Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Audi A6 2,0 TDI 190 hk | bil.guide.dk

Chef-Audi bliver bedre med alderen

Test: En fræk front og nye motorer er hovedingredienserne i et effektivt facelift til Audi A6, som vi tester i to forskellige versioner med 190 hk og 218 hk dieselmotorer.

Audi A6 2,0 TDI 190 hk

Pris: 671.091 kr. plus lev.

Beskatningsværdi: 530.000 kr.

Forbrug: 22,7 km/l

CO2-udslip: 114 gram

Ydelse: 190 hk

Moment: 400/1.750 o/min.

Topfart: 226 km/t

0-100 km/t: 8,5 sek.


Audi A6 Avant 3,0 TDI 218

Pris: 742.398 kr. plus lev.

Beskatningsværdi: 632.000 kr.

Forbrug: 20,8 km/l

CO2-udslip: 125 gram

Ydelse: 218 hk

Moment: 400/1.250 o/min.

Topfart: 226 km/t

0-100 km/t: 8,5 sek.


Sekseren er som regel det bedste. Det gælder i hvert fald i terningespil som Ludo og Yatzy, og uanset om terningen er drysset, kastet eller banket. Audi håber, at den nye optimerede A6 har samme slagkraft, så det har vi sat os for at prøve af i en test, hvor vi har lånt de to mest relevante modeller, med hhv. 190 hk og 218 hk dieselmotorer og automatgear. Lad os tage herlighederne prik for prik.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

Fronten med kølergrill som en kirkegårdslåge er velkendt, men snupper nok stadigvæk ubesværet prisen som klassens mest næsvise, efter at tyskerne har strammet looket med bl.a. lavere lygter. Audi-næsen giver respekt i overhalingsbanen. Størrelsen på en A6 kalder fortsat mere på en hangar end en carport, men faceliftet har klart fået A6 til at tage sig bedre ud. Samtidig har Audien også nogle indre kvaliteter, der lægger op til mere end en overfladisk flirt.

B971896134Z.1_20150210133345_000+G2DISDU7.2-0.png

Kigger man plasticdele, samlinger og svejsninger efter i sømmene, virker A6, som altid, som om den er indstillet på at fejre guldbryllup med sin ejer, men fabrikken kunne godt have ofret en ny farveskærm med touch-betjening, for MMI-systemet, der styrer alt fra radio til navigation, fungerer fortsat ved hjælp af en drejeknap foran gearvælgeren, og det er ret bøvlet at bladre rundt i en række menuer på en lille tv-skærm – nøjagtig som på en computer med Windows i stedet for en berøringsfølsom af iPad-typen.

B971896134Z.1_20150210133345_000+G2DISDUB.2-0.png

Testbilerne, A6 Limousine 2,0 TDI Ultra 190 S-Tronic og A6 Avant 3,0 TDI Ultra 210 S-Tronic, koster hhv. 671.091 kr. og 742.398 kr. i vejledende udsalgspriser, men renset for prisforskellen mellem sedan og Avant er merprisen for den store maskine kun 20.000 kr.

Fantastiske motorer

Men lad os komme ud at køre og, ja, undskyld, men vi kom til at begynde med den lækre V6-diesel: at dette er en af de mest raffinerede dieselmaskiner, mærker vi tydeligt. Dens motors force er lynhurtige overhalinger med en lyd så rund og blød som salig Pavarotti, og piloten må snart knibe sig i armen for at konstatere, om han drømmer eller er vågen. For bilen kører helt sig selv. Motoren siger ikke en lyd. Kun fartvindens lette susen afslører, at vognen er i fart.

B971896134Z.1_20150210133345_000+G2DISDUA.2-0.png

3,0 TDI klart bedst

Helt så sofistikeret går det ikke for sig i lillebror, den firecylindrede diesel med 190 hk, der ellers er opdateret fra den forrige med 177 hk. Motoren giver mere lyd fra sig og farer ikke helt så meget fremad, når man vrikker med højre fod.

Men vi er aldrig i bekneb for kræfter, og automatgearet er af samme fremragende art som i storebror, så vi er sluppet af med det trinløse automatgear, Multitronic, der altid har reageret lidt for langsomt på speederbevægelser og fjernet næsten enhver form for køreglæde i den store direktørbil.

Direktør-Audien får renere motorer

Ind er i stedet kommet den fremragende 7-trins S-tronic med dobbeltkobling, der er helt fri for ryk og hak. Den gode nyhed er samtidig, at begge modeller er nøjsomme med dråberne med officielle forbrugstal på 20,8 km/l for den store og 22,7 km/l for 2,0 TDI. Gearet er dog ekstra i den lille diesel, men standard i den store. Det er bl.a. derfor, at prisforskellen ikke er ret stor.

Tunge bevægelser

Uanset at chefingeniørerne har tryllet med den ”nye” A6, kører den stadig på den klassiske Audi-facon. Hvilket den til gengæld gør med samme målrettethed som et krydsermissil med lock-up. Som kontinentalkrydser er Audi ganske enkelt eminent, og ikke engang de markante lælommer i sidevind på Storebæltsbroen lader den sig mærke med.

B971896134Z.1_20150210133345_000+G2DISDUC.2-0.png

Trods limousinestørrelsen er A6 fast i fjedrene, så den styrer hurtigt og fladt gennem sving. Jo mere fart, desto mindre føles A6, mens komforten til gengæld godt kunne være bedre, selv om alle modeller har køreprogrammet Drive Select, hvor man selv kan vælge mellem forprogrammerede opsætninger af undervognen. Pladsmæssigt er vi godt hjulpet med rigelig plads til ben og hoved. Det gælder også agter, og så var vi lige ved at glemme de nye avancerede Matrix-LED-lygter, som er ekstraudstyr, men lyder formidabelt.

Klassisk Audi ældes med ynde

Der er bare ikke så meget at rafle om. Om den faceliftede A6 slår den ligeledes opdaterede BMW 5-serie, må en evt. dobbelttest afgøre, men det ligner i hvert fald en afgørelse, der kræver målfoto. Vil du have automatgear, er der under ingen omstændigheder nogen vej uden om 3,0 TDI, der tilfører et ekstra strejf af luksus til næsten ingen penge ekstra.

Test af Audi A6 2,0 sedan, BMW 518d Sedan

23-11-2013: Duel: BMW 518d og Audi A6 2,0 TDI er to skarpe bud på en direktørbil til omkring en halv mio. kr. BMW har dog en lige lovlig lille dieselmotor. Læs artikel

Nyhed: Ny trend: Voksen-GTI’en

09-04-2014: Kørerne af 80’ernes GTI’er er blevet seniorer, der nok så meget drømmer om lædersæder og automatgear – og power under højre fod er stadig et must. Derfor lokker tyskerne nu de gamle kunder med det nyeste: voksen-GTI’en. Læs artikel

Test af Audi A3 Limousine 1,4 TFSI Ambiente

15-03-2014: Audi A3 Limousine er en underholdende sag med den 1,4 liter benziner på 140 hk og automatgear. Læs artikel

Test af Audi A3 Limousine

26-07-2013: Siden introduktionen af den seneste generation af Audis model i golfklassen, A3, har det været svært at finde noget, som ikke er lige efter bogen. Og dog – hatchbackkarrossen er ikke den rene luksus for øjnene. Så derfor kommer nu Audi A3 sedan. Læs artikel

Test: Tysk duel på køreglæde

15-03-2012: Det er et par kamplystne sedaner - den nye BMW 320 d møder den faceliftede Audi A4 TDI. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...