Find mere om:
Test af Mini Clubman | bil.guide.dk

Test af Mini Clubman

Den nye Mini er fuld af forbløffende detaljer, retrodøre og sportslige køreegenskaber.

STOCKHOLM - Dårende dejlig, men deprimerende dyr. Portræt af en oplagt prisvinder: Mini Clubman med bondske bagdøre, retro-moderne linjer i en kombination med fine fartpræstationer.

Inspirationen til Clubman hentes fra forbilleder fra de glade tressere: Morris Mini Traveller og Austin Mini Countryman, begge med længere akselafstand og mere plads til bagagen.

Ren retro, men af den rigtige slags, for i nyeste udgave er Minien akkurat lige så køn og fræk at se på.

Frække døre

Den er også fuld af fiduser. Som nu de frække split-bagdøre, som er et kunststykke i sig selv.

De er nu mest et sjovt påfund og kan mod merpris åbnes ved at sparke et par gange med foden ind under kofangeren. I praksis er den betjening nu ret bøvlet, og det kræver, at foden rammer lige præcist det rette sted under bilen.

Vi betragter nu heller ikke de anderledes bagdøre og den nye åbningsmetode som en forbedring i forhold til en traditionel af slagsen. Og midtersprossen i baggrunden forstyrrer tilmed udsynet bagud.

B972142921Z.1_20151123104432_000+GD9P6F62.2-0.jpg

B972142921Z.1_20151123104432_000+GD9P6F65.2-0.jpg

Med vanlig britisk flair for at være anderledes på den cool måde har Mini skabt en stationcar, øjnene ikke kan lade være med at dvæle ved.

Kunsten at forbløffe har Mini Clubman også, for den fornemmes faktisk større indvendig, end den ser ud til. Her er der omtrent bagageplads som i en femdørs VW Golf.

I sin nye form er minien vokset så tilpas meget, at fordums tilbedere kan komme ind i den, selv om knæene er blevet lidt stivere og maven lidt rundere.

B972142921Z.1_20151123104432_000+GD9P6F64.2-0.jpg

På bagsædet vil et par af tilbedernes store børn føle sig godt tilpas, hvis de ellers kan holde anekdoterne ud.

For eksempel om dengang hele fars håndboldhold drog til kamp i en oprindelig mini. Og dén var lille. Og så videre.

Familieduelig

I den nye Clubman er der moderne retrolinjer og et bud på en familiebil, der taler til følelser i de fleste af os, hvis man da kan abstrahere fra, at den måske er rigeligt stor af en Mini at være.

Køberne er sikkert Minifans, der ligesom Elvisfans aldrig rigtigt har opgivet troen. Men sikkert også unge familier med ønske om en Mini som anden- eller førstebil, men behov for plads til et eller to børn. Hvis de da kan abstrahere fra priser, der starter ved 336.000 kr.

Det er omtrent 100.000 kr. mere end de sammenlignelige stationcars fra husholdningsmærker som Ford og Opel, der dog ikke når den nye Mini til skærmene, når det gælder udstråling og historie.

Kunsten at imponere har den nye Clubman nemlig. og får med sine kultdøre selv de blaserte Stockholm-borgere til at pege og storsmile.

Det varer en rum tid, før man kan færdes upåagtet i trafikken – og så i en stationcar.

Fin basismotor

Også de unge piger vil synes om Clubman, mens de frække drenge vil gå efter en Cooper S. Basismotoren er med tre cylindre, men hele 136 hk, og den vil garanteret passe perfekt til stationcaren, for det gør den i resten af Mini-programmet. Ny Mini Cooper S er Mr. Swing King

Der er dog kun 18.000 kr. op til den kraftige dieselmaskine med 150 hk, der må være det oplagte valg, hvis man også kører længere ture flere gange om ugen. Topversionen, Cooper S med 192 hk benzinmotor, står til 436.000 kr.

Som altid hos Mini skal du dog være opmærksom på, at der ikke er ret meget standardudstyr, og at det kan koste dyrt at få bilen til at se ligeså fed ud som på pressebillederne.

B972142921Z.1_20151123104432_000+GD9P6F63.2-0.jpg

B972142921Z.1_20151123104432_000+GD9P6F5R.2-0.jpg

Her kan man hurtigt blive 50-100.000 kr. fattigere, hvis man sætter mere end et par krydser på listen over ekstraudstyr.

Der er også en masse tivoli og glimmer i instrumenteringen, men det meste til den uskyldige side.

Vi synes dog, at det gigantiske centralt placerede instrument mest af alt ligner noget fra en norsk dukkefilm, hvilket måske også illustreres af, at Mini har flyttet speedometeret over på sin vanlige plads, foran føreren.

Mere kart end Rolls

Køreegenskaberne er en Mini værdig, og om ikke andet bør Clubman vælges for mere plads og megen køreglæde. Den bil kan ikke snyde sig fra sine rødder. Det er som at køre en gokart med limousine-komfort, hvis de to ting ellers kan forenes.

B972142921Z.1_20151123104432_000+GD9P6F5S.2-0.jpg

Indrømmet. Med sportslig undervogn, helt op til 19-tommer aluhjul og Cooper S-motor er der mere kart end Rolls over ekvipagen, men det går til gengæld stærkt.

Den første testkørsel sætter ingen plet på styreegenskaber, stabilitet og bremser. Også det sekstrins gearskift er i top.

Heftig mini-GTI fra Mini

Prisen sørger måske for, at palmerne ikke vokser ind i himlen for Mini Clubman, men det mindsker ikke glæden over en stor, lille nyhed.

Mini Clubman er lanceret herhjemme og vil også kunne leveres som varebil til privat kørsel på de såkaldte papegøjeplader.

JP var inviteret til Stockholm af Mini

Teknikken

  • Pris: 352.000 kr. plus lev.
  • Beskatningsmæssig værdi: 343.841 kr. inkl. udstyrspakke
  • Forbrug: 24,4 km/l
  • CO2 per km: 109 gram
  • Motor: 2,0 diesel
  • Ydelse: 150 hk/4.000 o/min.
  • Moment: 320 nm/1.750 o/min.
  • Topfart: 212 km/t.
  • 0-100 km/t.: 8,6 sek.

Test af Mini John Cooper Works

06-06-2015: Mini skruer op for turbotrykket og køreglæden i den nye version med navnet John Cooper Works. En vaskeægte bølle-GTI med en glubsk appetit på snoede veje og hurtige gearskift. Med 231 hk fra en ny 2-liters turbomotor er Mini JCW den kraftigste Mini nogensinde. Læs artikel

Test af Mini John Cooper Works

28-07-2015: Premiere: Den nye Mini Cooper John Works er den hurtigste Mini nogensinde, stiv som et bræt og med et tordenskrald fra udstødningen. Læs artikel

Nyhed: Heftig mini-GTI fra Mini

08-01-2015: Den nye Mini John Cooper Works får flere muskler og yder nu 231 hk, mens stilen er en smule mere klassisk GTI. Læs artikel

Test af Mini Cooper 5-dørs 136 hk

14-12-2014: Den nye femdørs Mini med trecylindret motor på 136 hk er sjov og mere praktisk. Læs artikel

Test af Mini Cooper S

30-05-2014: Tyskerne – for nu til dags er det jo tyskere, der står bag noget så engelsk som Mini – har lagt en helt ny motor i 2014-udgaven af Cooper S. Længere på literen og mindre CO2 og alt det der. Men kådheden over sving – den er heldigvis uændret. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...