Find mere om:
Test af Volkswagen Golf 1,6 TDI BMT DSG.. | bil.guide.dk

Mester i lavt forbrug

VW har downsizet motorerne. Også stationcaren i Golf-serien har glæde af den gode økonomi.

Når bagsæderne er klappet op, er der lige en anelse mere plads i en Golf Variant end i stationcarudgaven af Astra, mens 308 SW er noget større. Når bagsæderyggene så klappes ned, rammer Golf tredjepladsen i sammenligningen, men derfor er stationcarudgaven af Golf nu ikke lille, og mountainbiken, vi anvender som sammenligning her i testen, suser da også let ind i bagagerummet på Golf Variant, faktisk lettere end i 308 SW, da bagsæderyglænene i den tyske testbil kan lægges ned.

End ikke Volkswagen-forhandleren vil påstå, at Golf Variant tilhører gruppen af designer-stationcars, dertil er den for nøgtern i sine linjer. Men med et sæt flotte fælge, som på testbilen her i artiklen, ser den nyeste udgave af Golf stationcar overraskende godt ud. Og på den måde matcher Variant det samlede Golf-sortiment.

Hele Volkswagens brede sortiment af motorer tilbydes i rygsæk-versionen. F.eks. den fine 1,2-liters 122 hk's benziner. Alligevel gør vi her holdt ved den 1,6-liters turbodiesel med 105 hk. Det er samme motor, der ligger i Golf BlueMotion, der lige kravler under 100 g-muren for udslip af CO2. Her i testbilen får man dog ikke hele pakken af spare-på-dieselen-teknik, der mangler en detalje hist og her i forhold til ”den rigtige” BlueMotion, og derfor hedder bilen BlueMotion Technology. Det betyder dog ikke alverden for forbrug og udslip - forbrugstallet i BMT, som Volkswagen selv siger, er så effektivt som 23,8 km/l.

En vinder på diesel

Netop denne dieselmotor på 1,6 liter, med turbo og mest moderne direkte indsprøjtning, fremstår som en af markedets bedste dieseler. Volkswagen og dermed også Audi har sammen med BMW og Mercedes-Benz samt de tre franskmænd Citroën, Peugeot og Renault lagt sig afgørende i spidsen for dieselfeltet. Moderne konstruktioner, der sikrer lavt forbrug og dermed CO2-udslip - begge dele er afgørende for ejerens økonomi og naturens velvære. Men dette hold af dieselmotorer har også en række andre fordele: De hamrer og tikker ikke, heller ikke, når de startes op fra kold. De roterer let hen over hele omdrejningsskalaen.

Måske lyder det en anelse teknisk, men det man oplever i hverdagen er, at dieselmotoren i denne liga slet ikke har nogle af de traditionelle ulemper ved diesel. Med andre ord: Lige så stille, komfortabel og hurtig som en benzin - og væsentligt mere påpasselig med forbruget af brændstof.

Læs også: Ny stationcar - plads eller design?

Volkswagen Golf Variant helt kort

  • Volkswagens bil i Golf-klassen er selvfølgelig en Golf. Som udgangspunkt en hatchback med tre eller fem døre, men den findes også i andre udgaver, senest som cabriolet og altså også som stationcar. Konstruktionen er konventionel med selvbærende karrosseri, frontmotor og forhjulstræk. Både Golf som sådan og Golf som stationcar med modelnavnet Variant fås med en lang række moderne downsizing-motorer på både benzin og diesel.


Volkswagen Golf 1,6 TDI BMT DSG Variant teknikken

  • Type: 4-5-personers stationcar, frontmotor, forhjulstræk
  • Motor: 4-cyl. række, turbo
  • Slagvol.: 1,6 liter
  • Effekt: 105 hk ved 4.400 o/min.
  • Moment: 250 Nm ved 1.500 o/min. Acc., 0-100 km/t: 11,9 sek.
  • Topfart: 190 km/t
  • Forbrug i flg. EU-mix: 24,4 km/l.
  • CO2-udslip: 109 g/km
  • Pris: 331.002 kr.
  • Lancering i DK: 2010


Plusser

  • Bredt udvalg af rene motorer
  • Dieselmotor blandt de bedste
  • Kørestilling
  • Komfortabel
  • Stærkt image


Minusser

  • Bagagerum ikke klassens største
  • Afdæmpet design

Nyhed: Golf Sportsvan ligger lige midt imellem

20-05-2014: Ny variant på vej til afløsning for Golf Plus. Læs artikel

Test af VW Passat

22-12-2013: Nummer 1: VW Passat er den mest komfortable og byder på den bedste kørestilling, men alderen trykker lidt. Læs artikel

Test af Golf Variant Highline, Passat Variant Comfortline

15-12-2013: VW-test: For første gang er en VW Golf Variant et reelt alternativ til Passat Variant. Vi lader brødrene duellere og finder en overraskende vinder. Læs artikel

Test af Audi, Mercedes, VW og Kia i downsizing-klassen

19-10-2013: Mercedes eller Audi? Eller måske en Golf med det hele? Den nye downsizing-klasse skaber helt nye muligheder for en forfriskende firmabil. Her sammenligner vi fire af de mest oplagte bud. Læs artikel

Test: Brugte familiestationcars med overskud

07-03-2013: Ford Mondeo og VW Passat købes typisk som brugte af danske børnefamilier. Men hvilken er egentlig bedst? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...