Find mere om:
Nyhed: Her er luksusbilen, der tør være sig.. | bil.guide.dk

Nyhed: Her er luksusbilen, der tør være sig selv

Volvo S90 er luksus på den moderne måde. Bilen lander i Danmark efter sommer.

STOCKHOLM — Afdæmpet, skarp og slet ikke som de biler, den skal kæmpe mod. Vi møder den nye svenske luksusbil i form af Volvo S90 i Stockholm, og selve arrangementet er nærmest det modsatte af bilen. Roligt, nøgternt og med fokus på bilens egenskaber og mindst mulig røg, damp og al den eventmaking, der typisk følger med statiske lanceringer af nye biler.

Da klædet trækkes af bilen, taler formgivningen sit helt eget sprog, og bilen har en dynamisk udstråling med lidt kantede detaljer og direkte reference til XC90, som den også deler teknik med langt hen ad vejen.

B972197690Z.1_20160126095913_000+GOOQO8T3.2-0.jpg

B972197690Z.1_20160126095913_000+GOOQO8T2.2-0.jpg

Motorprogrammet er det samme, som vi kender fra XC90, som bilen i øvrigt også deler konstruktion med. Topmodellen er en opladningshybrid med op til 410 hk, så er der en benzinmaskine med 320 hk og tre dieselvarianter med hhv. 150, 190 og 235 hk. Alle er med fire cylindre. Selv om det endelige udstyrsniveau ikke er på plads, ser priserne fornuftige ud, idet både adaptiv fartpilot og autobrems for elge og større dyr er standard. De vejledende udstyrspriser begynder ved 545.000 kr. for basisversionen, S90 D3 manuel Kinetic med 150 hk dieselmotor, mens den 190 hk stærke diesel med automatgear, S90 D4 automatgear Kinetic, koster 610.000 kr. Langt hovedparten af bilerne i denne klasse bliver erhvervsleaset, og de beskatningsmæssige værdier ser fornuftige ud og er 450.000 og 495.000 kr. for de to nævnte modeller. Det her er en jävla bra bil

Med Pilot Assist, der er standard, holdes S90 på vejen, inden for vejstriberne, uden at der er en bil foran, og man behøver blot at berøre rattet i ny og næ. Detaljerne er ikke oplyst, men der er også noget tid til, at bilen er på gaden.

B972197690Z.1_20160126095913_000+GOOQO8U2.2-0.jpg

Lækkert interiør

Produktionen begynder i uge 17, og vi ser den svenske luksusbil lige efter sommerferien. Størst indtryk efterlader bilens interiør, der låner fra XC90, men som alligevel opleves som lidt mere luksuriøst, i hvert fald i den udstillede bil. Hovedparten af materialerne er fra svenske leverandører, og den svenske nydefinerede luksusopfattelse smyger sig om passagererne med en lethed, der er langt fra de tyske luksusbilers ofte bastante fortolkning af luksus. Behøver vi at bemærke, at der er masser af plads?

B972197690Z.1_20160126095913_000+GOOQO8T4.2-0.jpg

Volvo holder endnu de tekniske detaljer tæt til kroppen, men oplyser dog, at dieselmotorerne får ny teknik, der gør dem hurtigere på speederen. Teknikken fungerer, ved at en lille pumpe fylder en trykluftsbeholder under kørslen. På den måde bygges trykket i turboladeren hurtigere op til gavn for accelerationen.

B972197690Z.1_20160126095913_000+GOOQO8U3.2-0.jpg

S90 introducerer også en verdensnyhed i form af en supplerende funktion til City Safety: Large Animal Detection. Både om dagen og om natten er funktionen i stand til at opdage store dyr som rådyr, heste og kvæg. Teknologien er forsynet med et advarsels- og et nødbremsesystem, som er med til at undgå eller mildne kollisioner med store dyr.

Bilåret 2016 ifølge USA

Vi skal hen til efter sommerferien, før den store Volvo er klar på det danske marked.

Priser

Ny Volvo S90

  • S90 D3 manuel Kinetic fra: 545.000 kr.
  • S90 D4 automatgear Kinetic fra: 610.000 kr.
  • Momentum + 65.000 kr. (i forhold til Kinetic)
  • Inscription og R-Design + 70.000 kr. (i forhold til Momentum)

Beskatningsværdier

  • Volvo S90 Kinetic D3, manuel 450.000 kr.
  • Volvo S90 Kinetic D4, automatgear 495.000 kr.
  • Momentum + 40.000 kr.
  • Inscription + 50.000 kr. (i forhold til Momentum).

 

Test af Volvos 60-serie

22-02-2014: Hvad har Volvo, som de andre ikke har? Altså lige bortset fra de svenske aner. Vi krydser Danmark i tre modeller for at finde svaret på, hvad det præcist er, der gør en Volvo til noget særligt. Om noget overhovedet. Læs artikel

Test af Volvo V60 Cross Country Momentum AWD Aut

29-03-2016: Volvo V60 Cross Country er vellykket, men betjeningen af bilen er omstændelig. Læs artikel

Nyhed: Luksus fra de kinesiske svenskere

13-12-2015: Det svenske mærke følger op på SUV-succesen med luksusbilen S90 – med fire cylindre, stor fart og masser af luksus-udstyr. Læs artikel

Nyhed: BMW skruer op for stilheden

19-07-2013: Dieselmotorerne i den opdaterede BMW 5 kan dårligt høres – og gearskifte kan ikke engang mærkes. Der er skruet op for komfort og ingeniørkunst i den nyeste version af tyskernes model i direktørklassen. Læs artikel

Test af Audi A4 1,8 TFSI

17-12-2011: Audi A4 er blevet fornyet. Komfort og kvalitet er i høj klasse - men hvad med dynamikken? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...