Find mere om:
E-klassen i slipstrømmen på den store S’er | bil.guide.dk

E-klassen i slipstrømmen på den store S’er

Mercedes E-klasse får et markant facelift, der gør modellen mere ungdommelig og teknisk meget på linje med den store S-klasse.

Mercedes er i gang med en foryngelseskur, som ville gøre enhver Hollywood-diva misundelig. Det hæderkronede mærke vil nemlig være langt mere ungdommelig, og nu er turen kommet til den store E-klasse, som får en mere radikal omgang ved det obligatoriske midtvejsfacelift.

Mest markant er to nye og forskellige fronter med store forlygter, som begge lægger sig op af den eksklusive Sklasse. Her får Elegance-modellerne den klassiske front med Mercedes-stjernen foroven, mens de mere sportslige Avantgarde-udgaver får en voldsom snude med en enorm stjerne i centrum.

Revolutionerende forlygter

Forlygterne gemmer for øvrigt også på en nyhed. De har som standard delvist LEDlys og kan leveres som ”Full LED-forlygter” som den første model i klassen. Noget, vi garanteret vil komme til at se meget mere til i de kommende år. Den nye Seat Leon vil således også kunne leveres med forlygterne, der skulle give blus som ved dagslys.

Netop på sikkerhedsområdet tager Mercedes også et stort skridt med den nye Eklasse. Det sker med et ”Stereo multi-purpose Camera”, som erstatter det nuværende ”Mono multi-purpose camera”.

Det betyder på dansk, at to kameraer placeret i forruden nu sammen med en radar advarer føreren om bl.a. biler foran, som bremser utilsigtet op med systemet ”Collision prevention assist”.

I praksis kan kameraerne dække et område på 45 grader og se 500 meter frem – inden for de første 50 meter endda med et tredimensionelt syn.

Det er egenskaber, som også kan kobles sammen med en vifte af de andre Mercedes-sikkerhedssystemer, som nu er opgraderede. Det er for øvrigt en teknologi, der også kommer i den næste S-klasse.

Motornyheder

Programmet byder også på motornyheder som lever op til den kommende EU6- standard, der træder i kraft fra 2015. Det gælder den nye firecylindrede E250 benziner på 211 hk, som klarer 17,2 km/l og E400 benzineren, der som V6’er yder 333 hk og har et moment på 480 Nm, men alligevel går 13,3 km/l.

På dieselsiden er spydspidsen den nye E300 Bluetec Hybrid, der yder 231 hk, har et samlet moment på 750 Nm og klarer 24,4 km/l. Den nye E-klasse, som også har et revideret interiør, vises på det kommende motorshow i Detroit til januar og får premiere i løbet af foråret.

Nyhed: Bagdelen er en fordel

20-06-2014: Mercedes C-klasse stationcar er større og mere ungdommelig, men vokser kun beskedent i bagagerummet. Læs artikel

Test af den rigtige firmabil - BMW, Opel, Mazda eller Mercedes

19-10-2013: Har kongen af firmabiler – Passat Variant – en chance mod alle de nye konkurrenter? Svaret er gruppetestens største overraskelse. Læs artikel

Test af Jaguar XF Sportbrake 3,0, Mercedes-Benz E-klasse 350 T BluTec

17-08-2013: Test: Mercedes E-Klasse er klar i en gennemgribende faceliftet udgave. Udfordreren er den glemte britiske luksusbil, Jaguar XF, der nu også leveres som praktisk stationcar. Læs artikel

Test af Mercedes-Benz C 250

19-05-2011: Nyt interiør er med til at løfte oplevelsen af Mercedes-Benz C-klasse op i luksusklassen. Læs artikel

Test af Mercedes C 350 CDI 4MATIC

27-12-2010: C-klassen har fået en fornyelse, og så er der sparet op til 31 pct. på brændstofforbruget. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...