Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Test: Brugt Opel eller Ford? | bil.guide.dk

Test: Brugt Opel eller Ford?

Brugttest: Ford Mondeo og Opel Insignia er begge gode brugtkøb. Som de to eneste i firmaklassen er priserne attraktive, og udbuddet stort. Men hvilken er den bedste?

Stationcar
Ford Mondeo 2,0 TDCi
Ford

Stationcar
Opel Insignia CDTI 130
Opel

Læsere med trang til at skeje ud i specielle køretøjer kan roligt bladre videre. Her skal det handle om et par fornuftige stationcars, der med en vis ret kan kalde sig kollektive transportmidler.

B97726563Z.1_20140429131437_000+GFVC0IFP.2-0.jpg

B97726563Z.1_20140429131437_000+GFVC0IFG.2-0.jpg

Vi taler om den klassiske Ford Mondeo stationcar, som bliver udfordret af Opel Insignia. Hver for sig er de ganske glimrende køb som brugte, siger Bilbasens markedsanalytiker Jan Lang, som ikke tøver med at udnævne dem til de eneste brugte stationcars i firmaklassen netop nu, der er til at købe for penge. Brugte stationcars er nemlig særdeles eftertragtede blandt de danske familier, som især er købere til bilerne, der tidligere har ageret firmabiler.

»Der er et pænt antal Mondeo til salg, men især Insignia er der mange af, da der blev solgt rigtig mange af Opels nye model i 2009 og 2010, hvor den kom frem,« siger Jan Lang, der også har rosende ord for deres driftsøkonomi.

»Det er generelt solide biler, som er billige at vedligeholde. Ford er nok den mest driftssikre, da Opel havde visse børnesygdomme, som importøren dog har været god til at få ordnet for kunderne, og Insignia er suverænt billig i service,« siger han og tilføjer, at man heller ikke skal være afskrækket af dem, selv om de har kørt 100.000 km.

Vi satte de to stationcars stævne for at finde ud af, om Opel Insignia virkelig kan true Fords bestseller, som på mange måder er målestok for, hvor meget plads og komfort der kan være i en firmabil. Til formålet har vi håndplukket de mest populære varianter med 2,0-dieselmotor og mellemudstyr. Begge er fire år gamle. Her er de bedste brugte biler

Populære dieselmodeller

Ford Mondeo stiller op som 2,0 TDCI med 140 hk og Trend-udstyr, mens Opel er klar med en Insignia 2,0 CDTI med 130 hk og udstyret Edition. Priserne ligger på cirka 200.000 kr. for en årgang 2010 med godt 70.000 km på tælleren, men svinger naturligt nok noget, alt efter forhandler, stand og udstyr, mens der er en tendens til, at Insignia er en smule billigere.

B97726563Z.1_20140429131437_000+GFVC0IF2.2-0.jpg

Samtidig kan man ofte få en lidt nyere bil med endnu færre km på tælleren til en beskeden merpris.

Typisk er bilerne i ”klasse B” dvs. velholdte, men ikke i helt perfekt stand. Derfor skal man være grundig i sin gennemgang, siger Jan Lang, der mener, at man bør tale med sælger om at få bilerne gennemgået af en uafhængig ekspert og evt. købe en forlængelse af brugtbilgarant

Ved første øjekast er Insignia mere atletisk end den mere gammeldags udseende Mondeo, og Opel breder sig over statelige 491 centimeter. Det er en dåsecolas længde mere end Mondeo. Sådan kører den bedste brugte bil

Mondeo er størst

Men Mondeo er en klart større bil i kabinen, hvor der er så meget plads bagi, at man kan søge om hektarstøtte til den. Insignia er mere afmålt, og det kan være svært at få plads til en af de store barnevogne.

Testen viser dog, at familierne ikke behøver at frygte en lang køretur, hvis de skal på bilferie til sommer. Komforten er i højsædet i begge modeller, hvor fjedre og dæmpere filtrerer de fleste ujævnheder fra, dog med en lille fordel til Mondeo. Der er også stille og roligt i kabinerne, selv om dieselmaskinen i Opel giver en smule mere lyd fra sig, når det skal gå stærkt.

I praksis er Forden klart den kvikkeste af de to, og alene distancen fra 0-100 km/t. overstås næsten to sekunder hurtigere end i Opel. Det skyldes, at Mondeo har 10 hk mere at gøre godt med i det daglige og et større drejningsmoment til at sejtrække med. Den adrætte opførsel koster ikke engang noget på tankstationen. Du kan til gengæld med fordel kigge efter en 160 hestes-diesel-Insignia, der har et langt større kraftoverskud.

Insignia overgiver sig ikke så let. Den svarer igen med et højere kvalitetsniveau hele vejen igennem. Fra døren, der lukker som et pengeskab, til materialevalget i kabinen og en udtalt mangel på irriterende raslelyde.

Cockpittets design er også klasser over det lidt forvirrende look i Mondeo med vidt forskellige knapper og materialer. Der er pænt med udstyr her i de to biler. Det vil sige, at klimaanlæg, fjernbetjent centrallås og en god radio er standard, mens det varierer mere, hvis man vil have lækkerier som fartpilot og regnsensor med om bord.

De kører også slavisk gennem slidte motorvejskurver, og selv skarpe, hullede sving kommer de rask igennem uden at dunke eller krænge. Men når dagen er omme, er der ingen tvivl om, at Mondeo fortsat er et af de mest køreglade valg i klassen.

Årets Brugtbil til fornuftige penge

Jan Lang opfordrer til, at man sælger bilerne, inden de når 200.000 km igen. På den måde burde man kunne holde en fornuftig økonomi. Man kan med fordel vælge bilerne i de femdørs udgaver, som også er praktiske, men billigere i indkøb. Til gengæld er bilerne ret dyre, hvis man går efter benzinversionerne, som er blevet meget populære, siger Jan Lang. I sidste ende er det i vid udstrækning smag og behag, der kan gøre udslaget, men har kravet plads førsteprioritet, er der ingen vej uden om den klassiske Mondeo, som vinder brugtbiltesten, selv om Insignia er mere moderne.

FORD MONDEO 2,0 TDCI

  • Pris: 200.000 kr.
  • Km-stand: 70.000
  • Forbrug km/ l: 16,9 km/l EU-snit
  • CO2/km: 156 g
  • Sikkerhed: fem Euro NCAP-stjerner
  • Ydelse: 140 hk/4.000 omdr.
  • Motor: firecylindret dieselmotor på 2,0 l
  • Moment: 320 Nm/1.750 omdr.
  • Topfart: 205 km/t.
  • 0-100 km/t.: 9,8 sek.
  • Bagagerum: 554/ 1.745 l

OPEL INSIGNIA CDTI 130

  • Pris: 200.000 kr.
  • Km-stand: 70.000
  • Forbrug km/l: 16,7 km/l EU-snit
  • CO2/km: 159 g
  • Sikkerhed: fem Euro NCAP-stjerner
  • Ydelse: 130 hk/4.000 omdr.
  • Motor: firecylindret dieselmotor på 2,0 l
  • Moment: 300 Nm/1.750 omdr.
  • Topfart: 200 km/t.
  • 0-100 km/t.: 11,6 sek.
  • Bagagerum: 555/1.550 l

Test af brugtbil - Ford Focus stationcar

25-05-2016: Ford Focus stationcar er både rummelig og sportslig, men også lidt dyrere i drift. Læs artikel

Test: Tre familiestationcars til 300.000 kr.

10-05-2012: Hvad er der blevet af den klassiske stationcar? Den har det fint blandt MPV'er og crossovere. Læs artikel

Nyhed: Brugte familiestationcars med overskud

23-12-2009: Her kan mor, far og børn komme ud at køre stor stationcar for under 200.000 kroner. Læs artikel

Test af Opel Insignia, Ford Mondeo

20-10-2009: Dobbelttest: Gør døren høj, carporten vid – ugens testbiler ligner præcis, hvad de er: Et par ordentlige skuder til farende fi rmafolk og fordringsfulde familier. Læs artikel

Test af brugtbil - Opel Astra Wagon

25-05-2016: Opel Astra er noget rustik, men den er rummelig og forholdsvis billig i drift. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...