Find mere om:
Sådan finder du nemt de bedste vinterdæk til.. | bil.guide.dk

Sådan finder du nemt de bedste vinterdæk til din bil

Smart hjemmeside viser dig, hvilke vinterdæk, som sikrer dig den bedste komfort, sport, rullemodstand, støjniveau eller slidstyrke.

Vinterdæk er blevet bedre og mere komfortable, så de ikke alene er blevet mere komfortable, de bremser også bedre end tidligere generationer. Og så er de mere allround, når føret er mere vådt end frostkoldt.

Derfor er det en god idé at gå efter de nyeste modeller, når du kigger efter vinterdæk. Her er de store internationale test fra ADAC og FDM gode ledetråde.

Vælg efter vaner

Dækkene kan groft set deles ind i de nyeste premiummærker og -modeller, de gode mellemvarer med gårsdagens teknologi og de billige no name-brands.

Hvis du ikke har en ny bil i den dyre ende, som skal yde optimalt, kan der være fornuft i at kigge mod nogle af alternativerne i toppen af premiumlisten, som måske har et par enkelte år på bagen.

Men drop de helt billige, det er sikkerhedsmæssigt for stor en risiko.

Her er de bedste dæk til de våde vinterveje

Hvis du har en mikrobil og kun kører få km inde i byerne, kan der dog være god fornuft i at spare pengene, beholde sommerhjulene på året rundt og så lade bilen stå, når vejret virkelig viser tænder. Mens der er klar logik i vinterdæk, hvis du kører meget og uden for byerne.

Hvis du skal skyde dig ind på, hvilke egenskaber dækket skal have, er hjemmesiden daeklabel.dk et godt sted at få overblik.

Her indtaster du din bils registreringsnummer og vælger, om det skal være sommer- eller vinterdæk samt dækkenes dimensioner. Herefter kan du sortere dæk efter rullemodstand, vådgreb og støj. Siden står dog ikke inde for de egenskaber for dækket i vinterføre, der er beskrevet.

Sådan gør du

Afgør, hvilke egenskaber du lægger vægt på, for eksempel komfort, sport, rullemodstand, støjniveau eller slidstyrke. Indhent flere priser, hav alternativer inden for andre dækmærker.

Find det bedste kompromis mellem egenskaber og pris. Undgå ukendte lavprismærker uden dokumentation for sikkerhed og køreegenskaber i tørt og fugtigt føre.

Overblik sparer dig for mange penge i dækjagt

Det er gratis at gå ind på www.adac.de/Tests/Reifentests/Sommerreifen, hvor den komplette test ligger, og detaljer omkring de enkelt dæk kan granskes. Testen kan også findes på fdm. dk.

Nyhed: Frækkere sommerfutter til den sportslige bil

22-04-2016: Potenza Adrenalin er japanske Bridgestones nye dæk til biler med sportslig karakter – dem, hvor man af hensyn til komforten ikke ønsker egentlige fuldblods sportsdæk. Læs artikel

Test: Falsk motorlyd trætter i power-bil

22-02-2015: Premiere: Peugeot er klar med en 308 GT med for meget kunstig motorlyd. Affjedringen er strammere, attituden mere sport og med kraftige motorer. Priserne er dog høje. Læs artikel

Guide: Disse luksusbiler kan du købe til minipris

17-05-2016: Du kan få en stor fed luksusbil til samme pris som en minibil, hvis du køber bilen brugt. Bileksperter guider dig til de bedste modeller. Læs artikel

Guide: Skræddersyede dæk passer bare bedre

17-03-2016: Pirelli er pioner inden for at udvikle dæk specifikt til de forskellige bilmodeller. Sådanne skræddersyede dæk koster lidt ekstra – men så passer bil og dæk også optimalt sammen, viser vores test. Læs artikel

Nyhed: Hidsige sportsmodeller skal løfte mærke-image

11-03-2016: Sportsligt: Volvo følger Audi, BMW og Mercedes og rendyrker nu Polestar som eget sportsbrand, der skal give mere kant til det ellers politisk korrekte mærke. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...