Find mere om:
Nyhed: Ny SUV kan blive et hit | bil.guide.dk

Nyhed: Ny SUV kan blive et hit

Premiere: Den nye Seat Ateca er designet til at tage kampen op med Nissan Qashqai. Den første test afslører en ganske fremragende SUV, så nu venter vi bare på priserne.

BARCELONA — Vent lige med at skrive slutsedlen under på din nye Nissan Qashqai. Seat er nemlig på vej med en ny SUV, der går målrettet efter at levere en bedre bil til næsten samme pris som japaneren, der har været en kæmpe succes i Europa og i Danmark. Navnet er Ateca, og vi har kørt nyheden under den internationale præsentation i hjembyen, Barcelona, og den første konklusion er klar: Seat Ateca er en bedre bil end Nissan Qashqai.

B972326689Z.1_20160628095229_000+GDSU5FND.2-0.jpg

Umiddelbart lyder det ellers som en voldsom udfordring for et lille mærke som Seat at bide skeer med mægtige Nissan, men de har selvfølgelig hentet hjælp hos ejeren, VW.

B972326689Z.1_20160628095229_000+GDSU5FNE.2-0.jpg

Teknisk er den derfor baseret på platformen fra den tilsvarende nye VW Tiguan. Bilen er dog gjort 12 centimeter kortere end Tiguan, dermed rammer den næsten akkurat samme størrelse som Qashqai og har alligevel så meget plads i kabine og bagagerum, at den med lethed overgår japaneren på rummelig og praktisk indretning. Tag bare bagagerummet, der med sine 510 liter i den forhjulstrukne version (og 485 liter med firehjulstræk) slår Nissan Qashqai med op til 80 liter.

Usikkerhed om pris

Seat Ateca kan også fås med flere forskellige motorer og mere avanceret teknik, fordi spanierne kan vælge på de store hylder med reservedele hos VW-gruppen, til gengæld tyder det ikke på, at importøren kan matche den meget lave indstigningspris på 230.000 kr., som en Nissan Qashqai 1,2 Visia koster.

Nissan Qashqai er en højbenet familiebil

Her lyder mit foreløbige gæt på, at vi skal en tand højere op, måske 255.000 kr. for en tilsvarende Ateca, mens en bedre udstyret Style vil koste 275.000 kr. Uden at kende de eksakte priser mener jeg dog klart, at spanieren er merprisen værd, for efter en dag i selskab med den er der næsten lutter plusser på notesblokken. Samtidig kan den være en genvej for dem, der drømmer om Tiguan, men værger sig ved den noget dyrere Tiguan, hvor mindste benzinmotor med 150 hk bringer startprisen op på 384.000 kr. Her gætter jeg på, at en tilsvarende Ateca vil koste 320.000 kr.

Køreegenskaberne er usædvanligt gode for biltypen, der plejer at lide under det højere karrosseri, Ateca er en af de mest helstøbte SUV’ere lige nu og er rent faktisk sjov at køre, ikke mindst på de snoede bjergveje væk fra Barcelona. Med fast og alligevel komfortabel affjedring og en forbløffende evne til at holde retningen, når vejen går lige ud. Den tackler sving med stram disciplin og har et styretøj, der adlyder chaufførens mindste vink. Alligevel formår undervognen at filtrere vejens ujævnheder fra.

VW’s firehjulstrukne øgle 

Jeg har lige kørt VW Tiguan, så sammenligningen er nærliggende: Ateca er sjovest, Tiguan en snert mere komfortabel.

Stort motorprogram

B972326689Z.1_20160628095229_000+GDSU5FNA.2-0.jpg

Motorprogrammet byder ikke på de store overraskelser, men i modsætning til Tiguan fås Ateca med den glimrende basismotor på 1,0 liter og 115 hk, som vi også kender fra Golf, og den ligeledes kendte 1,4 turbo med 150 hk. Dieselprogrammet indeholder 1,6 TDI og 115 hk, mens 2,0 TDI fås med enten 150 eller 190 hk. Jeg kører versionen med 150 hk diesel og manuelt gear, og her glæder man sig over masser af trækkraft, tilpas afdæmpet motorlyd og en letgående og præcis gearkasse. Samtidig er oplevelsen af en utrolig letkørt bil anderledes end i Qashqai, der slet ikke har samme lette og flydende betjening. Styretøjet er skarpt og direkte, så man nærmest smider den rundt med blot én hånd på rattet, og der er ingen tvivl om, at de fleste vil elske at køre den bil.

Hvordan de øvrige motorer fungerer i Ateca, kan jeg selvfølgelig kun gisne om, men buddet er, at selv basismotoren på 1,0 liter med turbo vil være tilstrækkelig, men den danske importør forventer, at flest vil vælge 1,4 benzineren med 150 hk, der ganske givet vil være en perfekt motorisering.´

Kendt instrumentering

Bag rattet vil de fleste straks føle sig hjemme og er i det hele taget sportsligt layoutet, men i den klassiske, lidt underspillede stil fra Seat, hvor det er tydeligt, at der skal være afstand til den finere storebror fra VW.

B972326689Z.1_20160628095229_000+GDSU5FN9.2-0.jpg

B972326689Z.1_20160628095229_000+GDSU5FNB.2-0.jpg

Seat Ateca kommer i tre udstyrsniveauer, basismodellen Reference, Style og Xcellence. Reference har aircondition, en lille femtommers skærm i sort-hvid, og automatisk nødbremse, der også kan bremse for fodgængere, mens Style har klimaanlæg, 17 tommer alufælge, læderrat, parkeringssensorer og automatisk nedfældeligt bagsæde. Derudover er en otte tommer berøringsfølsom farveskærm med Apple CarPlay og Android Auto til integration af telefonen også standard her. Topmodellen byder endvidere på 18 tommer fælge, Full LED-lygter, alcantara-indtræk m.m., og så er der navigation indbygget i multimedieanlægget.

Man kan også tilvælge flere assistentsystemer, bl.a. en køassistent, som op til 60 km/t. kan regulere hastigheden og holde vognbanen. Stor guide til SUV-klassen - test af 14 biler i Qashqai-klassen

Samtidig har Ateca netop fået fem ud af fem stjerner i Euro NCAP-crashtesten.

Og når solen er gået ned, og testbilerne parkeret i indkørslen, står Ateca som det hidtil bedste bud på en bil, der skal vippe Qashqai af pinden. Men det hele afhænger selvfølgelig af, at importøren får skruet en pris sammen, der matcher.

JP var inviteret til Barcelona af Seat

Teknikken

Seat Ateca 1,0 TSI Style

  • Prisgæt: 275.000 kr.
  • Prisgæt, Ateca fra: 255.000 kr.
  • Forbrug: 19,2 km/l
  • CO2 per km: 119 g
  • Ydelse: 115 hk/5.000 o/min.
  • Moment: 200 Nm/2.000 o/min.
  • Topfart: 183 km/t.
  • 0-100 km/t.: 11 sek.
  • L/B/H: 436/184/160 cm
  • Trækevne: 1.300 kg. (topmodel op til 2.100 kg)

Test af Mazda CX-3 120 Optimum

11-06-2015: Premiere: Ny Mazda CX-3 overbeviser i første forsøg med cool design, masser af udstyr og sportslige køregenskaber. Desværre lades den lidt i stikken af motorerne. Læs artikel

Test af Porsche Macan S diesel

15-03-2014: Premiere: Den nye skovmands-Porsche er i fuldendt balance på asfalt og tygger sig gennem det meste offroad. Men interiøret skuffer med gamle løsninger og et inferno af knapper. Læs artikel

Test af Ford Kuga

05-04-2013: Ingen SUV kører så godt og så underholdende som den nye udgave af Den blå Ovals Kuga – den står jo også på samme teknik som Ford Focus, så det er forståeligt nok. Men når det kommer til plads og forbrug haler de bedste konkurrenter ind – og på pris bliver Kuga hægtet helt af. Læs artikel

Nyhed: Seat hvæsser Leons kløer

11-08-2012: Næste Leon er klar til biludstillingen i Paris i september. Læs artikel

Nyhed: Her er Opels nye caféracer

11-01-2012: Den lille firehjulstrækker med navnet Mokka kommer til Danmark i slutningen af året. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...