Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Test af brugtbil - Opel Astra Wagon | bil.guide.dk

Test af brugtbil - Opel Astra Wagon

Opel Astra er noget rustik, men den er rummelig og forholdsvis billig i drift.

Opel Astra Wagon

Priseksempel: Årg. 2010. Opel Astra Enjoy Wagon, 1,7 CDTi 110 hk, 38.000 km, 99.800 kr.

Astra H blev produceret fra 2004-2010.

Plusser: Solid og rummelig

Minusser: Rustik, larmende dieselmotor.

Det skal du holde øje med: Rust på tidligere årgange.

Prisen er hentet på Bilpriser.dk



Den kantede Opel Astra H, der kom på gaden i 2004, er på mange måder en klassisk Opel; den er gedigen, rummelig og driftsikker.

Stationcar-udgaven har ovenikøbet det plus, at akselafstanden er strakt ni centimeter i forhold til hatchback-versionerne. Det giver ikke alene bagsædepassagererne benplads som i en limousine, men betyder også, at den praktiske stationcar-model er meget behageligt affjedret. Med 500 liters bagagerumsplads er den ok.

Larmende dieselmotor

Opels brug af en allerede dengang aldrende 1,7-liters dieselmotor falder dog igennem på trods af et lovet forbrug på 22,2 km/l. Maskinen er nemlig lige så grov i mælet som en bakkesangerinde, og den vibrerer mærkbart; noget, der også gælder med 125 hk.

På vejen opleves Astra også som den mest bedagede og kører mere klassisk stationcar-agtigt med mindre respons i styretøj og ditto fornemmelse med vejen. Interiøret er funktionelt, men ikke ophidsende, mens de solide sæder trækker op.

Gode sæder

På reservedels- og servicefronten er Astra næsten lige så billig som Megane. Rustbeskyttelsen på de første årgange var ikke optimal til saltede danske veje, men det blev bedre senere.

Stationcar-udgaven af Astra H blev solgt i en Classic-version i flere år efter, at den nye J-generation kom i 2010. Hvis du er heldig, kan du finde pæne eksemplarer til fornuftige priser. J-modellen opleves en klasse højere Den er typisk fra 20.000-25.000 kr. dyrere. Men km-tallene kan også være høje, hvis du skal ned i pris.

Konklusion

Opel Astra er som Renault Megane lidt en underdog. Det er her, du kan gøre gode handler. Astra er rummelig, solid og forholdsvis billig i drift. Du skal dog kunne leve med den rustikke motor. Samlet kommer Opelen ind på en andenplads.

Test: Brugt Opel eller Ford?

04-05-2014: Brugttest: Ford Mondeo og Opel Insignia er begge gode brugtkøb. Som de to eneste i firmaklassen er priserne attraktive, og udbuddet stort. Men hvilken er den bedste? Læs artikel

Test af brugtbil - Renault Megane

25-05-2016: Renault Megane giver meget værdi for pengene og er billig i drift. Læs artikel

Test af brugtbil - Ford Focus stationcar

25-05-2016: Ford Focus stationcar er både rummelig og sportslig, men også lidt dyrere i drift. Læs artikel

Test af Astra Opel Astra Sports Tourer 1,6 CDTI

30-08-2014: Akilleshælen er væk: Ny dieselmotor lukker munden på mellemklassebilen. Læs artikel

Test af den rigtige firmabil - BMW, Opel, Mazda eller Mercedes

19-10-2013: Har kongen af firmabiler – Passat Variant – en chance mod alle de nye konkurrenter? Svaret er gruppetestens største overraskelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...