Find mere om:
Nyhed: Audi S8 skyder med skarpt | bil.guide.dk

Nyhed: Audi S8 skyder med skarpt

Audi S8 får en storebror, som med hele 605 hk puster til konkurrenterne fra Mercedes og BMW, indtil en helt ny A8-model kommer i 2017.

Det er velkendt, at bilfabrikkerne gør lidt ekstra ud af modellerne på kanten af, at en ny generation er på vej. Det gælder også hos Audi, hvor ingeniørerne har fundet lidt lækkert frem for at holde topmodellen A8 sprød, indtil den næste model lanceres i 2017.

Det sker blandt andet ved at hæve overliggeren for den voldsomme S8-model, der nu med S8 Plus får en storebror, hvor effekten er hævet fra 520 hk til 605 af slagsen.

Det betyder, at konkurrenter som BMW M5 med 560 hk og Mercedes S63 AMG, der byder på 585 hk, får baghjul. Kun den monstrøse S65 AMG ligger med sine 630 hk et hestehoved foran konkurrenterne.

Verdens 10 hurtigste sedaner

Til gengæld kommer Audien igen på sprint-disciplinenen 0-100 km/t., som supersportslimousinen fra Ingolstadt klarer på 3,8 sekunder. Her må M5 og S65 AMG begge skralde an med 4,3 sekunder. Tophastighederne er for øvrigt elektronisk begrænset til 250 km/t. for både Audi, BMW og Mercedesen. Men mærket med de fire ringe kan ramme 305 km/t. med en ekstraudstyrspakke til den 4,0-liters TFSI-motor, som sparker et moment på 700 Nm fra sig og med overboost, når de 750 Nm.

B972057666Z.1_20150817135951_000+G83N2VM5.2-0.jpg

Pakken med de 305 km/t. og 21 tommer fælge monteret med 275/35’er-dæk er standard på det fartglade tyske marked. Audi har hentet den større ydelse ud af biturbomotoren ved ændret motorstyring, forøget omdrejningstal og ladetryk samt optimerede udstødningsventiler og en mere effektiv geometri i udstødningsturboladerne. Forbruget rammer rimelige 10,4-10,6 km/l.

Meget udstyr

S8 Plus-modellen har selvfølgelig ottetrins Tipronic automatgear, Quattro firhjulstræk med sportsdifferentiale og adaptiv luftsportsundervogn som standard. Mesterskabskamp i mikrovægt

S8 Plus spottes på de store spoilere og diffusere i kulfibermaterialer udendørs og gavmild brug af børstet stål og læder i kabinen, og den har det meste i udstyr.

Danske priser foreligger endnu ikke på modellen, der kommer til november. Men en almindelig Audi S8 koster 2,4 mio. kr. Så er niveauet ligesom lagt.

Nyhed: Ny trend: Voksen-GTI’en

09-04-2014: Kørerne af 80’ernes GTI’er er blevet seniorer, der nok så meget drømmer om lædersæder og automatgear – og power under højre fod er stadig et must. Derfor lokker tyskerne nu de gamle kunder med det nyeste: voksen-GTI’en. Læs artikel

Test af Audi A6 2,0 TDI 190 hk

12-02-2015: Test: En fræk front og nye motorer er hovedingredienserne i et effektivt facelift til Audi A6, som vi tester i to forskellige versioner med 190 hk og 218 hk dieselmotorer. Læs artikel

Test af Audi A8 3,0 TDI

30-11-2013: Premiere: Efter blot tre år er Audis topmodel strammet op med ny teknik og friske motoroverhalinger. Avanceret LED-lys er standard på alle versioner. Læs artikel

Test af Audi A6 2,0 sedan, BMW 518d Sedan

23-11-2013: Duel: BMW 518d og Audi A6 2,0 TDI er to skarpe bud på en direktørbil til omkring en halv mio. kr. BMW har dog en lige lovlig lille dieselmotor. Læs artikel

Nyhed: Løft til ministerlimousinen

06-09-2013: Små justeringer på den enorme Audi A8 før næste generation er klar om et par år. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...