Find mere om:
Test af Skoda Octavia | bil.guide.dk

Forynget og tjekket Octavia

Test: Et markant facelift forlænger levetiden for den bundsolide Skoda Octavia, der nyder godt af nye motorer.

Skoda Octavia er for længst blevet en accepteret del af det gode selskab i firmabils-klassen. Men modellen har nu nået en alder, hvor det naturlige midtvejsfacelift lige skal sikre yderligere et par års aktiv erhvervskarriere – eller som familiebil for den sags skyld – før en ny model tager over.

Så Skoda har strammet op for og bag med nye smilende forlygter og frontgitter samt let modificerede baglygter, mens kabinen har fået et let finish-løft. Det klæder tjekken, som nu endnu tydeligere en før stråler med en finish og kvalitets-gefühl, der er på linje med den finere oncen-fætter, VW. Her er niveauet dog også hævet i den nye Golf, der er den oplagte interne konkurrent.

Men, det er under hjelmen, at lige så store nyskabelser skal findes. Vores testbil er således udstyret med koncernens nye 1,4 TSI-benziner, som nu endelig finder vej til Skoda. Og du skal ikke lade dig narre af den beskedne motor-volumen, trods bilens størrelse på 4,6 meter. Hemmeligheden er en turbolader, som får den lille motor til at yde 122 hk og være beskeden med brændstoffet, så forbruget på papiret lander på 15,9 km/l.

Det er en maskine, som med sit pæne muskel-moment på 200 Nm ikke alene er lækker og fleksibel, men som også har det kraftoverskud, der skal til for en kvik overhaling. Og ellers bare summer af sted ved motorvejskørsel. Motoren går i en fin harmoni med koncernens fjerletskiftende DSG-gear med dobbeltkobling uden at lyde spor anstrengt. Hvis du vil ofre, det sidste, er de 35.000 kr., som gearet koster, godt givet ud. Men det er altså også en pæn slat penge, importøren forlanger!!

Komfortabel sag

På motorvejen har Octavia det ellers godt. Tjekken er nemlig mest af alt komfortabel frem for sportslig og klarer ubemærket de fleste bump på vejen, selv om styretøj og undervogn ikke er så fornemt afstemt i en balance mellem det kontante og behagelige som i Golfen, der koster 25.000 kr. mere end de rimelige 252.000 kr., som Octavia ligger i med den 1,4 TSi-motor og mellem-udstyret Ambiente, der har det mest nødvendige.

Til gengæld byder Octavia nu på hele fire års garanti – dog med 100.000 km. begrænsning - mod Golfens to år. Touche!

Bag rattet sidder du rigtig godt i de velstøttende sæder og har udsigt til det velordnede instrumentbord med en finish i top. På bagsæderne er der også godt med plads, men det er altså i bund og grund en Golf-undervogn. Så sæt ikke næsen op efter plads til så store benspjæt som i en Passat.

Hvad, du ikke får til gaden, er der til gården: Octavia har nemlig på 560 liter bagagerumsplads mod 350 liter i Golf, mens Passaten dog har 565 liter i sedanversionen. Og hvis det skal være rigtigt stort, byder stationcar-modellen sig til med 580 liter for en merpris på 15.000 kroner. Octavia kan dog ikke løbe fra sin fra alder og oprindelige debut i 2004. Fire ud af fem Euro NCAP stjerner, placerer den nemlig på papiret en stjerne efter konkurrenterne. Til gengæld er Octavia proppet med det meste at dagens gængse sikkerhedsudstyr.

Næste skridt i foryngelsen sker i forbindelse med, at Octavia nu kan leveres med koncernens nye blødt løbende commonrail-motorer, der gør op med de mere skraldrende pumpedyse-diesel. Og vi ser især frem til Greenlineversionen, der går 22,7 km/l.

Skoda Octavia kan fås fra bare 219.000 kr. men hvis det skal være, er de ekstra tusinde kr. op til den nye 1,4 TSI med lidt mere udstyr givet rigtigt godt ud.

SKODA OCTAVIA 1,4 TSI DSG COMBI ELEGANCE

Overblik

Pris: 326.680 kr.

Forbrug: 15,9 km/l(Fabriksopgivelse)

CO2/km: 148 gram

Halvårlig grøn ejerafgift: 1010 kr.

Sikkerhed: 4 NCAP-stjerner

Garanti: 4 år/max 100.000 km/ 2 år uden km. begrænsning

L/H/B: 457/146/177 cm.

Akselafstand: 258 cm.

Ydelse:122 hk/5.000 omdr.

Motor: Fircylindret benzinmotor på 1,4 liter

Moment: 200 Nm/1.500-4.000 omdr.

Topfart: 203 km/t.

Køreklar vægt: 1390 kg

0-100 km/t: 9,7 sekunder

Bagagerum: 560 liter.

Kort og godt: Skoda Octavia er fortsat et snusfornuftigt køb, der giver meget for pengene, og er nu oven i købet er blevet en tand kønnere at se på.

Antal stjerner:

Test af Volvos 60-serie

22-02-2014: Hvad har Volvo, som de andre ikke har? Altså lige bortset fra de svenske aner. Vi krydser Danmark i tre modeller for at finde svaret på, hvad det præcist er, der gør en Volvo til noget særligt. Om noget overhovedet. Læs artikel

Test af Skoda Superb 1,6 TDI Combi GreenLine

27-05-2011: Den nye Superb ligner det perfekte valg til familien, der vil køre lækkert og behageligt. Læs artikel

Test af Peugeot 508 1,6 e-HDi

04-03-2011: Den nye Peugeot 508 har både glimrende køreegenskaber og en fordelagtig pris. Læs artikel

Test af Skoda Octavia

28-10-2010: Skoda er på vej med en Octavia elbil. Første testflåde kører allerede næste år. Stor usikkerhed om produktion. Læs artikel

Nyhed: Her er kandidaterne til årets europæiske bil

03-11-2009: Toyotas lille bybil iQ er bl.a. oppe mod E-klassen fra Mercedes, når det gælder titlen som årets bil i Europa. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...