk. Pris 50 pund.

Nyhed: Detroit er næsten gået i kloster

20-10-2009: Fornuften råder på biludstillingen i Detroit, hvor fabrikkerne sparer på showeffekterne, mens de koncentrerer sig om økonomiske modeller. Læs artikel

Nyhed: Det grå guld blander sig

10-07-2009: Fire af de ældre rallybiler nåede op i Top 10 sammen med moderne biler i Schackenborg Grusrally. Læs artikel

Nyhed: Få en tur i en supersportsvogn

19-05-2011: Det bedste fra Porsche, Lamborghini og Ferrari er klar til at give ture ved Sportscar Event. Læs artikel

Nyhed: Supersportsvogn helt uden filter

07-06-2010: Det handler om at få sit livs tur i en supersportsvogn oplevet fra co-driver-sædet til det årlige Sportscar Event. Tour satte sig bag rattet for at få reaktionen fra passagererne helt uden filter. Læs artikel

Nyhed: Smukke sportsvogne og historiske hestekræfter

26-05-2010: Mille Miglia er et af de mest prestigefyldte væddeløb for klassiske racerbiler. Tour overværede det stemningsfulde italienske racerløb, der er forbeholdt smukke sportsvogne med masser af kubik under køleren og historie i bagagerummet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...