Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Volvo C60 Cross Country D4 Aut... | bil.guide.dk

Test af Volvo C60 Cross Country D4 Aut. Momentum

Volvo V60 Cross Country er et godt bud på en praktiker mellem stationcar og SUV.

Stationcar
Volvo C60 Cross Country D4 Aut. Momentum
Volvo

Svenskerne har de store vidder, tætte skove og tradition for at lave biler, der kaperer både terræn og boulevarder. Vi tænker på Volvos Cross Country-modeller, der med skovmandsskjorte-trim, større frihøjde og mulighed for firehjulstræk byder på både attitude og praktiske egenskaber i terrænet.

B972069014Z.1_20150901124957_000+G5TNCR4E.2-0.png

Den nye Volvo V60 Cross Country er ingen undtagelse. Terræntrimmet giver fornyet vitalitet til den aldrende V60, der nærmest opleves som en SUV, som giver respekt på villavejen, overblik i trafikken og en komfortabel fremfærd.

Vi tester topmodellen med den store 190-hks diesel, firehjulstræk og sekstrins automatgear, som lander på bekostelige 712.000 kr. og endda ender på godt 938.000 af slagsen med en lange liste af ekstraudstyr. Til den pris skal du have et behov for at fare gennem mudder eller på langfart.

Volvos skovtrold klarer det meste

Langt de fleste danskere vil kunne nøjes med den forhjulstrukne basismodel med 150 hk, der koster mere menneskelige 531.000 kr., hvilket kun er 35.000 kr. over den almindelige V60’er. Med en skattemæssig værdi på 424.000 kr. er vi i de luftlag, hvor mange erhvervsbilister svæver, og så begynder Cross Country-modellen for alvor at give mening.

Stabil sag

Med 4,64 meter, en akselafstand på 2,72 meter og et bagagerum på 430 liter er V60 ikke blandt klassens største. Men den byder på tilstrækkelig med plads for de fleste. Volvo har øget frihøjden med 6,5 centimeter, så den nu lander på 21 centimeter. Så du sætter dig direkte ind og ikke ned i bilen.

B972069014Z.1_20150901124957_000+G5TNCR4F.2-0.jpg

B972069014Z.1_20150901124957_000+G5TNCR4D.2-0.jpg

Bag rattet finder du et instrumentbord, hvor finishen nok nærmer sig premiumklassen, men hvor den forholdsvis lille skærm med det noget bedagede infotainment-system viser, alderen trykker. Til gengæld er Volvo med på sikkerhedsfronten med de nyeste systemer.

En ny støddæmper-opsætning giver en mere komfortabel fremfærd end i den almindelige V60’er, men samtidig har de svenske teknikere forfinet den fem år gamle model, så den opleves mere klippefast på vejen end nogensinde. Men samtidig betyder Corner Traction Control-systemet, der hjælper mod understyring, at du følger sving som efter en snor.

B972069014Z.1_20150901124957_000+G5TNCR4C.2-0.jpg

Da de nye firecylindrede motorer endnu ikke spiller sammen med firehjulstrækket, er den klassiske femcylindrede turbodiesel trækhest. Det gør den godt med sine 420 Nm, der hentes allerede fra 1.500 omdrejninger.

Lyden er nærværende, når pedalen trykkes. Growlet fra den femcylindrede motor er kult for nogle, men alderen slår igennem på forbruget, der er 17,5 km/l – mod 23,8 km/l i den forhjulstrukne firecylindrede D3 med 150 hk.

B972069014Z.1_20150901124957_000+G5TNCR4B.2-0.png

Bedaget infotainment

Der findes ikke mange modeller i den boldgade. En af de få er Audi A4 Allroad Quattro 2,0 TDI, der med 190 hk og automatgear koster 726.000 kr.

Guide: Vælg den bedste firmabil

Så hvis du går efter topmodellen er begge bestemt en overvejelse værd, hvor Audien er klart den mest sportslige, mens Volvo’en altså er lagt an på den magelige del. A4’eren står dog over for et generationsskifte, mens Volvo V60 formentlig først fornys om et par år.

Volvo C60 Cross Country D4 Aut. Momentum

  • Pris: 937.850 kr. plus levering.
  • Forbrug: 17,5 km/l.
  • CO2per km: 149 gram.
  • Grøn ejerafgift: 2.640 kr. halvårligt.
  • Motor: Femcylindret dieselmotor på 2,4liter.
  • Ydelse: 190 hk/ 4.000 omdr.
  • Moment: 420 Nm/1.500 - 3.000 omdr.
  • Topfart: 205 km/t.
  • 0-100 km/t: 8,9 sek.

Test af Volvo V70 D4 aut. Momentum

08-11-2014: Firecylindret diesel på 181 hk og ottetrins automatgearkasse løfter Volvo V70. Læs artikel

Test af Volvo V60 Cross Country Momentum AWD Aut

29-03-2016: Volvo V60 Cross Country er vellykket, men betjeningen af bilen er omstændelig. Læs artikel

Nyhed: Her er luksusbilen, der tør være sig selv

27-01-2016: Volvo S90 er luksus på den moderne måde. Bilen lander i Danmark efter sommer. Læs artikel

Test af Volvos 60-serie

22-02-2014: Hvad har Volvo, som de andre ikke har? Altså lige bortset fra de svenske aner. Vi krydser Danmark i tre modeller for at finde svaret på, hvad det præcist er, der gør en Volvo til noget særligt. Om noget overhovedet. Læs artikel

Test: Den klassiske svenske PH-lampe

16-09-2012: Volvos V70’er er efterhånden en klassiker. Den støder ingen fra sig og har status på den rigtige måde. På den måde minder den meget om de PH-lamper, der hænger i mange danske hjem. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...