Find mere om:
Test af Audi Q7 3,0 TDI 272 hk | bil.guide.dk

Test af Audi Q7 3,0 TDI 272 hk

Premiere: Den nye Audi Q7 er den største og lækreste Audi, du kan købe.

VERBIER

En supertanker er ikke nem at standse og vende. Og det er en bilmodel på vej mod verdenspremiere heller ikke. Det måtte Audi sande, da de lancerede den første generation Q7 samme tid, som olie- og benzinpriserne røg til himmels, og lige inden den altoverskyggende finanskrise.

Audi Q7 var da det nærmeste, man kom på en pansret mandskabsvogn med Audi-logo. Mammut-SUV'en, der også blev kaldt flodhesten pga. dens oppustede design, kom på markedet tilbage i 2005 – og har helt usædvanligt for Audi fået lov at blive på markedet i rekordlang tid.

B972031955Z.1_20150714110102_000+GSCM5LB3.2-0.jpg

Kunderne er der dog stadig, og Audi er sidenhen blevet noget nær verdensmestre i at downsize – ikke på størrelse, men på vægt.

Lettere

Den nye Q7 er tiltrængt op til 325 kg lettere end forgængeren, som kunne veje op til 2.700 kg, hvis den var udstyret med et bæst af en seksliters dieselmotor.

Audi er gået langt for at sænke vægten og gøre bilen sjovere og mindre forslugen. Hele bilen er med nogle få undtagelser bygget i aluminium.

B972031955Z.1_20150714110102_000+GSCM5LB4.2-0.jpg

B972031955Z.1_20150714110102_000+GSCM5LB7.2-0.jpg

Q7 er dog stadig ingen letvægter – men Audis vision var at holde basisversionen på under 2 tons uden fører. Og det er lykkedes.

At Q7 stadig er en stor bil, selv om de kantede former giver indtryk af noget lidt andet, afslører tallene: Q7 er 505 cm lang, 197 cm bred og 174 cm høj. Den gamle var tre cm bredere, en cm længere, men faktisk fem cm lavere. Alligevel ser Q7 markant mere letbenet ud – måske fordi linjeføringen er strammet op, så Q7 nu ligner en opblæst A6.

Inden døre er Q7 nærmest usandsynligt lækker med uset flotte materialer og imponerende detaljeafslutninger. Der er plads – masser af plads. Mere plads end i forgængeren. Uanset hvor stor du er, får du heller ikke problemer i anden sæderække. Tredje sæderække, som ikke er standard, er et nødsæde – det her er trods alt ikke en syvpersoners bil.

De store SUV'er er genopstået

Multimediesystemerne er helt up to date – i modsætning til de andre luksus-Audier som eksempelvis A7, der begynder at være gammeldags at betjene. Connected drive, hvor du er online og kan søge adresser og navne som på en mobiltelefons navigation, fungerer glimrende.

Men igen: Hvorfor er der ikke danske menuer? Du kan ikke søge efter danske stednavne som Ølby, Åbenrå – jo, det kan du – men så skal du sætte systemet til at tale og skrive norsk.

B972031955Z.1_20150714110102_000+GSCM5LB6.2-0.jpg

B972031955Z.1_20150714110102_000+GSCM5LB8.2-0.jpg

Med en ny luksusbil må man forvente en masse nye sikkerheds- og hjælpesystemer, og her bliver du ikke skuffet. Q7 har f.eks. en fartpilot, som selv tilpasser farten i sving og rundkørsler, og et genialt og velfungerende system, som gør det let at bakke en trailer på plads med hjælp af en drejeknap mellem sæderne.

Jaguar klar med SUV i 2016

Hvordan den kører? Skønt, komfortabelt – som du forestiller dig, en luksusbil skal køre. Du mærker ikke højden sådan for alvor. Ingen nikke- og vugge-bevægelser forstyrrer billedet af en velkørende bil. Du glider gennem landskabet uden vindsus og uden at anstrenge dig.

En medstyrende bagaksel giver bilen stabilitet ved høj fart og hjælper dig på plads, når du parkerer.

Klassens bedste

B972031955Z.1_20150714110102_000+GSCM5LB5.2-0.jpg

Q7 er efter min mening den bedste kæmpe-SUV lige nu. Selv Porsche Cayenne er bagud her.

Hvilken motor ville jeg vælge? En diesel. Benzinmodellen er da stærk og lyder ret godt, men den lækre 3-liters diesel holder hele vejen i kombination med en lækkert og hurtigt skiftende gearkasse. Om det er den lille på 218 hk eller den store med over 333 hk er et temperamentsspørgsmål. Jeg mener, du kan klare dig med den mindste. Jeg gider i hvert fald ikke køre stærkt i den slags bil alligevel. For det er Q7'ens og alle andre SUV'ers største problem. Du kommer aldrig så langt ind under huden på dem, så den pirrer din indre fartgalning. Q7 bliver aldrig sjov. Til gengæld er den perfekt.

Porschen, der tror, den er en Jeep

Priserne starter ved 1.196.000 kr. for den lille dieselversion, mens vi skal op i 1.259.000 kr. med 272 hk og 1.283.364 kr, hvis du vil have benzinversionen med 333 hk. Skal der syv sæder til, er merprisen omkring 30.000 kr.

Avisen var inviteret til Schweiz af Audi

Teknikken

Audi Q7 3,0 TDI 272 hk

  • Moment: 600 Nm.
  • Acc. til 100 km/t.: 6,3 sek.
  • Forbrug: 16,3 km pr. liter.
  • Pris med valgte motor: 1.259.000 kr.
  • Basispris med 218 hk: 1.180.000 kr.
  • Interessant udstyr: Komfortpakke med læder, sædevarme, elforsæder, DAB-radio til 23.500 kr.

Test af Audi A6 3,0 TDI Avant

29-07-2011: Blandt prestigetunge direktørbiler har tyskerne lagt sig i spidsen med A6 stationcar. Læs artikel

Test af Mercedes G 63 AMG, Audi RS6 Avant

01-02-2014: Test: Hold speederen nede og det vrede hvæs fra Audi RS6 og Mercedes E63 AMG S omsættes til forbrænding, udstødning og fart. Vi tester verdens to hurtigste stationcars på Jyllandsringen og en nordtysk motorvej. Læs artikel

Test af Audi RS6 Avant

25-04-2013: Stationcars er langt mere end fornuftige familiebiler. Audi har med den 560 hestes RS6 Avant lanceret en af verdens hurtigste af slagsen. Læs artikel

Test af Audi A6 3,0 TDI Biturbo

06-10-2012: Den nye Audi A6 Avant med dieselmotor og to turboladere er en engleblid perle, men med et djævelsk overskud til enhver lejlighed. Læs artikel

Test af Audi RS4 Avant

08-07-2012: Den nye Audi RS4 Avant har større spændvidde end konkurrenterne fra BMW og Mercedes. Men er den bedre af den grund? Tempo rejste til Østrig for at finde svaret. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...