Find mere om:
Test af Corsa OPC Nürburgring Edition | bil.guide.dk

Test: Opel Corsa OPC Nürburgring

Den afgørende forskel fra den normale OPC er brugen af et mekanisk spærredifferentiale.

Den almindelige Corsa OPC med 192 hk og intet spær har én skønhedsplet, nemlig torque-steer, som bilingeniørerne og racerkørerne siger til hinanden. Opel Corsa OPC Nürburgring Edition, den udgave, der er gået bananas, har ingen torque-steer. Altså dette, at den trækker lidt fra side til side, når den accelererer max i de tre lavere gear.

Det kan lyde som en lille forskel. Men det er det ikke. Der er en verden til forskel. Ikke fordi torque-steer eller ej i sig selv gør den store forskel på virkelighedens asfalt ude på almindelige veje. Men fordi præcis torque-steer eller ej fortæller, at der er så stor forskel på det, de to versioner kan i sving. Det er her - på kanten af bilens vedhængsevne - at den ene er god og den anden virkelig god.

Foreløbig har jeg kun mødt Corsa Bananas én gang, en regnvejrsdag på Lausitzring i det gamle Østtyskland. Her er bygget et brag af et motorsportsstadion, den gang tyskerne skulle have gang i det tidligere øst og en række motorsportsfolk forestillede sig, at amerikansk ovalracing havde en chance i Europa. Derfor blev der bygget en oval i Rockingham, England, og én på kontinentet, Lausitz, hvor vi er i dag. Men bilvæddeløb på den store asfaltoval blev i øvrigt i USA.

Vi prøver lidt højfartskørsel oppe på ovalen, men dér, hvor en Kermit-grøn Corsa Nürburgring virkelig imponerer, er i udvalget af sving anlagt i ovalens inderkreds. Her beviser bilen, at den kan holde umanerligt fast med forenden: I andengears-sving, i tredjegears-kurver og i åbne fjerdegears-sweepere. Plus lige et sted mere: Under max. acc. i de små gear - nul torque-steer.

Afgørende ændring


Måske kan det lyde langhåret, men det er netop denne evne sikret af et mekanisk spærredifferentiale, der gør netop Corsa OPC version Bananas så effektiv. I øvrigt er det især samme ingeniør-trick, der har gjort Ford Focus RS til den foreløbige hurtigste forhjulstrækker. Forden har 305 hk lige ned på forhjulene - og alligevel kan den stå fast under acceleration i sving.

Bortset fra spærret er der ikke den helt store forskel på Corsa OPC og Corsa OPC Nürburgring Edition. Vel har den sidste lidt større effekt, vel er der en lille grafisk tegning af den legendariske bane på f.eks. lædersædernes nakkestøtter, men den afgørende forskel er mekanikken mast ind mellem forhjulenes trækaksler. At det netop er her, fartforskellen er, får vi bevist på banen. Vi kører ællingekørsel efter andemor - vi biljournalister i Corsa Bananas og instruktøren i en Corsa normal. På langsiderne, hvor vi altså lige har 18 hk mere at gøre godt med, er der ingen fartforskel. Anderledes er det i sving, hvor vi trækker afgørende ind på andemor. Hvor må det egentlig være surt for Volker Strycek at sidde der som tidligere DTM-stjerne hos Opel og se, hvordan journalister haler ind, når asfalten drejer. Men om ikke andet - han får jo løn for det.

Vel er forskellene på de to Corsaer især begrænset til et spær. Til gengæld er prisforskellen mellem de to til at overse - i hvert fald i sammenligning mellem en Citroën DS3 og en DS3 Racing. Et par hundrede tusinde kr. i forskel mellem de to franskmænd, 65.000 kr. mellem de to tyskere. Derfor er Corsa OPC Nürburgring Edition det kloge og effektive køb.

Læs også: Opels vilde spradebasse

Opel Corsa OPC - helt kort

Corsa OPC findes i to versioner, Corsa OPC til 301.900 kr. og denne Corsa OPC Nürburgring Edition til 366.900 kr. Begge biler er baseret på Corsa, men her pumpet op med en 1,6-liters turbomotor med stor effekt. Begge biler har den store udstyrspakke med alt godt fra racerverdenen - under skærmene hårde fjedre og støddæmpere, i kabinen dybe racersæder. OPC har konventionelt differentiale, OPC Nürburgring Edition har spærredifferentiale - og det udgør den afgørende forskel.

Plusser:

  • Grip og balance
  • Motoreffekt
  • Sæder og kørestilling
  • Pris

Minusser.

  • Intet

Opel Corsa OPC - teknikken

  • Type: 4-personers hatchback, frontmotor, forhjulstræk
  • Motor: 4-cyl. række, turbo
  • Slagvol.: 1,6 liter
  • Effekt: 210 hk v. 5.850 o/min.
  • Moment: 250 Nm v. 4.000 o/min
  • Acc.: 0-100 km/t: 6,8 sek.
  • Topfart: 230 km/t
  • Forbrug iflg. EU-mix: 13,1 km/l
  • CO2-udslip: 178 g/km
  • Pris: 366.900 kr.
  • Lancering i DK: Eftersommeren 2010

Test af Citroën DS3 Racing

15-07-2011: En gadebil overplastret med bogstaver og cifre, så den minder om noget fra et jagerfly. Læs artikel

Test af Opel Ampera

19-08-2011: Meget tyder på, at den kommende Opel Ampera løser det største af elbilernes problemer, nemlig den korte rækkevidde. Ampera kan faktisk køre 500 km, siger Opel. Det skal efterprøves, så vi kører den første ”danske” Ampera fra fabrikken i Rüsselsheim i Tyskland til Danmark. En forbløffelsernes tur. Læs artikel

Test af Opel Corsa OPC 1,6 Turbo

02-03-2016: Opel Corsa OPC har med sine 207 hk fået flere muskler i seneste version, og så er den blevet til at holde ud at køre i det daglige. Læs artikel

Test af Opel Astra OPC Cup

10-07-2015: Opel Astra OPC Cup er en af de nye deltagere i racerklassen Yokohama Super Cup. Hvordan føles sådan en forhjulstrækker med 356 hk egentlig på en racerbane? Vi har prøvet Opels racer. Læs artikel

Nyhed: Avanceret Opel Astra klar til "Golfkrig"

03-06-2015: Avancerede full LED-forlygter, nye multimedie- og sikkerhedssystemer og markant vægttab er nogle af midlerne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...