Find mere om:
Test af Opel Astra Sports Tourer 1,0 Enjoy | bil.guide.dk

Test af Opel Astra Sports Tourer 1,0 Enjoy

Premiere: Den nye Opel Astra er kommet godt fra start. Nu kommer stationcar-versionen, der på mange måde er den rigtige Astra.

PORTO — Mere praktisk og med al den plads, man kan ønske sig. Desuden bedre udsyn hele vejen rundt og en ny kraftig dieselmotor til dem med stort behov.

Sådan lyder signalementet af den nye Opel Astra stationcar, der officielt hedder Sports Tourer, og som har premiere hos forhandlerne her i april. Der er tale om 10. generation af Opels kompakte stationcar. Siden den første Kadett rullede af samlebåndet i 1963, er der produceret 5,4 mio. eksemplarer af stationcar-versionen ud af over 24 mio. Kadetter og Astraer.

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKPQ.2-0.jpg

Den nye version er i stand til at rumme 80 liter mere i bagagerummet med sæderne i brug, og bagsædet kan fældes i forholdet 40/20/40, så man eksempelvis kan have ski med i bilen og stadig være to personer på bagsædet. Standard i alle udgaver er et split på 40/60, mens 40/20/40 koster 2.500 kr. ekstra. Som stationcar koster Astra 12.000 kr. mere end en fem-dørs, og som det er tilfældet med femdørsversionen har stationcar-udgaven tabt i vægt i forhold til sin forgænger. Helt op til 190 kilo er bilen blev lettet. Prisen for Astra Sports Tourer begynder ved 208.000 kr. for 1,0T Essentia og 232.000 kr. for Astra Enjoy med samme motor.

Smart bagklap

Elektrisk betjent bagklap med håndfri betjening og nøglefri start er standardudstyr på Astra Sports Tourer Innovation og kan tilkøbes til Dynamic-versioner for 8.000 kr. Med denne funktion kan den elektriske åbning af bagklappen aktiveres ved at holde foden inde under den bagerste kofanger, så man slipper for at bruge hænderne. Det kræver blot, at man har tændingsnøglen med sig. Bagklappen kan også betjenes fra kabinen ved tryk på en knap i venstre fordør eller med brug af nøglens fjernbetjening.

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKPR.2-0.png

Den nye generation Sports Tourer har næsten samme udvendige dimensioner som forgængeren med en totallængde på 470 cm og en højde på 151 centimeter, men der er bedre plads. Føreren har for eksempel 26 millimeter mere hovedhøjde, og passagerer på bagsædet 28 millimeter mere benplads.

Sæderne lægges helt fladt i Astra ved træk i et lille håndtag, og på bagsædet er der lidt mere plads til hovedet, mens midterpladsen er hæmmet noget af en massiv kardantunnel.

Kraftig diesel

I forbindelse med lanceringen af bilen præsenterer Opel endnu en ny motor i form af en 1,6-liters diesel med dobbelt turbo og 160 hestekræfter. Den har allerede fuldt moment ved 1.250 o/m, og med 350 Nm er motoren næsten overkill til danske forhold, og vi havde hellere villet prøve den nye Astra stationcar med eksempelvis tre-cylindret benzinmotor og 105 hk. Den motor gør det fint i den femdørs Opel Astra, men stationcar-versionen er lidt længere og dermed en smule tungere, så om mindste maskine rækker, er et åbent spørgsmål.

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKPV.2-0.jpg

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKQ1.2-0.jpg

Med ny power-diesel er motorprogrammet som sådan bredt, men når det gælder automatgear, er Opel bagud. I det nuværende Astra-program er der kun to benzinmotorer (105 hk og 150 hk) og en dieselvariant, der kan fås med automatisk gearkasse. Under præsentationen lykkedes det mig at spørge et medlem af Opels bestyrelse om, hvornår der kommer nye transmissioner, og svaret tolker jeg som inden for det næste år. Opel kommer til at gå CVT-vejen og kommer også til at introducere en ny klassisk automatgearkasse og vælger tilsyneladende at ignorere mange af konkurrenternes dobbeltkoblings-automatkasse.

Opels familiebil vinder prestigefyldt titel

Den nye diesel følger sporet fra rækken af nye Opel-maskiner og går tyst og roterer villigt op i omdrejningsfeltet. Det officielle EU-forbrugstal er 23,8 km/l med sekstrins manuel gearkasse for både femdørs og stationcar. BiTurbo-betegnelsen dækker over, at motoren er udstyret med to turboladere.

Bestiller man bilen med fabriksmonteret anhængertræk, er den godkendte anhængervægt hele 1.700 kilo. Det er 200 kilo mere, end hvis anhængertrækket eftermonteres. Prisen for det fabriksmonterede aftagelige anhængertræk med TSA – Trailer Stability Assist – er 9.900 kr.

Fuld kontakt på dansk

Astra bliver også en af de første Opel-modeller, der får mulighed for Opels nye OnStar-service på det danske marked. Med OnStar får man mulighed for at ringe til en dansktalende servicemedarbejder og bede om assistance til mange forskellige formål, blandt andet download af destinationer til ens navigationsanlæg eller for eksempel information om forretninger eller overnatningsmuligheder.

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKPU.2-0.jpg

Under præsentationen testede vi systemet ved på engelsk at forklare en venlig dame, at vi var faret vild. Få sekunder efter kunne vi så på bilens skærm blot trykke ’’ok’’ til at blive guidet til destinationen. OnStar betjenes ved et tryk på en knap i loftet og ringer herefter selv op, og personen i den anden ende kan direkte se, hvor bilen er og en række andre data såsom dæktryk m.m.

Lang tradition

Billigste Astra til privatleasing er 1,0T med 105 hk eller 1,6 CDTI med 110 hk, der i Enjoy-version begge kan privatleases for 2.695 kr. pr. måned og 100 kr. pr. måned ekstra som stationcar. I begge tilfælde med en førstegangsydelse på 4.995 kr.

Astra 1,4 T med samme udstyr koster med samme førstegangsydelse 2.995 kr. pr. måned som femdørs og 100 kr. ekstra som Sports Tourer. Frem til 30. april lægger Opel desuden tozonet klimaanlæg, blanke lister over sideruderne, mørktonede ruder bagtil og armlæn mellem forsæderne oven i standardudstyret uden ekstra pris på femdørs-versionen.

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKPS.2-0.jpg

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SAKPT.2-0.jpg

På Enjoy-versioner omfatter standardudstyret i forvejen automatisk nødbremse, kamera med skiltelæsning og 7” touchskærm med mulighed for telefonintegration og navigation via Apple CarPlay og Android Auto. Når det gælder erhvervsleasing, tilbyder Opel specialversioner af Astra Sports Tourer med særligt lave beskatningsværdier og mere standardudstyr end normalt. For eksempel er beskatningsværdien for en Astra Sports Tourer Enjoy med 1,0T motor og indbygget navigation med 8” farveskærm 217.990 kr. og 9.500 kr. ekstra, hvis man vil have samme bil med 110 hk 1,6 CDTI-dieselmotor.

Lige mellem macho og blær

Dermed er der lagt op til, at endnu flere vil vælge den nye Opel Astra.

Opel Astra Sports Tourer 1,0 Enjoy

  • Pris: 232.000 kr.
  • Forbrug: 23,3 km/l
  • CO2 per km: 100 g
  • Motor: 1,0 benzinmotor med tre cylindre og turbo
  • Ydelse: 105 hk/5.500 o/min.
  • Moment: 170 Nm/1.500 o/min.
  • Topfart: 195 km/t.
  • 0-100 km/t.: 11,7 sek.

B972256380Z.1_20160405095151_000+G54SALAI.2-0.png

Bestiller man bilen med fabriksmonteret anhængertræk, er den godkendte anhængervægt hele 1.700 kilo. Det er 200 kilo mere, end hvis anhængertrækket eftermonteres.

JP var inviteret til Porto af Opel

Nyhed: Opel Astra stationcar slår bagdøren op

28-09-2015: Opel klar med Astra Sports Tourer, der er bedre udhulet end forgængeren. Læs artikel

Test af Astra Opel Astra Sports Tourer 1,6 CDTI

30-08-2014: Akilleshælen er væk: Ny dieselmotor lukker munden på mellemklassebilen. Læs artikel

Test: Brugt Opel eller Ford?

04-05-2014: Brugttest: Ford Mondeo og Opel Insignia er begge gode brugtkøb. Som de to eneste i firmaklassen er priserne attraktive, og udbuddet stort. Men hvilken er den bedste? Læs artikel

Test af den rigtige firmabil - BMW, Opel, Mazda eller Mercedes

19-10-2013: Har kongen af firmabiler – Passat Variant – en chance mod alle de nye konkurrenter? Svaret er gruppetestens største overraskelse. Læs artikel

Test: Tre familiestationcars til 300.000 kr.

10-05-2012: Hvad er der blevet af den klassiske stationcar? Den har det fint blandt MPV'er og crossovere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...