Vi gør holdt ved den nye Lillebæltsbro i Volvo S60 – varianten, vi tester her, er S60 T4 PWS Momentum.
Så er vi nået til Limfjordsbroen i Volvo XC60 – varianten, vi tester, er XC60 D4 Aut. AWD Momentum.
Pause på den svenske side af Øresundsbroen i Volvo V60 – varianten, vi tester, er V60 D3 Momentum.
Klap alle bagsæderyggene ned – eller bare nogle af dem – og der er afgørende mere bagageplads i en XC60.
Typisk Volvo – de sekundære betjeningsorganer er trukket med ned foran gearstangen.
Instrumentering i 60-serien kan ændres efter ønske. Her er omdrejningstælleren klikket frem. Man kan også kalde speedometeret frem som det vigtigste instrument.
Hvad er det særlige ved Volvo? Hvorfor er det lige, man skulle tage en Volvo S60 og ikke det umiddelbare valg i klassen, først og fremmest selvfølgelighederne Volkswagen Passat, Ford Mondeo og Opel Insignia?
Vælger man Volvo, får man en mere eksklusiv bil – først og fremmest fordi den svenske bil er forholdsvis sjælden. Dernæst får man en bil med en særlig formgivning, i hvert fald sedan-S60’s form, hvor den smukt tegnede tagbue er prioriteret over pladsen på bagsædet. En taglinje, der næsten gør bilen til en coupé bagtil.
På den måde er Volvo langt tættere på biler som Mercedes CLS og Audi A7, som jo var før den nye S60’er. Men også i stil med to af de biler, der tegner en udvikling lige nu, nemlig Mercedes CLA og Audi A3 Sedan
.
Alle steder er udseende vigtigere end plads. I de to store, CLS og A7, er problemet til at overse, fordi bilerne er så store. I CLA og sedan-udgaven af A3 er det som i Volvo: elegant form og ikke så meget plads – det er der ikke noget at gøre ved.
Men Volvo har jo alligevel en løsning af problemet parat. Samme bil, men anderledes udformet og så et lidt ændret navn: Volvo S60 med god plads, det er stationcaren Volvo V60.
At sedanen S60 deler teknik med stationcaren V60 er helt oplagt, og selvfølgelig er der ingen afgørende tekniske forskelle på de to. Men dette med teknik-deling tager et afgørende skridt længere hos svenskerne i Göteborg: Med samme tekniske afsæt som sedanen S60 og stationcaren V60 skaber svenskerne SUV’en XC60.
De er disse tre svenskere, vi kører Danmark på kryds og tværs for at nå indtil det helt særlige ved de tre varianter af den svenske bil mellemklassen. Jagten på sandheden om Volvo fører os hen over tre broer: Limfjordsbroen, den nye Lillebæltsbro og Øresundsbroen.
Volvo og sikkerhed har altid gået hånd i hånd. Volvo – dem med sikkerhedsseler. Volvo – dem med nakkestøtter. Og Volvo – det er dem, der er gode i crashtest.
Sikkerheden er en del af Volvos dna. Den har altid været der, svenskerne har altid gået op i netop sikkerhed. Og det er da også Volvo af alle, der har den vision, at fra 2020 skal intet menneske omkomme i en trafikulykke i en Volvo.
Hvor er svenskerne så i dag, snart 50 år efter at sikkerhedsseler var værd at nævne og seks år inden 2020? Først og fremmest har en Volvo sikre køreegenskaber. Dernæst scorer den selvfølgelig fem stjerner, når den har ramt Euro NCAP’s crashvæg med 64 km/t.
Der, hvor en Volvo er fremme blandt de forreste, er på emnet elektronisk sikkerhed. ABS, ESC og airbags er selvfølgeligheder i nutidens biler og dermed også i Volvo. Det særlige er Volvos elektroniske sikkerhedssystem samlet i den såkaldte sikkerhedspakke.
I pakken er tre systemer: 1) Adaptiv cruisecontrol. 2) Driver alertsystem. Og 3) Blindspot system.
Blindspot ”ser” en bil i den blinde vinkel bagude og advarer – det sikrer især ved overhalinger. Driver alert konstaterer, hvordan personen bag rattet kører, og hvis kørslen bliver for ujævn kommer advarslen: »Kære fører, overvej, om du er ved at være træt og derfor bør tage en pause.«
Adaptiv cruisecontrol kunne også kaldes for intelligent fartkontrol. Når man med et tryk på en knap på rattet aktiverer systemet, kan bilen først og fremmest som i alle andre med almindeligt cruisecontrol holde en konstant hastighed. Let nok. Men Volvos adaptive system sænker også farten eller direkte bremser, hvis en bil foran gør det nødvendigt.
Dernæst kan en Volvo med sikkerhedspakke selv accelerere op igen, hvis der er atter er plads.
Hvor intelligent systemet er, viser sig, når man kører ind i en kurve med systemet på on. Hvis hastigheden er for høj, sænker bilen selv hastigheden inden svinget.
Dette er faktisk elektronik så avanceret, at den er den helt basale del af den teknik, der sin til kan køre den førerløse bil. Men det fås altså i dag i en Volvo til en merpris af bare 33.000 kr.
Motorsport er måske ikke det første, man tænker, når der bliver sagt Volvo.
Men faktisk har svenskerne en stor motorsportstradition – først og fremmest i standardvogns-racing. Faktisk vandt en 240 Turbo EM for grovtunede standardvogne i 1985 – foran bl.a. BMW og Jaguar – ligesom Volvo har store rallytraditioner, først og fremmest med den såkaldte Volvo Original Cup. Volvo har selv fremstillet alle de afgørende stumper for at bygge en baghjulstrukken 240 om til en holdbar, velkørende og billig rallybil.
Sådan tænker Volvo også.
Der er intet direkte link fra motorsport til de tre testede Volvoer. Og så alligevel: For hvis der er noget, der kendetegner de tre og især sedan S60 og stationcar V60 er det de faste, præcise, lineære køreegenskaber. Nej, de kører ikke som racerbiler – men gadebiler så velkørende kræver, at ingeniører og organisationen har forståelse for motorsport. Og det har Volvo.
De tre forskellige modeller i Volvos 60-serier er hver især spændende alternativer til den traditionelle firmabil. En oplagt S60 som firmabil er Volvo S60 D3 manuel, som den hedder. Den har en 5-cylindret dieselmotor med 136 hk og 350 Nm. CO2-udslippet er 114 g/km, mens den klarer 23,3 km/l ifølge EU-normen.
Præcis sådan en S60 har en listepris på 459.002 kr., mens beskatningsprisen er markant lavere, nemlig 385.000 kr.
Kommentar:
Plus:
Minus:
Volvo 60-serien
60-serien er rækken af ”de mellemste” Volvo’er, S60 er sedanen, V60 stationcaren og XC60 SUV’en.
S60 T4 PWS
V60 D3
XC60 D4 Aut. AWD