Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test af BMW 218d Gran Tourer | bil.guide.dk

Test af BMW 218d Gran Tourer

Test: Forhjulstræk, mpv-form og plads til syv personer i BMW’s nye 2-serie, Gran Tourer. Vi tester, om der også er BMW-dna i den nye familiebil.

BMW 218d Gran Tourer

Pris: 504.795 kr. Beskatningsmæssig værdi: 416.000 kr.

Forbrug: 23,3 km/l

CO2: 114 g/km

Motor: 2,0 diesel

HK: 150/4.000 o/min.

Nm: 330/1.750 o/min.

Topfart: 205 km/t.

0-100 km/t.: 9,3 sek.



Traditionerne står for fald hos BMW, der lancerer bilmodeller med teknik og opbygning, der tidligere ville have været utænkelige.

Seneste eksempel er den syvpersoners 2-serie Gran Tourer: en stor, snusfornuftig mpv med plads til syv og så med forhjulstræk hos mærket, der på et tidspunkt kun havde hån tilovers for konstruktionstypen, for eksempel i annoncerne med ordlyden ”Er det forhjulstræk, du vil have, så bak”!

Nyheden er baseret på den fempersoners Active Tourer fra sidste år, så BMW-afficionados har haft et år til at vænne sig til tanken om forhjulstrækket, til gengæld skal de muligvis bruge mere tid til at vænne sig til designet:

Der er sandt at sige ikke meget muskuløs præmietyr over BMW'ens rumpet, og Gran Tourer er ikke nær så harmonisk at skue som den mindre Active Tourer.

B972057748Z.1_20150817142439_000+GHIN4DJ6.2-0.jpg

B972057748Z.1_20150817142439_000+GHIN4DJ8.2-0.jpg

Men heldigvis er der i hvert fald en vis form for dybere mening med kogalskaben. Gran Tourer er nemlig 11 cm længere mellem akslerne, hele bilen er strakt 22 cm, samtidig med at den også er vokset i højden.

Der kan vælges mellem en femsæders og en syvsæders version. Vi har kørt mellemmodellen, Gran Tourer 218d, med 150 hk dieselmotor og syv sæder. Prisen er 27.000 kr. dyrere end den mindre Active Tourer, og med syv sæder, som koster godt 17.000 kr. ekstra, lander den på 522.129 kr. inklusive en Advantage-pakke med bl.a. multifunktionsrat, fartpilot med bremsefunktion, p-sensor, tågelygter og automatisk klimaanlæg. Det er mange penge, og en sammenlignelig VW Touran i den helt nye version og med 150 hk dieselmotor koster kun 449.000 kr.

Væsentlig mere interessant er dog den beskatningsmæssige værdi ved erhvervsleasing, som med syv sæder er mere beskedne 416.322 kr.

Den er god nok – en rigtig BMW

Testen viser, at man får masser af lækker bil til pengene, selv om den på papiret er langt væk fra BMW-menighedens mantra om den ultimative køremaskine.

Fin teknisk opbygning

Fordelene ved at tilføje forhjulstræk i BMW-sortimentet er indlysende:

BMW kan ”genbruge” teknikken fra Mini, der i forvejen kører med forhjulstræk – det sparer penge. Forhjulstræk er billigere end baghjulstræk – det gør bilerne billigere og åbner op for flere kunder. Forhjulstræk sparer plads, og det er nok så væsentligt et argument i en mpv.

B972057748Z.1_20150817142439_000+GHIN4DJ7.2-0.jpg

B972057748Z.1_20150817142439_000+GHIN4DJB.2-0.jpg

For at teste bilen kørte jeg en lidt længere tur med tre andre voksne og tre børn i alderen 5-8 år, og der var ingen, som klagede over mangel på plads. Bortset fra at bagagerummet med så mange personer om bord kun rækker til et par bæreposer. Men det gælder også i de fleste andre i denne biltype. Selv om man sidder meget højere end i en Active Tourer, har man heldigvis ikke pillet ved den perfekte kørestilling, hvor forholdet mellem rat, pedaler og sæde stemmer, og den mellemhøje førerposition både giver trafikalt overblik og føling med asfalten. Instrumenteringen er virkelig lækkert lavet og med en stor og ganske overskuelig farveskærm, som det hører sig til i 2015.

Det bedste fra Bayern - BMW klar med helt ny 7-serie

Anden sæderække kan forskydes i længden, og vælger man syvpersonersudgaven, kan sædet gemmes af vejen under gulvet.

Kører godt

BMW 2-serien er nok en rummelig familiebil, men heldigvis også en køremaskine med et nært forhold til sin chauffør.

Med præcise gearskift, skarp styring og en undervogn, der er med på den værste. Mesterskabskamp i mikrovægt

Selv på de vaskebrætter af snoede veje, der ligger i det midtvestjyske. Man mærker, at de tyske diplomingeniører har gjort deres hjemmearbejde. Hverken huller, revner eller buler på størrelse med muldvarpeskud bringer for alvor de avancerede hjulophæng ud af fatning. Tværtimod glatter de vejen ud, så man næsten bliver fartblind, og bilen er ganske enkelt sjov at styre.

B972057748Z.1_20150817142439_000+GHIN4DJA.2-0.png

En anden god nyhed er den opdaterede dieselmotor, der nu har fået 150 mod 143 hk, men mere væsentligt: Den er holdt op med at vibrere, det er slut med den metalliske klang, og det er slut med voldsomme rystelser, når start-stop-automatikken tænder motoren.

Er kørselsbehovet begrænset, er det værd at overveje basismotorerne med 136 hk (benzin) eller 116 hk (diesel). Begge er væsentligt billigere, helt op til 90.000 kr.

Forhjulstræk eller ej, man må give tyskerne, at det i høj grad er lykkedes dem at få den nye 2-serie til at føles som en vaskeægte BMW.

Test af BMW 330d Touring

11-03-2016: Afstanden mellem premium-tyskerne Audi, Mercedes og BMW bliver mindre og mindre, konstaterer vi efter 800 km i den seneste BMW 3’er, her som stationcar med navnet Touring 330d og et muskelbundt af en dieselmotor. Læs artikel

Test af den rigtige firmabil - BMW, Opel, Mazda eller Mercedes

19-10-2013: Har kongen af firmabiler – Passat Variant – en chance mod alle de nye konkurrenter? Svaret er gruppetestens største overraskelse. Læs artikel

Nyhed: BMW skruer op for stilheden

19-07-2013: Dieselmotorerne i den opdaterede BMW 5 kan dårligt høres – og gearskifte kan ikke engang mærkes. Der er skruet op for komfort og ingeniørkunst i den nyeste version af tyskernes model i direktørklassen. Læs artikel

Test af Audi A6 3,0 TDI Avant, BMW 525 d Touring

11-10-2011: Test: Det første opgør mellem to af de bedste og nyeste tyske luksus-familiebiler Audi A6 3,0 TDI Avant og BMW 525 d Touring er så jævnbyrdigt, at detaljerne afgør vinderen. Læs artikel

Test af BMW 318D Touring

19-05-2011: 3-serien er ved at være en gammel bil, men på vejen er den stadig i sin bedste alder. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...