Find mere om:
Tre solide stationcars fra Asien | bil.guide.dk

Tre solide stationcars fra Asien

Firmabilisterne køber dem fra nye, mens de danske familier typisk vælger en brugt firmabil, som er tre år gammel. Vi har fundet tre aktuelle stationcars i den større mellemklasse.

Mazda 6 2,2 Advance

Den vævre Mazda har fra starten med sin præcise undervogn, skarpe styretøj og snert klikkende gearskifte været klassens asiatiske svar på en sportslig kørestil i BMWklassen. Det er dyder, som har tiltalt den raske sælger med fart i blodet.

En helt ny afløser lander i starten af næste år, men den eksisterende er fortsat et godt køb, hvis du kan få den til en god pris. Der er også masser af plads, og Mazda er ganske rundhåndede med udstyr.

Toyota Avensis 2,0 D-4D DPF T2

Toyota Avensis er den businessklasse-stationcar, som har forholdsvis flest private købere, og det forstår vi godt. Der findes ganske enkelt ikke en bil, som føles så solid og som har et fantastisk ry for driftssikkerhed.

Kan du se bort fra, at den virker fersk og at køreegenskaberne nok er sikre, men absolut ikke interessante, er en Avensis et godt køb. Den er rummelig, meget komfortabel og så er Toyota konkurrencedygtige på pris og beskatningsmæssig værdi.

Hyundai i40 1,7 CRDI Style

Hyundai I40 har aldrig slået an herhjemme, og det er egentlig synd og skam. Bilen er velkonstrueret, og importøren har sænket den beskatningsmæssige værdi, så du slipper meget billigt i skat ved erhvervsleasing.

Selve bilen fejler bestemt heller ikke noget, og det eneste man egentligt kan kritisere er det lidt syntetiske styretøj. Ellers er den ganske underholdende at age rundt i, der er masser af plads, og koreanerne har forsynet den med ganske meget udstyr.

Mazda 6 2,2

  • Pris: 370.000 kr. plus lev.
  • Forbrug: 19,6 km/l
  • Co2 per km: 135 gram
  • Grøn ejerafgift: 1.650 kr. halvårligt
  • Motor: Firecylindret dieselmotor på 2,2 liter
  • Ydelse: 129 hk
  • Moment: 340 Nm/ 1.800 omdr.
  • Topfart: 195 km/t.
  • 0-100 km/t: 10,7 sek.

Toyota Avensis 2,0 D

  • Pris: 370.936 kr. plus lev.
  • Forbrug: 21,7 km/l
  • Co2 per km: 149 gram
  • Grøn ejerafgift: 1.330 kr. halvårligt
  • Motor: Firecylindret dieselmotor på 2,0 liter
  • Ydelse: 124hk
  • Moment: 310 Nm/2.400 omdr.
  • Topfart: 200 km/t
  • 0-100 km/t: 9,7 sek.

Hyundai i40 1,7

  • Pris: 359.995 kr. plus lev.
  • Forbrug: 23,3 km/l
  • Co2 per km: 113 gram
  • Grøn ejerafgift: 1.000 kr. halvårligt
  • Motor: Firecylindret dieselmotor på 1,7 liter
  • Ydelse: 115 hk
  • Moment: 260 Nm/1.250 – 2.750 omdr.
  • Topfart: 190 km/t
  • 0-100 km/t: 12,9 sek.

Nyhed: Se her, om du skal lease drømmebilen

13-10-2009: Det er billigst at lease bilen. Nej, det er ej. Begge udsagn er faktisk rigtige. Det kommer an på, hvilken bil, vi snakker om. Se listerne her. Læs artikel

Test af Toyta Auris Touring Sports

16-02-2014: Test: Endelig har Toyota igen en Corolla-størrelse stationcar i programmet. Designet ser måske skarpt ud, men løsningerne overrasker ingen. Læs artikel

Test af Toyota Auris Touring Sports

05-09-2013: Toyota Auris Touring Sports har praktisk indretning. Hybridudgaven er bedst. Læs artikel

Guide: Sådan er garantien på nye biler

01-09-2013: Stor forskel på mekanisk- og rustgaranti Læs artikel

Test af Mazda 5 1,6 DE Sport

16-09-2011: Mazda 5 fås nu med en glimrende dieselmotor, som desværre gør den ellers velkørende bil, meget kostbar. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...