Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Audi A3 Limousine 1,4 TFSI Ambiente | bil.guide.dk

Lommeluksus fra Audi

Audi A3 Limousine er en underholdende sag med den 1,4 liter benziner på 140 hk og automatgear.

Sedan
Audi A3 Limousine 1,4 TFSI Ambiente
Audi

Størrelse betyder langtfra alt. Især, hvis du sidder bag rattet af den nye Audi A3 Sedan, der opleves som en fuldblods-premiumlimousine, selv om vi befinder os i mellemklassen.

Det er også ambitionen for Audi, som har udvidet A3-paletten, så der findes ikke mindre end 35 udstyrs- og motorvarianter i prislisten.

Vi tester en af de mest vellykkede, nemlig en 1,4 TFSI med 140 hk, syv trins S-tronic automatgear og topudstyret Ambiente til en pris af 403.239 kr. plus ekstraudstyr.

Den er vellykket, fordi den letløbende turbobenziner med et moment på 250 Nm, der svarer til en mindre dieselmotor, faktisk spiller rigtigt godt sammen med det syvtrins automatgear med dobbeltkobling.

Mellemaccelerationer klares kvikt, og motoren snurrer så tilpas blødt og godt indpakket i lyddæmpende tekstiler fra Ingolstadt, at du nærmest ikke ænser den.

1,4 TFSI-motoren med såkaldt cylinder on demand har et drejningsmoment på 250 Nm.

Ny skarptskåret Audi TT

COD-systemet frakobler to af cylindrene, når belastningen er tilstrækkelig lav. 1,4-liters motoren kører hele 21,3 km/l ved blandet kørsel. Accelerationen fra 0-100 km/t er overstået på kun 8,4 sek., og tophastigheden er 213 km/t.

Høj pris

Men det har også sin pris. Du kan for eksempel få en større, mere praktisk og veludstyret Skoda Octavia med samme motor og gearkasse til 120.000 kr. mindre.

Men det er heller ikke det, som det handler om i den sportsligt kørende A3, hvor styretøjet med tyngde og den perfekt afstemte undervogn giver en helt anden føling med tingene.

Førerpladsen er optimal i A3 med den kendte Audi finish og tyngde i tingene. Basismodellerne, som starter fra 342.564 kr., er ikke overdådigt udstyrede, så du skal op i modelrækkerne eller listen med ekstraudstyr, hvis bilen skal være lidt mere lækker.

De fleste vil dog erhvervslease A3’sedanen, der starter fra en beskatningsmæssig værdi på 245.900 kr., dog med basismotor og så begynder den at blive et interessant alternativ.

Nu vælger de fleste erhvervsbilister stadig dieselbiler, fordi det er firmapolitikken. Med et brændstofforbrug på 21,3 km/l behøver den dog ikke skamme sig, og derfor er de nye letløbende benzinmotorer i langt højere grad end før et alternativ til dieselbilerne. Især hvis det årlige antal kørte kilometer ikke er overvældende.

Audis kultiverede muskelbundt

Komfortabel

Hvis du sammenligner direkte med A4, er der ingen tvivl om, at A3’eren er smallere, men på vejen ligger den lige så komfortabelt og stabilt. Førerpladsen er også god og regulær. Men selvom Audi A3 sedan er vokset i forhold til de øvrige A3' ere, er den ikke just en praktisk bil.

Bagagerummet på 425 liter er i sig selv fornuftigt nok, men adgangen til det er ret begrænset. Men på bagsædet er der faktisk fornuftig plads.

Der er ikke højt til loftet, men du sidder lavt, og en pæn akselafstand giver god plads til knæene.

Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen her.

A3 er f.eks. langt mindre end VW Golf og nærmest klasser mindre end Skoda Octavia.

Her er Audis nye stil

Oversigten fra førersædet og bagud er heller ikke imponerende.

Audi A3 Limousine 1,4 TFSI Ambiente

  • Anslået pris: 403.239 kr. plus lev.
  • Forbrug: 21,3 km/l EU-snit
  • CO2 per km: 109 gram
  • Grøn ejerafgift: 290 kr. halvårligt
  • Motor: Firecylindret benzinmotor på 1,4 liter
  • Ydelse: 140 hk
  • Moment: 250 Nm/1.500-3.500 omdr.

Test af Audi A6 2,0 TDI 190 hk

12-02-2015: Test: En fræk front og nye motorer er hovedingredienserne i et effektivt facelift til Audi A6, som vi tester i to forskellige versioner med 190 hk og 218 hk dieselmotorer. Læs artikel

Test af Audi A6 2,0 sedan, BMW 518d Sedan

23-11-2013: Duel: BMW 518d og Audi A6 2,0 TDI er to skarpe bud på en direktørbil til omkring en halv mio. kr. BMW har dog en lige lovlig lille dieselmotor. Læs artikel

Test af Audi A3 Limousine

26-07-2013: Siden introduktionen af den seneste generation af Audis model i golfklassen, A3, har det været svært at finde noget, som ikke er lige efter bogen. Og dog – hatchbackkarrossen er ikke den rene luksus for øjnene. Så derfor kommer nu Audi A3 sedan. Læs artikel

Test: Tysk duel på køreglæde

15-03-2012: Det er et par kamplystne sedaner - den nye BMW 320 d møder den faceliftede Audi A4 TDI. Læs artikel

Nyhed: Ny trend: Voksen-GTI’en

09-04-2014: Kørerne af 80’ernes GTI’er er blevet seniorer, der nok så meget drømmer om lædersæder og automatgear – og power under højre fod er stadig et must. Derfor lokker tyskerne nu de gamle kunder med det nyeste: voksen-GTI’en. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...