Find mere om:
Spændstig herregårdsvogn fra Volvo | bil.guide.dk

Spændstig herregårdsvogn fra Volvo

Blandt nyhederne er Corner Traction Control, som bremser det indvendige trækkende hjul i sving.

I gamle dage, for ikke så længe siden, havde Volvo’s stationcars – dengang kaldet herregårdsvogne – et design som et karlekammerskab. Den tid er for længst forbi. Volvos’s kommende stationcar, Volvo V60 er spændstig at se til som nogen Audi eller BMW, og fortidens støvede udtryk herregårdsvogn er naturligvis erstattet af betegnelsen sportswagon.

Det er netop sportsligheden og en karakter af aktiv livsstil, der skal sælge den nye Volvo V60 sportswagon, som kommer i handlen herhjemme i den sidste uge i oktober.

Målet for projektgruppen, der udviklede V60, var, at den nye bil skulle tale til følelserne, have et sportsligt design og en sand sportswagon’s dynamiske køreegenskaber.

Plads til bagage

»Den typiske køber af en sportswagon er en S60-kunde, som har brug for lidt mere plads og fleksibilitet,« siger Volvo Cars administrerende direktør og koncernchef Stephen Odell.

Det er lykkedes Volvo’s designere at skabe en bil, der ligner en coupé, men som har plads til bagage bagi.

I Danmark standardleveres V60 med det nyudviklede Dynamic chassis, der uden at sætte komforten over styr, lægger vægten på en dynamisk køreoplevelse. Det er også den første sportswagon med Advanced Stability Control, et system som ved hjælp af en overrulningssensor registrerer tendenser til udskridning på et tidligt tidspunkt.

Øget sikkerhed

Blandt de nye systemer er også Corner Traction Control, som er en videreudvikling af Volvo’s DSTC-system. Når bilen runder et hjørne, bremses det indvendige trækkende hjul, hvorved det udvendige trækkende hjul trækker mere. Derved kan føreren køre mere snært om hjørner, og tendenser til understyring mindskes.

Som S60 får også V60 ”Pedestrian Detection with full auto brake” Ved hjælp af en radar i kølergrillen, et kamera foran bakspejlet og en kontrolenhed er systemet i stand til at bremse bilen automatisk ved hastigheder op til 35 km/t, så man undgår at påkøre fodgængere.

Også Volvo’s City Safety system er standard i V60. City Safety mindsker eller forhindrer helt, at man kører op i en forankørende ved hastigheder op til 30 km/timen.

Ved introduktionen i oktober kommer Volvo V60 i to diesel motorvarianter, D3 med 163 heste og D5 med 205 heste. Samt to benzinmotorer, 2,0T med 203 heste og T6 med 304 heste. Senere kommer der flere motorer til, bl.a. en økonomisk DRIVe variant.

Test af Volvo V60

29-11-2010: Volvo satser benhårdt på sport og design i deres nye V60-model. Vil du have en rummelig og fornuftig Volvo, så må du vælge en XC60 eller V70, lyder det fra svenskerne. Læs artikel

Test af Volvo V60 DRIVe

23-09-2011: Den nyeste er Volvo V60 DRIVe med kun 115 hk. Det går da aldrig godt - eller gør det? Læs artikel

Test: Den brandbilrøde Volvo

13-05-2011: Testbilen er en S60 R-Design med en undervogn skabt efter de fineste racerprincipper. Læs artikel

Test af Volvo XC60

21-01-2010: Premiere: Den nye Volvo XC60, der får det banebrydende City Safety-system som standard, henter det bedste fra flere verdener - og gør det med stil. Læs artikel

Test af Volvo V60 Cross Country Momentum AWD Aut

29-03-2016: Volvo V60 Cross Country er vellykket, men betjeningen af bilen er omstændelig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...