Find mere om:
Nyhed: Audi A8 XL med tre sæderækker | bil.guide.dk

Nyhed: Audi A8 XL med tre sæderækker

Ultra lang Audi A8 med seks døre og tre sæderækker klar til en usædvanlig køber.

Det kræver næsten en kongekrone for at kunne føre sig frem i den helt specielt byggede Audi A8 L extended, som fabrikken netop har vist.

Modellen, som er specialbygget for en kunde i Europa, byder på hele seks døre og tre sæderækker. Audis ingeniører har brugt et år på at bygge bilen, der måler monstrøse 6,36 meter og har 4,22 mellem hjulene.

Her var den største udfordring at få tilstrækkelig med stivhed og vridningsstabilitet i karrosseriet, der også skulle have en stilren fremtoning. Det lykkedes dog med forlængelser og forstærkninger af karrosserirammen i aluminium.

Inden døre kan alle ombordværende slænge sig på tre sæderækker med Valcona-læder, der alle kan indstilles elektrisk, har egen skærm, solgardiner og køleskab ved hånden.

Sjældenhed

Motoriseringen kommer fra en 3,0 liters TFSI V6-motor, der yder 310 hk og har et moment på 440 Nm. Den klarer 0-100 km/t. på 7,1 sekunder og har en topfart, der er begrænset til 250 km/t. Vejgrebet klares med 19-tommerhjul, der med hjælp fra bremsesystemet hentet fra sportsmodellen S8, får den 2,4 ton tunge limousine bremset behørigt ned.

Ny Porsche blæser på det hele

Der er umiddelbart ikke lagt op til en større produktion af den ekstra lange model, som også når at blive en af de sidste i den nuværende generation, før en helt ny model anduver til efteråret. En af de mest berømte limousiner med seks døre var Mercedes 600 Pullmann, som blev bygget i årene omkring 1970. Den var herhjemme ejet af Simon Spies, som både havde en kort og en lang Mercedes 600 kaldet Store Frede og Lille Frede.

I de senere år er det især på det kinesiske marked, at de store limousiner har fået vind i sejlenene. Men europæerne kan altså også. Der foreligger ikke yderligere detaljer om den noget specielle køber.

Nyhed: Tysk baby-SUV med charme

07-07-2016: Audi har skruet en gedigen crossover sammen. Det er et stærkt design kombineret med den luksus, som vi kender fra de dyrere minier. Q2 er på vej til Danmark – her er de første indtryk. Læs artikel

Nyhed: Skulpturel Audi A5 Coupé

12-06-2016: Den elegante todørs coupé slår tonen an som den første model i den nye generation af A5-modeller. Læs artikel

Nyhed: Forførende super-Audi er født til fart

05-04-2016: Den nye Audi R8 V10 Spyder med 540 hk byder på en buldrende åben køreoplevelse. Læs artikel

Test af Audi A8 Hybrid

14-04-2012: Audis største og mest luksuriøse model A8 er på vej som hybrid med to motorer. Læs artikel

Test: Tysk duel på køreglæde

15-03-2012: Det er et par kamplystne sedaner - den nye BMW 320 d møder den faceliftede Audi A4 TDI. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...