Find mere om:
Test af Avensis, Toyota Avensis Touring Sports T3 | bil.guide.dk

Avensis er stadig snus-fornuftig

Premiere: Opstramning over hele linjen, nye dieselmotorer og sikkerhedsudstyr skal give Toyota Avensis fornyet vitalitet. Den er mest vellykket med 1,6-liters BMW-diesel på 112 hk.

Du kender ham måske. Den engang rolige, underspillede og lidt snusfornuftige klassekammerat, der møder op til klassejubilæet med designerbriller og fart på karrieren.

Efter en grundig snak viser det sig dog, at han under overfladen stadig er sit gode gamle jeg.

Sådan opleves den nye Toyota Avensis også. Det er en bil, som fabrikken kalder ny, men reelt er det et meget grundigt face-lift af modellen med rødder tilbage til 2008. Så grundigt, at bilen opleves en halv generation yngre.

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3ET.2-0.png

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3EU.2-0.png

Over for nye og nærmest sportslige klassekammerater som Ford Mondeo, VW Passat og den face-liftede Mazda 6, der også alle byder på en snert af premium-attitude, er Toyota stadig det jordnære bud, der spiller på soliditet, driftsikkerhed og lave omkostninger som trumf frem for smartness. Den har på den front i højere grad Skoda Octavia som en af de største konkurrenter.

Derfor er Mondeo årets firmabil

Mest synlig er en ny front og bagende, der lægger sig op af mærkets nye, mere strømlinede linje, nyt interiør, opstrammet undervogn og styretøj og to dieselmotorer fra BMW.

Mere sikkerhed

Samtidig har Avensis fået omfattende udstyrs- og sikkerhedspakker, så modellen nu har automatisk nødbremse som standard og kan fås med full LED-forlygter og intelligent lys, der selv blænder ned ved modkørende.

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3ER.2-0.jpg

Med en startpris på 295.000 kr. plus lev. for den billigste sedan med grundstyret T1 og 1,6 liters benzinmotor på 132 hk matcher Avensis forgængeren, der dog blev solgt til kampagnepriser til sidst.

Stationcaren Touring Sports med den 2,0-liters dieselmotor fra BMW på 143 hk forventes med T2-udstyr at blive favoritten for firmafolket. Den koster 450.000 kr. plus lev., men kan erhvervsleases til en beskatningsmæssig værdi fra 330.000 kr.

De bedste biler til business

Med samme undervogn og dimensioner matcher Avensis sin rummelige forgænger og byder på regulær plads for og agter. Med en lidt hårdere undervogn og et styretøj, som er en tand skarpere og mere i balance end forgængeren, kører den nye Avensis bedre og mere adræt i sving.

Det indtryk holder på motorvejen, hvor vi ligger solidt og stabilt. Det gamle gearskifte er dog noget løst i koderne, og CVT-automatgearet, som fabrikken har opgraderet, kan kun fås til benzinudgaverne.

Træg, stor dieselmotor

Den afgørende forskel er dog motorbestykningen. Her er den 1,6-liters dieselmotor fra BMW på 112 hk og med et moment på 270 Nm den mest vellykkede. Momentet topper ligesom hos storebror i et meget smalt område fra 1.750-2.250 omdrejninger, men leveres tidligere og fortsætter ved højere omdrejninger.

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3EM.2-0.jpg

Det gør den 1,6-liters diesel, som også findes i Mini og Toyota Verso, direkte sjov, fordi du kan ride på momentet. Den store diesel kræver til gengæld mere arbejde med gearstangen, og så er den grov i mælet under acceleration.

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3EN.2-0.jpg

Ifølge Toyotas teknikere er den hovedsageligt udviklet til at give en komfortabel jævn acceleration på motorvejen. Den store diesel har også de kræfter, der skal til. Og med en brændstoføkonomi på 20,7-22,2 km/l alt efter variant leverer den varen – den lille diesel klarer 23,8 km/l i alle udgaver.

Den store er bare ikke så harmonisk, så hvis du ikke higer efter kræfterne, så overvej den 1,6-liters diesel. Hos originalen fra Bayern ligger den store diesel i 318d, men her stiger effekten nu til 150 hk i forbindelse med et facelift, og den klarer hele 23,3-25,0 km/l.

Men her hjælper også mikrohybriden fra BMW’s Efficient Dynamics, som Toyota ikke har indbygget.

Dieselmotorerne fra BMW, der afløser Toyotas bedagede 2,2-liters maskiner, er først og fremmest hentet ind i programmet, for at mærket kan leve op til nyere, skrappere udstødningskrav fra EU. Det kan ikke betale sig for Toyota selv at udvikle nye dieselmotorer til et forholdsvist lille marked som det europæiske.

Fire tabere og en vindertype

Langt de fleste Avensis, som sælges herhjemme, er dog med benzinmotor, og importøren forventer, at den sammensætning holder med den 1,8-liters Valvematic-sugemotor på 147 hk som den mest solgte, mens færre vælger den 132 hk 1,6’er.

De kører nu lidt længere på literen, men opleves træge over for moderne turbo-benzinmotorer med indsprøjtning. Toyota afviser dog, at den nye 1,2-liters med 116 hk, der lanceres i Auris – eller varianter – umiddelbart er på vej i Avensis.

Avensis har i årevis ligget blandt de mest solgte i sin klasse og var i 2009 den mest solgte bil i Danmark. Det skyldes, at mange private køber Avensis i en klasse, som ellers præges af firmafolket.

På papiret sælges 75 pct. til erhverv. Men da mange biler købes af forhandlere eller måske udlejningsselskaber, som på et tidspunkt sælger dem videre, er den private andel reelt meget højere.

Løft indendørs

Bag rattet har du udsigt til et nyt instrumentbord, hvor designerne har givet kvalitetsoplevelsen et løft med mere farvespil og lidt lækrere materialer. Fra T2-niveauet får du også en 4,2 tommer TFT-farveskærm med multiinformationsdisplay og en otte tommer berøringsskærm med bl.a. bakkamera og Mirror-link, der vil kunne spejle telefonen, når teknologien er moden. Over for klassekammeraterne er plasten dog noget hård og rustik. Vi er slet ikke på premium-niveau. Til gengæld virker interiør og finishen slidstærkt og som noget, der kan holde til at blive brugt, og som formentlig vil fremstå pænt efter mange km.

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3GS.2-0.jpg

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3EP.2-0.jpg

B972009945Z.1_20150617101802_000+GAALT3EQ.2-0.jpg

Standard fra T2 er også ergonomiske sæder, som vi kun kan bifalde, og så er lændestøtte også med i prisen herfra. Også hip til den automatiske nødbremse, der virker helt op til 80 km/t. Undersøgelser viser nemlig, at flertallet af ulykker sker op til den hastighed.

Fra T2 er der hele Toyota Safety Sense-sikkerhedspakken, der ydermere omfatter aflæsning af vejskilte, advarsel ved vognbaneskift og automatisk nedblænding af forlygterne.

Stor test: Hvem siger, at firmabiler er kedelige?

På bundlinjen står en Toyota Avensis som en naturlig udvikling af de kendte dyder. På de ydre linjer har Avensis fået en mere ungdommelig attitude, mens dens dna er rendyrket på de indre.

JP var inviteret til Schweiz af Toyota.

Teknikken

Toyota Avensis Touring Sports T3

  • Pris: 549.990 kr. plus levering
  • Beskatningsværdi: 419.990 kr.
  • Forbrug: 20,8 km/l
  • Gram Co2 per km: 124
  • Grøn ejerafgift: 1.840 kr. halvårligt
  • Motor: Firecylindret dieselmotor på 2,0 liter.
  • Ydelse: 143 hk
  • Moment: 320 Nm/1.750-2.250 omdr.
  • Topfart: 200 km/t.
  • 0-100 km/t.: 9,8 sek.

Test af Avensis

05-11-2011: En faceliftet Toyota Avensis er på vej. Hvorfor så overveje den nuværende? Få svaret her. Læs artikel

Test af Toyota Auris Hybrid Touring Sports H2 Comfort

21-02-2016: Over halvdelen af Auris-køberne vælger hybrid. Andelen ventes at stige med en faceliftet version, der er sparsommelig, men ikke helt harmonisk. Læs artikel

Test: Biltest: Avensis skjuler kvaliteterne

18-07-2012: Toyota Avensis er tilbage i en ny faceliftet version, der er bedre på alle punkter. Læs artikel

Test af Hyundai i40 1,7 CRDI Style, Toyota Avensis 2,0 D-4D DPF T2 Touch Stationcar

16-04-2012: Toyota har strammet slipset med faceliftet Avensis, der møder udfordreren Hyundai i40. Læs artikel

Test af Avensis

18-12-2009: I forhold til den billigste Toyota Avensis Stationcar koster denne næsten dobbelt op. Men så er den også på Lexus-niveau. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...