Find mere om:
Skovmandsskjorte i A4 format | bil.guide.dk

Skovmandsskjorte i A4 format

Audi A4 kommer nu som allroad. Det betyder firhjulstræk, øget frihøjde og et mere råt look. Importøren forventer dog et beskedent salg.

Lyst til at signalere storbycowboy? Eller har du behov for et transportmiddel til jagtreviret i Nordjylland, så er det måske værd at kigge nærmere på Audis nye A4 allroad. Den er lillebror til A6 allroad, og selv om prisen endnu ikke er fastlagt, bliver den i hvert fald noget billigere end de 900.000 kroner, som storebror koster.

Rent praktisk er man godt beskyttet mod den smalle skovvejs svirpende grene, fremtrædende klippestykker og mod Bilkas indkøbsvogne med de brede plastikpaneler. Og det hårde liv i storbyjunglen, hvor der både kan være huller i vejen på størrelse med månekratere og fartbump, der ligner alperne i små udgaver. Men de burde kunne forceres med lethed takket være, at frihøjden i A4 Allroad er øget. Under forenden og bagenden er den udstyret med et bundskjold af rustfri stål.

Der er tre forskellige motoriseringer at vælge mellem. Benzinmotoren med 211 hk og så to dieselmaskiner med hhv. 170 og 240 hk. Et prisgæt lyder på 625.000 kroner for dieselmaskinen med 170 heste. Det svarer til en merpris på 50.000 kroner i forhold til den almindelige A4 Avant med firhjulstræk.

Det gør, at A4 Allroad nok vil få det svært i forhold til Q5, der næsten koster det samme.

- Vi ser, at vores kunder traditionelt set vælger en SUV, hvis prisforskellen i forhold til allroad er beskeden. De fleste vil derfor sikkert vælge en Q5, i stedet for en A4 allroad, siger Audis produktchef, Kenneth Vestergaard.

Audi A4 allroad kommer hos forhandlerne i forsommeren.

Test: Personligheder med frihøjde

20-10-2009: Audi Q5, Mercedes GLK og Volvo XC60 er eksklusive og praktiske alternativer til klassiske stationcars. Men meget forskellige og ganske kostbare. Læs artikel

Test af Audi A4 Avant

06-04-2009: Bare fordi man er praktisk indstillet, kan man godt være underholdende selskab. Sådan er Audi A4 Avant 1,8 TFSI til 456.166 kr. Læs artikel

Nyhed: Luksusstationcar fra Audi

05-03-2015: Audi afviser, at en A9 er på vej. Flere konceptbiler tyder dog på det modsatte. I Genève viser man Prologue Avant. Læs artikel

Test af Audi RS4 Avant

29-04-2013: Audi RS4 er noget så kompromissøgende som en stationcar med superbilpræstationer. Læs artikel

Test af Audi A6 3,0 TDI Avant, BMW 525 d Touring

11-10-2011: Test: Det første opgør mellem to af de bedste og nyeste tyske luksus-familiebiler Audi A6 3,0 TDI Avant og BMW 525 d Touring er så jævnbyrdigt, at detaljerne afgør vinderen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...