Find mere om:
Nyhed: Bil inspireret af en yacht | bil.guide.dk

Nyhed: Bil inspireret af en yacht

Da det går trægt i bådbranchen, overfører norsk designer nu sine idéer til køretøjer.

Den giver umiddelbart stærke associationer til en luksusyacht.

Men det er et køretøj. Og hvis alt går vel, ser den ny luksusbil tilsyneladende snart dagens lys.

Søger nye veje

Det er den norske designer Kurt Strand, som sammen med den britiske industridesigner Eduard Gray, står bag idéen om en ny type luksusbil, hvor der tydeligvis er hentet inspiration fra den maritime verden.

”Det går trægt i bådbranchen, så vi forsøger at gå andre veje,” siger den norske chefdesigner Kurt Strand fra Strand Craft til det norske magasin Båtliv.

Køretøjet skal som mange både smykkes med mahogni flere steder – både indvendigt og udvendigt.

Og det bliver en luftigt køretøj uden bagrude eller sideruder.

Kaleche

”Limousinen er tiltænkt et marked, hvor solen skinner året rundt – gerne sydstaterne i USA eller i Middelhavslandene,” siger bagmanden.

Skulle der alligevel falde et par regndråber, kan man med et tryk på en knap få en beskyttende kaleche til at folde sig ud.

Børstet aluminium og krom bliver hovedbestanddelene indendørs og med en seksliters V9 motor bliver topfarten 220 kilometer i timen, mens der kan accelereres fra 0–100 på 4,5 sekunder.

Forhandlinger undervejs

Sanddækkede veje skal nemt kunne passeres med et særligt firehjulstræk.

Køretøjet er endnu ikke sendt i produktion. Men hvis forhandlinger skulle føre til en produktionsstart indenfor den nærmeste fremtid, vil luksusbilen efter alt at dømme komme til at koste ca. 540.000 kroner i USA, oplyser idémanden.

Guide: Her er der fart på salget af Rolls-Royce

02-10-2014: Oplevelse: Vi besøger Rolls-Royce-forhandleren H.R. Owen i det centrale London, som afsætter 200 af de eksklusive biler hvert år. Læs artikel

Nyhed: Det usædvanlige er sædvanligt

14-03-2011: Der er stort set ingen grænser for, hvordan en Rolls-Royce kan opbygges. Og kunderne ved, hvad de vil have. Læs artikel

Nyhed: Fire unge bygger sportsvogn

17-11-2010: Fire tyskere har fundet en niche og vil sælge sportsvogne til priser fra 155.000 euro. Læs artikel

Nyhed: Fisker-fartøjer til salg

28-05-2010: To af Henrik Fiskers speciallavede BMW og Mercedes er til salg på nettet. Læs artikel

Test: Ny Rolls-Royce: Det blev et spøgelse

22-07-2009: Ghost-modellen med V12-motor går i produktion sidst på året, og priserne begynder ved 165.000 britiske pund. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...